logo

Fangeudveksling sætter 230 ukrainere fri

Frigivne ukrainske soldater / Foto: Zelenskyy X konto 03.01.2024

Russisk bombekampagne fortsætter. Fangeudveksling sætter 230 ukrainere fri. Ukraine angriber et vigtigt mål i Belgorodområdet.

Dagens opdatering for 06.01.2024. Skrevet af Kenneth Rasmussen og Kristian Hardon

1. Missiler, droner og dagens kampe
2. Ukraine bidrager til verdensfreden
3. Andre nyheder
4. Frihed for Ukraine

1. Missiler, droner og dagens kampe

Ugen har været hårdt præget af russernes bombekampagne. Det har regnet med alle typer missiler og Shaheed-droner over mange større ukrainske byer, men eksempelvis Kharkiv har været særligt hårdt ramt og har over 50 døde og flere sårede fra ugens angreb.

Redningarbejde i Ukraine efter russiske bombardementer. / Foto: Zelenskyy X konto 06.01.2024

Samtidig har ukrainerne ramt to sammenkomster af højtrangerende officerer. Først en nytårsmiddag i Donetsk, hvor 13 russiske officerer gik til. Dernæst på Krim, hvor der i ugens løb har der været missilangreb flere steder bl.a. på luftbasen ved Saky og på et hovedkvarter i Sevastopol. Dette har, ifølge tatarernes modstandsbevægelse ’ATESH’, medført 23 dræbte, heriblandt 5 højtstående officerer, samt gjort yderligere skade på det hårdt prøvede russiske luftforsvar i området.

Generalstaben melder om 56 kamphandlinger fredag og 27 lørdag kl. 18.00.

Ligeså var der fredag 3 missilangreb, 16 luftangreb og 12 MLRS-angreb. Lørdag indtil kl. 18.00 var der 8 missilangreb, 55 luftangreb og 23 MLRS-angreb.

De seneste nyheder varsler om fornyede angreb om Kupyansk. Russerne har længe koncentreret tropper i området, men angrebene har de seneste måneder  været med væsentlig lavere frekvens end længere sydpå ved f.eks Avdiivka m.fl. Frontlinjen er derfor også uforandret fra Kupyansk ned til Lyman.

Ved Bakhmut har der fortsat været kampe omkring Bohdanivka og Klishchiivka. Der er ikke nogen ændringer af frontlinjen den seneste uge. Andrew Perpetua forklarer i et anbefalelsesværdigt klip på YouTube, hvorfor han mener, at det seneste videomateriale sandsynligvis giver ukrainerne en smule terræn tilbage mellem Bohdanivka og Ivanivske. 

Fronten ved Bakhmut 06.01.2024

Avdiivka er stadig et brændpunkt. Særligt nord for Stepove har der været hårde kampe langs jernbanen på vej mod Ocheretyne. Her er russerne blevet forhindret i at rykke yderligere vestpå mod Berdychi, i forsøget på at omslutte lommen, og de forsøger derfor at opnå afskæringen længere nordpå. Ingen væsentlige ændringer på kortet her.

Ukraines 110 Mekaniserede Brigade ved Avdiivka / Zelenskyy X konto 05.01.2024
Fronten ved Avdiivka 06.01.2024

Lidt syd for angriber russerne stadig Marinka og Novomykhailivka. Sammen med Avdiivka og Krynky er Marinka og Novomykhailivka blandt de mest intense kampzoner i øjeblikket.

Ved Marinka er kampene stilnet en smule efter byens gradvise destruktion og ukrainske tilbagetrækning, men de er ikke ebbet helt ud efter, at byen blev meldt på russiske hænder. Ukrainerne stadig holder bygrænsen i gråzonen for at forhindre fremrykning vestpå mod Heorhiivka.

Fronten ved Marinka 06.01.2024

I Novomykhailivka sidder russerne i udkanten af byen efter at have forsøgt tage den i ugevis. De vedholdende angreb førte den lille bys sydøstlige hjørne i gråzonen lige før jul, men det har ikke givet russerne noget fast holdepunkt, og de har ikke haft nogen fremgang siden. Derimod har de også her mistet store mængder af materiel syd for byen.

Fronten ved Novomykhailivka 06.01.2024

Langs hele den sydlige front i Zaporizhzhia er frontlinjen uændret. Lommen ved Robotyne ser stadig positionelle kampe, men der har ikke været nogen meldte ændringer siden årsskiftet. 2 russiske angreb er blevet afvist her det seneste døgn.

Krynky er stadig en voldsom kampplads. Her har russerne angrebet 18 gange det seneste døgn, men brohovedet forbliver uændret. Magyar, fra Magyar’s Birds, demonstrerer brugen af droner i området syd for Krynky i nyligt delt video på YouTube.

2. Ukraine bidrager til verdensfreden

Ugens bedste nyhed har uden tvivl været de genoptagne fangeudvekslinger, der har medført, at 230 ukrainere er sat fri. Efter mange måneders ophold er der nu igen udsigt til, at flere disse brave kæmper kan blive udvekslet og komme hjem.

Ukraine og ukrainerne har forbilledligt vist Vesten, hvordan egentlig beslutsomhed ser ud. Offerviljen står i skarp kontrast til den vægelsindede og langsommelige støtte, vi kan mønstre i NATO.

Som historikeren Timothy Snyder pointerer i sit seneste essay ”The Neighbor’s House is on Fire And We Are Watching it Burn” bliver vi nødt til at erkende det store arbejde, ukrainerne gør for os alle sammen og sikre, at de kan fortsætte:

”…By resisting Russia, Ukraine shows the world that there are people who care about democracy enough to take risks for it. It reduces the risk of nuclear proliferation and nuclear war by showing that nuclear blackmail does not work. It maintains the international legal order. It fulfills the NATO mission by absorbing and reversing a Russian attack, making war elsewhere in Europe very unlikely. It deters China from risky action in the Pacific by showing, how difficult offensive operations are.”

Snyders billede af os som naboen, der ikke vil låne haveslangen ud ved brand, udpensler fint vores brøde. De manglende leveringer af ammunition kan tydeligt mærkes på slagmarken, og ukrainerne har ifølge en opgørelse af Wall Street Journal væsentligt færre granater, end hvad de har brug for.

Samtidig ligger TAURUS stadig på lager i Tyskland og langtrækkende ATACMS-missiler lader vente på sig. For slet ikke at nævne de NATO-lande, der knapt bidrager (så som Spanien, Italien og Frankrig), eller de hjælpepakker, der næsten ikke kan tvinges igennem hverken Kongressen eller EU.

Mike Martin, analytiker ved The Department of War Studies at King’s College London, opridser det mulige videre forløb på tværs af de geopolitiske brudflader:

1. Russia is trying to redraw the Eastern boundary of Europe (for that is what the war in Ukraine is the prelude to).

2. In a loose alliance with Russia, Iran and its proxies are staging disruption operations in the Middle East.

3. China is in quite a difficult position – it has set itself up through rhetoric become a great power, part of which is folding Taiwan back into the PRC. Yet, its economy is slowing.

4. Russia and China are also loosely allied in a wary alliance (wary because Russia is very much the junior partner and is aware that China covets Russian Siberia and Eastern Regions).

5. Conflicts tend to metastasise, so a conflict destabilises an area, or shifts a power balance, and that causes another conflict.

6. The effects of climate change are starting to accelerate & we are navigating an energy transition from hydrocarbons (particularly oil) to renewables, which will change resource demands, and hence, lead to new alliances forming and old ones breaking.

7. 2024 is the biggest election year ever with 60 countries and more than 50% of the world’s population choosing their governments.

8. At the moment, we have lots of small wars going on – a bit like the foothills to the Second World War. Well, those small wars agglomerated into the biggest war that we had yet seen.

De ilde forvarsler, Mike Martin ser, afhjælpes i det scenarie, hvor Ukraine træder sejrrigt ud af krigen. Hvis den totalitære akse Rusland-Iran-Kina kan bremses i opløbet med et nederlag i Ukraine, vil det give dem mindre blod på tanden, skærme Taiwan og være med til at hindre en storkrig.

3. Andre nyheder

Valgkampen om, hvem der skal være præsident i USA, er gået i gang på denne symbolske dato. Zelenskij er i gang med at dække sig ind, hvis det bliver Trump, der vinder. Det gør han ved at gøre det rigtige; stryge Trumps ego. Han siger, at han ingen problemer har med Trump, at de sagtens kan arbejde sammen, og at det faktisk var Trump, der sendte de livsvigtige Javelin antitank missiler i 2019. Det er smart af ham, fordi det ikke rigtigt passer. Det var den amerikanske kongres, der bevilgede dem og andre våben, og Trump og hans mafiaadvokat, der forsøgte at holde dem tilbage, så Ukraine kunne blive “motiveret” til at finde snavs på Bidens søn i hans egenskab af ansat i et oliefirma. Men vand under broen, siges det jo…

Kadyrov har via en speciel person, Scott Ritter, tilbudt at levere 20 ukrainske krigsfanger tilbage, hvis hans familie, flyvemaskiner og … heste… får løftet de vestlige sanktioner. Hans sanktioner må man til gengæld godt lade være. Hvor det med hestene kommer fra, er jeg ikke helt sikker på, men der kan da være noget med, at han har en hestehandel, der er sanktioneret. Lidt skægt er det da.

Rusland samarbejder ikke med FNs inspektører, som ellers aftalt, på atomkraftværket i Zaporizhzhia. Det kan vel heller ikke overraske. Og selvom der ikke nødvendigvis behøver at være noget at skjule, gør de det for at vise, at inspektørerne ikke er velkomne. Endnu et brud på en aftale, man har indgået.

Ukraine har tilsyneladende angrebet med mandskab mod et vigtigt mål i Belgorodområdet. Se video på CNN og video fra den ukrainske hær. Belgorod har også modtaget flere droner og især nedfaldne, russiske antiluftmissiler, der har ramt byen. I klippet iomtales også Kadyrovs bizarre byttehandel. Det er ikke usædvanligt, at der foregår raids over grænsen til Rusland, men normalt plejer ukrainerne ikke at bekræfte det. Det overlader de til de Frie Russiske styrker og andre, som gladeligt fortæller om deres aktiviteter. Ifølge ukrainerne var deres mål et højtstående mål, der var i området for at inspicere styrkerne. Og de siger, at deres mission var en succes. Men hvem de har fået ram på, og om overhovedet, har vi ikke fået at vide endnu.

4. Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker, handsker og isolerede gummistøvler.

Du kan støtte os via vores Webshop

Foredrag med Jens Alstrup & Samuel Rachlin
Ukraines krig er også vores krig! – to år efter Rusland gik i krig mod Ukraine. Jens Alstrup og Samuel Rachlin giver i Aarhus og Høje Taastrup deres bud på, hvad krigen har betydet for de to lande. Og for vores verden…

Risskov Centret, Aarhus. Den 18. januar kl. 18.30. Billet kan få via Biletto
Høje Taastrup Gymnasium. Den 23. januar 2024, kl. 18.30. Billet kan fås via FFUs Webshop

Donationer og medlemskab af Frihed for Ukraine
Direkte donationer til Frihed for Ukraine kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Du kan også melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores opslag og give et like. Mange tak til de mange, som gør det! Og selvfølgelig også mange, mange tak til de mange, som sender os deres bidrag! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »