logo

Elektronisk kamp langs hele fronten

Ukrainsk drone-opperatør / Foto: Zelenskyy X konto 18.01.2024

Sabotageaktioner mod tognetværket nord for Moskva. Foredrag med Jens Alstrup & Samuel Rachlin om krigen i Ukraine. Elektronisk kamp langs hele fronten.

Dagens opdatering for 17.01.2024. Skrevet af Kenneth Rasmussen 

Jeg skriver ikke så meget mere, så jeg vil benytte lejligheden i dag til at knytte nyheder sammen med lidt dybere analyse, for at forsøge at give en bedre forståelse af krigen. Jeg kan godt lide lige at tage perspektivet op i dronehøjde. 

1. Dagens kampe
2. Andre nyheder
3. Analyser
4. Frihed for Ukraine

1. Dagens kampe

Der er ikke meget at melde ud om kampene i dag. Rusland angreb med en ca 20 shaheed droner, og alle minus en blev skudt ned. Men de beskød også Kharkiv med et S-300 luftværnsmissil, der er omprogrammeret til at ramme mål på jorden, og slog en civilist ihjel. At sige at det har været en stille dag er en fejl; der kæmpes på livet løs hos begge parter, men der har ikke været nogen fremskridt eller tilbageslag for nogen af de involverede. Ukrainerne siger ifølge podcasten “Ukraine the latest” at der har været en markant nedgang i antallet af flyangreb mod fronten efter weekendens succesfulde nedskydning af russernes dyre materiel, men den Ukrainske Generalstab nævner dog 6 missil og 69 luftangreb, som immervæk er en del. 

Groft sagt har de hårdeste og mest heftige kampe været der, hvor russerne lægger tyngde;  retning af Bakhmut og Avdiivka. Men de er ikke kommet nogen vegne. Andre steder har de også presset på, men ikke så intensivt, og i retningen syd for Zaporizhzhia har der været ganske stille. Mod Kherson har russerne som sædvanligt beskudt Kherson med artilleri, og de forsøger stadig at få de ukrainske styrker på “deres” flodbred væk, men uden held. Hvor mange Ukrainske soldater der opererer der vides ikke, men det anslås til at være en bataljon, sådan ca 400-600 soldater med lette våben og amfibiekøretøjer der kan sejle over floden. 

Ukrainerne har fået ram på 1 troppeforsamling, 2 radarstationer, to luftforsvarssystemer, to artillerisystemer og et ammunitionsdepot.

2. Andre nyheder

Kyiv Independent skriver, at der har været sabotageaktioner mod tognetværket i saratov, yaroslavl og nishny novgorod. De områder ligger nord for moskva, og har lammet togtrafikken, siger HUR. Det er den Ukrainske militære efterretningstjeneste. De er ret aktive og kan tilsyneladende rende rundt i hele rusland og ødelægge tognettet som de vil. Enten dem selv, men nok mere nøjagtigt, med lokal hjælp. Også den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU, har været i rusland, da de tog ansvaret for en regulær sprængning af en jernbanebro på den sibiriske jernbane, langt langt østpå.

Zelenskij er i Davos i Schweiz, hvor han snakker med alle og enhver ved musikken, og beder også om at de europæiske lande, der har lidt svært ved at levere udstyr, får fingeren ud af r.ven og kommer i gang. Det siger han selvfølgelig ikke, men at der er en stigende irritation på de sydeuropæiske lande er tydelig. Grækenland, Italien og Spanien kunne sagtens gøre meget mere og sende meget mere udstyr. Der er også en stigende irritation fra Frankrig og Tyskland, som først i krigen var mildt sagt tøvende, men nu virkelig donerer på livet løs. Frankrig har bebudet en sending på 40 af deres SCALP missiler (det er de samme som storm shadows), og Tyskland bebuder en kæmpe pengedonation uden om det besværlige EU-system. 

Ruslands højesteret har beordret lukningen af Memorial, den ældste menneskerettighedsorganisation i Rusland. Denne organisation blev dannet i slut80erne, og har arbejdet på at dokumentere Gulag-systemet og mange andre forbrydelser mod de sovjetiske borgere,  Men da putin jo forsøger at genskabe både den imperialistiske og kommunistiske kolonitid og rehabilitere stalin, kan den slags selvstændig tænkning naturligvis ikke  tolereres. Derfor er Memorial blevet stemplet som “Fremmed agent”, og får nu forbudt sine aktiviteter. 

3. Analyser

Der foregår en elektronisk kamp langs hele fronten. Der har lige siden 2. verdenskrig været elektronisk krigsførelse. Man forstyrrer radarsystemer, fly, missiler osv osv. Russerne har åbenbart stor morskab at tro at det vil gavne dem eller de vestlige militære systemer at forstyrre GPS-signalerne. Jeg er nu ret sikker på at vestens militære systemer ikke udelukkende er afhængige af det civile GPS-system. Men med dronernes tidsalder og fremkomst på kamppladsen, er elektronisk krigsførelse vigtigere end før. Det drejer sig om at lamme alle de små droner, der kigger ned på soldater og stillinger, for de umuliggør store bevægelser på slagmarken. Den ukrainske offensiv, der var en succes og befriede store områder ved Kharkiv, ville være meget vanskelig i dag, for opbygningen af tropper ville blive opdaget. Groft sagt er der et bælte af elektroniske signaler fra begge sider langs fronten der jammer missiler, droner, radarer osv, og dette bliver forsøgt imødegået ved at … jeg ved det ikke. Der er nogen der skruer på noget, og så virker det en tid, så finder modparten på noget andet, og så videre. Så når vi nogle gange hører, at overlegne vestlige våbensystemer rammer ved siden af, så er det et resultat af den massive elektroniske krigsførelse.

Med hensyn til den ukrainske offensiv som alle såkaldte eksperter har dømt en fiasko, vil jeg, efter at have lyttet til et meget inspirerende indlæg i podcasten “Ukraine the latest”, gerne kommentere. 

Det at de ukrainske styrker ikke fejede al modstand væk og ryddede landet mellem floden og havet for russere, mener jeg ikke er en fiasko. Det var en succes, at man tidligt erkendte, at taktikken og mulighederne var forkerte. Og afbrød offensiven, så man sparede soldater og materiel. Man nåede noget af vejen, på meget svære betingelser. Ingen luftoverlegenhed, angreb lige mod velbefæstede forsvarsstillinger, overlappende artilleri og alt det som den tidligere russiske kommandant over de russiske styrker havde fået sat i sving. Læg dertil, at de ukrainske styrker det sidste halve år har haft seriøst flotte resultater. De har holdt de russiske styrker stangen, senest i Avdiivka, hvor gentagne russiske angreb har kostet ca 1000 soldater livet. Hver dag. Og en masse kampvogne og pansrede mandskabsvogne. De ukrainske styrker er gået i forsvarsstilling over hele fronten, og opretter mobilt forsvar bag fronten på bataljonsstørrelse. De russiske styrker har spildt tusindvis af deres soldater i hovedløse angreb, og det har de gjort i flere måneder uden at komme nogen vegne. Men ingen kalder deres bestræbelser en fiasko. Men det er det. Se på resultaterne. Ukraine har smadret den russiske flådes hovedkvarter, de har sænket flagskibet Moskva, Ukraine har flere gange ødelagt skibe i de russiske flådebaser, sænket en del skibe, og tvunget den russiske flåde væk fra rækkevidde af ukrainske mål. Og det med billige hjemmelavede droner, (der sejler), og missiler, der har ramt en ubåd, et forsyningsskib lastet med iranske droner. Og ikke at forglemme de angreb på meget store russiske depoter og avancerede luftforsvarssystemer på Krim. Samt at det ikke lader til Kertch-broen efter gentagne angreb ikke kan bruges massivt med togtrafik til at forsyne de russiske styrker. Vejtrafikken er også hårdt ramt, og indtil jeg ser bevis for det modsatte vil hævde, at broen ikke er funktionsdygtig.

Og senest et meget alvorligt tab for russerne. Et overvågningsfly og et command and control fly blev sat ud af spillet. Der er forskellige gisninger fremme om hvad der er sket. Og vi kan være helt sikre på at ukrainerne ikke fortæller hvad der er sket, for de kunne jo tænkes at ville gentage det nummer.

Så alt i alt. Er Ukraine i defensiven? Ja, det har de været siden 2014. Kan de russiske styrker bare gøre hvad de vil? Nej, der er stålsat forsvar med opbakning i befolkningen. Vi bør i højere grad se på de strategiske resultater som Ukraines fremgang og at det er succeser i stedet for snævert at se på den mindre offensiv, som blev afbrudt. Rusland har som sagt forsøgt siden krigens start med offensiver, men på trods af indledende succes sidder de nu fast. Så vi må vende fortællingen om. Det er Ukraine der har succes med at holde de russiske styrker stangen, med at fjerne deres flåde, med at angribe mål i dybden, med at udføre sabotage på den sibiriske jernbane, med at overleve som folk og samfund og stadig være et demokratisk land. 

4. Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker, handsker og isolerede gummistøvler.

Du kan støtte os via vores Webshop

Foredrag med Jens Alstrup & Samuel Rachlin
Ukraines krig er også vores krig! – to år efter Rusland gik i krig mod Ukraine. Jens Alstrup og Samuel Rachlin giver deres bud på, hvad krigen har betydet for de to lande. Og for vores verden…

Høje Taastrup Gymnasium. Den 23. januar 2024, kl. 18.30. Billet kan fås via FFUs Webshop 

Donationer og medlemskab af Frihed for Ukraine
Direkte donationer til Frihed for Ukraine kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Du kan også melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores opslag og give et like. Mange tak til de mange, som gør det! Og selvfølgelig også mange, mange tak til de mange, som sender os deres bidrag! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »