Opdatering om begivenheder ved fronten, og lidt om det amerikanske besøg i Moskva forleden.

Frihed for Ukraines opdatering om Ukraine og krigen den 27.08.2026. Skrevet af Kenneth Pico Rasmussen

Der var et stort angreb på kyiv i nat, og det er fortsat i bølger hele dagen. Der er et par personer bosat i Kyiv vi kender, der har talt 11 luftalarmer i dag. De er naturligvis rimelig frustrerede. Heldigvis lader det til at Ukraine har rimelig styr på de nyeste meget hurtige droner, russerne har “udviklet”. De har købt store kinesiske raketmotorer, og skruet på en Geran/Shahed drone. Den blev vist i “krigens døgn” igår, hvor det lød at udsigterne til at stoppe dem er begrænset i øjeblikket. Men situationen er altså ikke så slem, som der gives udtryk for i “krigens døgn”. Og så har det ukrainske luftforsvar for første gang i en måned skudt Iskander ballistiske missiler ned! 

Men natten til onsdag blev 4 civile dræbt og over 100 sårede i angreb over hele Ukraine, hvor der også var et stort angreb igang. 

Ukraine slår igen, og for for første gang i 10 dage angreb Ukraine igen Wildberries lagre, med tab af alt til følge. Ukraine har også ramt NORSI, det 4. største raffinaderi der har ruslands 2. største output af benzin. Det er 5. besøg af droner med 5 nedlukninger til følge.  Anlægget er helt offline, og det er flere andre anlæg i rusland også. Derfor er eksportforbuddet for diesel og benzin også blevet forlænget. Derudover er 16 andre vigtige “punkter” for industrien ramt, indenfor det seneste døgn. Det er ikke blevet præciseret hvad for anlæg det er. Men det forværrer den igangværende brændstofkrise, der bliver værre og værre. 

Det er jo ikke kun inde i rusland at der angribes, men det får jo mest opmærksomhed. Men det er vigtigt at huske, at Ukraine også rammer kommandoposter, hovedkvarterer, ammunitionsdepoter, samlinger og meget meget andet. 

Situationen ved fronten

Forleden kom det frem, at ukraines hær i samarbejde med ellers ret troværdige DeepStateMap har skjult en ukrainsk offensiv i Donbas gennem flere måneder. Ukrainerne har metodisk og langsomt renset et stort område for russiske soldater, men holdt fremgangen hemmelig på kortet. Russerne havde lissom ingen interesse i at offentliggøre deres tab af områder, så de spillede også med. Under alle omstændigheder så er billedet i Donbas meget skiftende, Ukrainske styrker er igang med en modoffensiv omkring Lyman, hvor de gennem modangreb har presset de russiske styrker tilbage. 

Men de russiske styrker presser på andre steder, og det er ruslands 3. armè der står for erobringen i det område, og de forsøger sig med en offensiv i en knibtangsmanøvre mod alle byerne i fæstningsbæltet. Man nævner tit kun de 4 største byer i bæltet, og sandt er det, at de byer vil blive de største forhindringer, hvis det kommer til bykamp. Men der er en del andre både små byer og bosættelser i systemet, der er befæstet. Skyttegrave, bunkere, minefelter, pigtråde og meget andet djævelskab sørger for at kanalisere fjenden ind i “kill zones” eller bokse, hvor deres fremfærd bliver sinket og hvor de kan “neutraliseres”. 

Men det er jo klart, at hvor Ukraine har mange soldater og presser de russiske styrker tilbage, er der færre soldater til at befæste et område, og det er så der, at de russiske styrker vinder frem. Og således har mani en video og på ekstrabladets side kunnet se en dramatisk reportage, der gav et voldsomt indtryk af den russiske fremrykning i Donbas. Det er vigtigt at præcisere, at den russiske fremrykning ikke er en “organiseret” fremgang med store styrker, men små infiltrationer, somgodt nok kan nå positioner bag de ukrainske styrker, men som tager meget lang tid før de for alvor kan konsolidere sig og udgøre en trussel. Og så snart der er etableret en “koloni” skal den jo kunne forsynes og forsvares. Russernes kommando skal også modstå fristelsen til at få dem filmet viftende med flag for at “dokumentere” deres “fremgang”. Dem der står og vifter med flag i en krigszone, får som regel ret hurtigt besøg af en drone, eller noget artilleri. 

Der er dog ingen tvivl om, at ukraines modoffensiver andre steder har medført, at russerne kan trænge igennem i hurtigere tempo, end de ellers ville kunne. Der er dog ikke belæg for at sige at Konstantinivka er tabt eller erobret. Der er en russisk tilstedeværelse i byen, og russerne forsøger at omringe byen. Det er der, de er længst fremme mod fæstningsbæltet, i nord går det altså slet ikke så “godt”. Det forhindrer så ikke chefen for den russiske generalstab Gerasimov i at påstå, (for 5. gang) at Konstantinivka er erobret, samt at de russiske styrker har passeret de første forsvarsstillinger i de andre byer. Det er der måske nok et par enkelte soldater der er, men det er ikke erobring. Det vurderes af mange internationale militære tænketanke, at hvis, og det er et stort hvis, at rusland erobrer Donbas, så bliver det først i 2027. 

Dermed ikke sagt at det ikke er hårdt arbejde for Ukraine. De mangler mandskab, og de må ofre positioner for at have mandskab nok til en samlet indsats andre steder. Kampene er hårde og blodige, og rusland veksler mellem forskellige metoder. Indtrængen med små styrker, angreb med køretøjer, kampvogne og alt muligt andet bliver prøvet hele tiden. Og det er det pres der er over hele Donbas. Positioner og byer bliver angrebet fra flere retninger, og situationen kan være meget vanskelig, og få kilometer derfra ikke så slem. Og så kan det ændre sig. Så man skal overhovedet ikke tænke på situationen som andet end dynamisk, men overordnet set går det meget meget langsomt for rusland.

Hvad skulle chefen for CIA I Moskva?

Ja, det fly kunne jo følges fra Riga til Moskva af alle på flytrackersider. Rusland benægtede, at et amerikansk militærfly var fløjet til Moskva, så det må jo have været en stor overraskelse for dem, da det landede. Senere kom detaljerne så dryppende frem, uden det store indhold. Men åbenbart var CIA-chefen i Moskva for at overlevere et budskab til rusland. Han skulle selvfølgelig ikke modtages af putin, men mindre kunne også gøre det. Men hvad snakkede de om? 

Der er flere dagsordner de kunne snakke om, og der er da også gættet vidt og bredt om det. Og normalt ville vi ikke få det at vide, men i den forbindelse kan vi godt stole på at trump nok skal fortælle os det. Det første bud var, at putin blev advaret mod at angribe et NATO-land, i Baltikum. Så måske har CIA nys om russiske planer om at rusland vil angribe et NATO land efter mobiliseringen, der forventes efter duma-valget i rusland til september. 

At skrive en fyldestgørende beretning om hvad der skal til for at gennemføre en invasion er…der skrevet mange og tykke bøger om. Men Polen har flyttet 28 af deres mest moderne og netop fra Sydkorea indkøbte K2 kampvogne til stillinger 6 kilometer fra Kaliningrad. Åbenbart for lissom at sende et signal om hvad der sker, hvis rusland angriber f.eks Estland. Mange har tænkt på at rusland kunne angribe Sulaviki-korridoren, så rusland får landforbindelse til Kaliningrad. Men hvis der ikke er noget Kaliningrad….

Der spekuleres også om det var et budskab til putin om ikke at støtte iran, i den nuværende situation. Og det bliver så spændende om rusland synes det.. Det spekuleres også i om at beskeden var, at rusland skulle drosle ned på angrebene med missiler og droner mod Ukraine, og få gang i nogle samtaler. Men med trumps interesse for NATO og Ukraine og hans bromance med putin, gættes der på at det nok mest er Iran, der er i fokus. Men det finder vi ud af næste gang trump ikke kan klappe kaje, og rusland benægter.

Frihed for Ukraine

Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.  

Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:

12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

The post Ukrainske styrker i modoffensiv omkring Lyman first appeared on Frihedforukraine.

Ukraine har modtaget nogle få patriot-missiler, USA stemmer imod Ukraine i FN, Guds øje, hvordan det går i rusland og meget mere.

Frihed for Ukraines opdatering om Ukraine og krigen den 25.08.2026. Skrevet af Kenneth Pico Rasmussen og indeholder nyheder, der ikke kommer frem i danske medier.

Det har været et stykke tid siden jeg har skrevet. Mange tak for alle de hilsener der har spurgt hvornår vi igen begyndte at skrive. Well sommeren var over os og jeg havde simpelthen brug for en pause. Men nu er jeg tilbage igen. Der er en hulens masse nyheder og ting der skal beskrives, så en masse må nødvendigvis vente til yderligere analyse. Og hvis jeg går for hurtigt hen over ting, så er i altid velkomne til at spørge for yderligere detaljer. Tak for jeres evige støtte og opfordringer. Men husk at dele og like, så vores budskab og misson kommer så langt ud som muligt.

Det har ikke været en hemmelighed at Ukraine har været gennem en træls tid den sidste måned eller to. Patriot er sluppet op, og Ukraine er forsvarsløse mod ballistiske missiler. Det er især Iskander, der gør skade. Rusland har ikke særligt mange hypersoniske missiler, men bruger dem alligevel. Droner og almindelige krydsermissiler har det ukrainske forsvar rimeligt godt styr på. Men mønstrene er besynderlige. Nogen gange angriber rusland med store angreb med ca 70 missiler og så går der et stykke tid med meget få missilangreb og mellem 100 og 200 droner. Tallene varierer, Men der er ingen tvivl om at den ukrainske mangel på Patriot plager Ukraine hårdt.

Ukraine har netop modtaget et lille antal Patriot-missiler, meddeler Zelinsky. Donorlandet er ikke oplyst, men der er flere lande der er “mistænkt”. Tyskland er mit bud, idet England og Frankrig virkelig har rykket sig op til den ukrainske uafhængighedsdag. Og Frankrig og England har sammen givet tegningerne til Scalp/stormshadow missilerne, så de nu kan producere dem selv. Det er meget avancerede missiler der virkelig kan gøre skade, og som Ukraine virkelig vil have nytte af. Men hvorfor fanden Frankrig og England ikke har fået fingeren ud, men har beholdt den deroppe siden 2022, og ikke kan producere dem selv og donere dem til Ukraine…. Det er spørgsmål som jeg og mange andre spørger om.

Det har været en meget blodig tid for Ukraine. I juli blev der ifølge FN dræbt 476 civile, og det er ret meget i underkanten. Det er den blodigste måned siden storskala krigen startede. Patriotmanglen er en del af problemet, men rusland har skruet alvorligt op for angrebene på især Kyiv. Hvor mange civile er blevet dræbt i august må vi vente med at se, men jeg frygter det er mange. 

Derfor er det også underligt at USA i FN besluttede at stemme imod en resolution der fordømmer de russiske angreb på Ukraine. 50 lande havde ellers fremsat den resolution, men det ville USA ikke være med til. Tilsyneladende prøver de stadig at please rusland officielt, mens CIA og andre organisationer modarbejder den underlige strategi. Det virker virkelig ikke særligt gennemtænkt.  

Ukraine har slået igen, og der er simpelthen for lidt plads og tid til at beskrive de mange mål Ukraine har ramt med deres ‘langtrækkende sanktioner’. En ide om det kommer nedenunder. Der er en del… Men Ukraine har kort sagt fortsat deres kampagne for at isolere Krym, og missiler og droner hagler ned over mål på halvøen. Så meget at myndighederne har slukket luftvarslingssirenerne. De hylede 22 ud af 24 timer, og det var lidt træls at høre på dem. De ved jo ikke om de var målet eller mål i rusland. Den samme procedure lader til at være tilfældet i rusland proper, omkring Krym, fordi Ukraine har en kampagne der rammer Kryms forsvarsværker og elektriske installationer hårdt. 

Samarbejde mellem CIA, Frankrig og Ukraine rammer rusland hårdt

I 2025 begyndte Ukraine at angribe de russiske energiinstallationer, inklusiv raffinaderier og havnefaciliteter. Det har givet flotte billeder af brændende tanke og depoter, og har i den grad forstyrret den russiske kapacitet for raffinering. Men som jeg før flere gange har skrevet, så er det altså meget svært at ramme et anlæg med et par droner, så det bliver ødelagt. Det er kæmpe anlæg over mange kvadratkilometer, med rør og ventiler der kan lukkes osv, så brande ikke kan brede sig. Og der er mange systemer til brandslukning. Men at ramme depoterne giver spektakulære billeder, og det har helt klart deres nytte. Det har selvfølgelig også nytte at anlægget om ikke er nede, men ikke fuldt operationelt i et par uger. Tanke og den slags er nemme at bygge op igen, og det er også sket, dog ikke uden at den ukrainske indsats ikke har forstyrret den russiske brændstofforsyning i ret alvorlig grad. 

Men det var ikke nok. Ukraine vidste hvor de skulle ramme, men ikke hvad de skulle ramme. Der er altså rigtigt mange skorstene og bygninger og rør i sådanne komplekser. Så CIA og analytikere fra Frankrig har sammen med Ukraine begyndt at samarbejde om hvad der skal rammes i de russiske olieraffinaderier. Det skal være udstyr der ikke kan repareres og erstattes. Det betyder som regel raffineringstårnene, der varmer råolie op, og inddeler olien i benzin, asfalt, gas og gud ved hvilken trolddom de laver. Men det er fuldstændigt essentielle dele af et sådant anlæg, og uden det kører hele de kæmpe anlæg ikke. Intet bliver raffineret og intet kommer til lager. Jeg begyndte at spidse ører for en måneds tid siden, og jeg er ret sikker på at jeg beskrev at Ukraine nu er begyndt at skyde efter de installationer, i en af mine opdateringer. Men jeg var ikke klar over, at det tilsyneladende var et tæt samarbejde mellem USA, Frankrig og Ukraine, der har forbedret den ukrainske kapacitet. Det har sin virkning. For nu er der igen benzinmangel i Moskva og andre steder. Hvor slemt det er og bliver, må vi se over de næste uger og måneder.

Guds øje i det høje

Ja, et lille kip til trille, boomerne må forklare de unge læsere hvad det betyder. Og meget rammende er rusland igang med at tænke på hvordan ham gud fandme kan blive smidt ud. Denne post vil omtale en af de vigtigste udviklinger i krigen, og potentielt afgørende, så nu skal i høre efter.

Hvis i har lagt mærke til det, så skete der før sommeren et skifte i de ukrainske muligheder og taktik. Jeg selv har beskrevet det og delene i det, men jeg har ikke været klar over hvad det egentlig var der skete. Det startede med at Azov, enten brigaden eller hvilken en af de andre grupper der kalder sig AZOV, udsendte en meddelse om, at de var vendt tilbage til Mariupol. Hvad de mente med det var, at de med mellemdistancedroner havde skud mod Mariupol og en sektion af det der blev til dødens vej. Ok, det kunne og blev forklaret med forbedrede kompetencer indenfor overvågning, hvad vi alle tænkte var droner, og droner til angreb. Men meget hurtigt blev det en forteelse der blev udbredt til hele den sydlige front. Pludselig var der en zone op mod 50 km fra “fronten”, hvor ukrainske soldater i realtime, havde skud mod russisk logistik, soldater, panser, kommandostationer og meget mere, Bag de linier løb “dødens landevej”, hvor rigtigt mange lastbiler og tankvogne pludselig blev bytte for ukrainske droner. Men det var jo ikke det hele. For pludselig blev vigtige broer ledende til Krym fra de besatte områder også ramt. Og de kolonner af lastbiler der samlede sig ved pontonbroerne blev også ramt. Pludselig steg de russiske tab af lastbiler til 200, 300, 400 og nu dagligt over 500. Det er tankvogne, og lastbiler med udstyr. Ukraine bliver selvfølgelig nødt til at angribe civile lastbiler, for intet militær har nok lastbiler til den slags. 

Men der kom også en kampagne mod skibe i Azovhavet og Sortehavet, mindst 220 skibe er blevet ramt for at isolere Krym. Derudover har det haglet ned med missiler og droner overalt på Krym. Det er kraftværker og radarinstallationer og luftforsvarsanlæg og den slags der bliver jagtet. Luftforsvar er rimelig mobilt og flytter sig rundt, men bliver alligevel ramt. Og her i weekenden mindst 6 anlæg og installationer. 

Så hvad er der sket? Man skulle tro at Ukraine havde kig på rusland. Og det er netop hvad der er sket. Nu skal jeg nok lade være med at trække den længere. Det er et hollandsk initiativ, der har samlet mindst 3 kommercielle firmaers sattelitovervågning i et netværk. Der er helt sikkert flere både kommercielle og statslige operatører bag. Jeg mistænker især Japan og Frankrig for at bidrage. Japan har bekræftet, at de har kommercielt samarbejde med Ukraine, men det hollænderne har gjort, er at samkøre det hele. Så satellitter fra mange forskellige selskaber og andet godt giver en nærmest kontinuerlig og live update af de for Ukraine interessante områder. Og der er intet rusland kan gøre ved det. Men Holland har gjort mere. De har bygget modtagere og software der gør, at ukrainske kommandocentraler og soldater der har adgang, kan søge og scanne på nær live billeder over områder, udpege mål, bestille et angreb pr artilleri eller drone eller noget mere kompliceret, ukraines datasystemer udregner den bedste løsning baseret på de tilgængelige midler, og pakken bliver sendt til godkendelse. Når den er kommet indenfor minutter, går ordren ud til enheden der skal ramme. Koordinater, målløsning osv, lige til at plotte ind. Hvad der før tog dage tager nu minutter eller få timer. Rapporter siger det har forkortet “kill chain” tiden med 90%. Og den specialbyggede modtager er ikke den eneste mulighed. Det er også muligt at tilgå systemet på en mobil og en bærbar. Systemet hedder Bravo CSS, (close satellite support), eller Bravo 1 Alfa. Og hvad der for et år siden tog dage til måludpegning, tager nu minutter eller få timer. Og der er intet rusland kan gøre ved det.

Hvordan går det så i rusland?

Ikke godt. De er som sagt begyndt at opleve benzinmangel igen, efter en måneds tid hvor problemet så ud til at være løst. Ihvertfald i Moskva og de store byer. Det er ikke fordi Ukraine pludselig er stoppet med at angribe olieraffinaderierne, slet ikke. Faktisk har rusland indført eksportforbud for benzin og diesel. Og de indfører benzin og diesel fra Tyrkiet, Azerbajdzjan og Belarus. Samt tømt Fjernøsten og dele af Sibirien for benzin og diesel. Derudover har de eksporteret store mængder råolie til Indien, som har raffineret olie til benzin, og sendt det til rusland igen. Jeg har set en video med benzinrester løbende ned af en bil fra tanken. Det var grynet og gulligt, og de vittige moskovitter mente, at det måtte være inderne, der havde tilsat karry til benzinen. 

Men selvom problemet tilsyneladende var afhjulpet ihvertfald i de store byer, så er de begyndt at komme igen, og man oplever igen mangel på benzin, og lange lange køer til tankstationerne over det meste af rusland igen. 

Ud over det meget håndgribelige med mangel på benzin, så trækker det op til meget meget værre nyheder eller problemer for rusland og styret. Angrebene på Wildberries og Ozon har alvorligt forstyrret mange russeres forretninger og kapital. Især fordi Wildberries et par uger før de første angreb opdaterede sine betingelser, sådan at de ikke kunne gøres ansvarlige for skader som droneangreb med videre. Så der er 0 hjælp at hente for de mange tusinde forretningsdrivende, der bruger Wildberries og Ozon. 

For ikke længe siden købte en af de største banker i rusland en betydelig post i Wildberries for 600 milliarder rubler som lån til Wildberries. Held og lykke med at få den gevinst igen. Samme bank, som igen: er en af ruslands største banker, er plaget af at deres kunder tager penge ud og tømmer deres konti. På 7 måneder har russiske bankkunder trukket to trillioner rubler ud. Jeg er usikker på oversættelsen, men jeg mener det betyder to milliarder milliarder rubler ud af økonomien. Det er værre end i marts 2022, hvor nationalbanken forbød veksling til dollars i bankerne, fordi usikkerheden medførte run på bankerne og køb af dollars. Samme uheldige bank har da også indført begrænsninger i antallet af penge deres kunder kan hæve. Og det er jo noget, som nok skal hæve tilliden. Disse ting er slemme nok, men det har jo en kaskadevirkning, sommallerede er begyndt at ske. For alle de mange stakkels forretningsdrivende der får brændt deres lager af i Wildberries og Ozon, har jo for langt de flestes tilfælde finansieret deres forretning gennem lån i bankerne. Og da der ikke er nogen hjælp at hente fra forsikringerne, kan de ikke betale de lån tilbage. Så det kommer til at blive en betydelig byrde for bankerne og kunderne. Og det er jo ikke kun dem der har en forretning med at importere billigt plastic fra Kina der er ramt. Det er jo forretninger over hele rusland, i alle brancher, der er ramt. For der er mange konkurser over hele rusland i 2026. 

Det har medført, at russiske statsobligationer ikke kan sælges mere. Det har ellers været en god forretning. Renterne har været høje, og udbyttet er blevet udbetalt. Det har selvfølgelig også været risikabelt, men sådan er det, forsikrer økonomerne mig om. Udbyttet for 300 milliarder skal snart udbetales snart, og det plejer nationalbanken at tale en del om. Men denne gang har de talt mindre og mindre om det, og nu er helt stoppet med at sige noget, henvise eller noget som helst. Den forekommende udbetaling ties simpelthen ihjel, et stensikkert tegn på at det ikke bliver udbetalt. Og hvis de ikke kan få penge fra banker og regeringen (jeg er ikke helt sikker på om det virker sådan), så er der måske ikke længe til at man kommer til at se massive løn og pensionsindeholdelser. Der har været nogen før, men de har været små, lokale og ikke bundet på det statslige budget. Men nu virker det for alvor til, at kassen er tom. Rusland har ifølge deres egne oplysninger aldrig eksporteret mere olie, men aldrig tjent så lidt på det. Nok fordi de bliver nødt til at købe det tilbage som benzin. 

Forhåbentlig er situationen nu endelig så slem i rusland at det kommer til at medføre et helt eller delvist økonomisk sammenbrud i rusland. Så har Kina et valg. Vil de trække tæppet væk under rusland og ikke støtte dem mere. Hvis de skal holde hånden under hele den russiske økonomi, vil Kina virkelig det? Kan de det? De har jo selv deres problemer. Eller vil de fortsætte med deres krybende overtagelse af russiske områder og virksomheder? Og hvor længe og hvor meget kan Nordkorea støtte rusland, og hvor længe giver Kina dem lov til det? For er der een ting der er sikkert her i verden, så er det skatter, døden, og at Kina plejer deres egne interesser. 

Frihed for Ukraine

Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.  

Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:

12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

The post Ukraines langtrækkende ‘sanktioner’ mod rusland fortsætter first appeared on Frihedforukraine.

Støt Ukraine! Kom til Uafhængighedsdag på Kongens Nytorv den 23 august, kl 14.00-16.20. Taler, ukrainsk sang og dans,

Association af ukrainere i Danmark og Frihed for Ukraine inviterer den ukrainske diaspora, venner af Ukraine og alle andre interesserede til at deltage i markeringen af Ukraines Uafhængighedsdag.

Søndag den 23. august 2026, Kl. 14.00 – 16.20
Kongens Nytorv, København

Der vil være ukrainske og danske talere, sang, dans og musik, mød Frihed for Ukraine i vores telt, food truck med ukrainsk inspireret burger….

Program

Højtidelig fremførelse af Ukraines nationalsang.

Tale af Formanden for Associationen af Ukrainere i Danmark – Oleksii Kopylov.

Tale af Ukraines ekstraordinære og befuldmægtigede ambassadør i Danmark, Andrii Yanevskyi.

Tale af Moten Bødskov, Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet, Udlændinge- og integrationsminister

Et minuts stilhed. «Melodi» af Myroslav Skoryk fremført af den anerkendte violinist Natalia Hordieieva.

Tale af Jens Alstrup — Formand for organisationen Frihed for Ukraine, som siden 2023 har arbejdet for at støtte Ukraine og ukrainske soldater.

Tale af Christian Holst Vigilius — medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti.

Storslået danseshow fra NGDance — “Around the World”.

Silk&Strings — en akustisk duo, der skaber musik, varme og en helt særlig stemning.

Sofia Melnyk fra danseklubben Bendixen præsenterer en gribende tango til sangen «1944» — en dans om det ukrainske folks hukommelse, smerte, styrke og ukuelighed.

Den litauiske sanger Egidijus, som gennem alle krigens år har stået ved Ukraines side.

Natalia Hordieieva & Yuliia Zhukova. Musik, der forener! Violin og klaver fremført af to talentfulde repræsentanter for den ukrainske musikkultur — på den europæiske scene.

Viktoriia Rafalska — en kendt sangerinde fra Kharkiv-regionen, som fremfører ukrainsk folkemusik og populærmusik.

Rockmusikkens vilde energi — mød det ukrainske etno-rockband Runa med deres nye originale sange!

Duck you Putin – Food Truck:
Chicken Kyiv inspireret burger med pumpusky brød.
Brasseriet svine bryst i pumpusky brød.
Så der en ukrainsk inspireret chili sovs på dild persille og rødbeder.

Kom og vær med. Sammen står vi stærkere. Sammen for Ukraine.

Tilmeld dig på uafhængighedsdagens Facebook Event:
https://fb.me/e/6epstLqnZ

Frihed for Ukraine

Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.  

Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:

12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

The post Ukraines uafhængighedsdag i København first appeared on Frihedforukraine.

ANALYSE – Det mislykkede droneangreb på lufthavnen i Leipzig den 4. august, kan muligvis tolkes som et tegn og en provokation, der skulle opdages. Både Rusland og Ukraine er i voldsomme vanskeligheder, vurderer Frihed for Ukraines formand Jens Alstrup. For begge parter drejer det sig om at bryde den fastlåste situation snarest, og det kan hurtigt kamme over i endnu mere krig.

Analyse af Frihed for Ukraines formand Jens Alstrup. Oprindeligt bragt i POV International, Copyright POV International

KYIV – Politikere elsker hurtige løsninger. Især, hvis de er lette og sandt er det, at de af og til findes, men aldrig i en krig. Europa står i en situation, hvor forskydningerne i verdensordenen må betegnes som ”tektoniske”!

Vi har et aggressivt Rusland, der prøver at genetablere fordoms storhed som imperium. Et land, hvor der er omkring 140 folkeslag i Sibirien, som dermed er et imperium i forvejen. Et imperium med en hastigt faldende befolkning, der fører en udryddelseskrig mod et Ukraine, der i øvrigt selv har en endnu større demografisk udfordring.

Rusland er udfordret på lang sigt af et andet imperium, Kina, der demografisk er endnu mere udfordret end Rusland. På kort sigt støtter Kina russerne i deres krig mod Ukraine. F.eks. påstår ukrainerne, at Geran/Shahed-dronerne er samlet i Rusland, men ved brug af færdige komponenter fra Kina. Kina har også åbnet for køb af gas fra Rusland, men Kina giver ikke noget væk gratis, så engang i fremtiden må der forventes at komme en enorm regning til Moskva.

Mod dette står et EU, der også er udfordret rent demografisk. Læg her til, at de to store industrimagter i Asien, som vi kunne indgå aftaler med, Korea og Japan, om muligt er mere udfordrede, end vi er.

På sigt må vi forvente, at Rusland knækker før vi gør det. Udfordringen er blot, at det vil ske lang tid efter krigen i Ukraine er slut. Og holder vi ikke ved, så bliver det ikke nødvendigvis en afslutning, som vi ønsker os og mindst af alt en afslutning, som ukrainerne ønsker sig.

Dødszonen vokser

Ukraine har indført en hel serie nye teknologier, der rammer Rusland hårdt. Det være sig på fronten, hvor det første angreb på landjorden, alene bestående af fjernstyrede enheder, for nylig kæmpede mod en russisk position.

Bag fronten har ukrainerne dygtigt ramt de russiske forsyninger. Det er meget vanskeligt at få vand, fødevarer, materiel og ammunition ud til soldaterne på den russiske side. Den ubekvemme sandhed er desværre, at det er det også på ukrainsk side. Dødszonen, hvor man ikke kan bevæge sig uden at være i umiddelbar livsfare, strækker sig nu over 25 km på hver side af nullinjen på fronten mellem de to hære. En afstand, der konstant udvider sig. Der er nu FPV droner i gaderne i Kharkiv 40 km fra fronten og jeg har oplevet at overnatte i en soldaterforlægning, hvor en russisk drone ”snusede” forbi på gaden, cirka 50 km fra fronten.

Ukrainerne har overhånden i kampen om brændstof. Så længe Rusland ikke er i direkte krig med NATO, så kan de ikke ramme raffinaderierne, der leverer de færdige produkter til Ukraine. Men Ukraine kan ramme de relativt få raffinaderier, og dermed lægge hele forsyningen i Rusland ned. Rusland med verdens største eller næststørste oliereserver, er nu nødt til at nettoimportere færdige olieprodukter og det dækker på ingen måde behovet, medmindre Ukraine ophører med sine bombardementer. Her er intet nyt siden Anden Verdenskrig, da det netop var olien, der lagde Tyskland og Japan ned.

Overalt i Rusland, holder private bilister i kilometerlange køer efter brændstof. Den russiske version af Amazon, Wildberries, som har omkring 200.000 militære varenumre i deres katalog, risikerer konkurs med uoverskuelige, finansielle konsekvenser for Rusland.

Senest har Rusland søgt at ramme tankstationerne langs de ukrainske forsyningslinjer. Der er steder nu, hvor nærmeste fungerende tankstation i Ukraine ligger 100 km væk. Dette er konkret viden og ikke officielle informationer. De endnu fungerende tankstationer, har f.eks. ikke natteåbent længere, fordi det er for farligt for personalet. Det er mest om natten, at russerne bomber dem. Alle tankstationer i øst er dækket af net mod dronerne.

En slem vinter for civilbefolkningen

Sidste vinter var slem. Gamle mennesker døde af kulde i deres lejligheder midt i Kyiv. Istapper hang i trappeopgangene i de mest udsatte bydele. Hvor varmen virkede blot nogenlunde, var der kun elektricitet få timer to gange om dagen. Indkøb blev gjort sådan, at de tunge varer blev placeret ved elevatoren, og når natten bød på strøm, så var det med at komme ned efter varerne og få dem op. Temperaturen her hvor jeg nu bor fast, var 12 grader indendørs. Til næste vinter har jeg flere og bedre powerstations og en dieselvarmer, så jeg klarer mig nok, og det skal de mest ressourcestærke ukrainere nok også gøre, men det bliver slemt for de dårligt stillede. Vi risikerer at det svækker Ukraines forsvarsevne, hvis civilbefolkningen ikke kan få hverdagen til at fungere.

or tre nætter siden blev Kyiv ramt af ballistiske missiler, affyret af et nordkoreansk team i Rusland, og målene var varmeværker og anden vigtig infrastruktur. Vi har elektricitet døgnet rundt for tiden, men når varmeovnene tændes, må vi forvente at forsyningen igen går på omgang. Situationen er, at der ikke er flere Patriot missiler tilbage til at bekæmpe indkommende ballistiske og hypersoniske missiler. De russiske missiler rammer nu deres mål uden at møde modstand. Alene af den ene årsag må vi imødese vinteren med frygt.

Afgørende hjælp her og nu

Lige nu kan Rusland ramme, hvad der passer dem i Ukraine. Dertil kommer, at Shahed/Geran-dronerne nu begynder at dukke op med pulsjet-motorer, hvorved de eksisterende billige forsvarsmidler ophører med at fungere. Tilbage er kostbare jord-til-luft missilsystemer og kampfly, der enten skyder dem ned med deres maskinkanonener med enorm fare for dem selv eller ved at bruge luft-til-luft missiler, der koster mange gange prisen på den drone, de skyder ned.

Hvordan man effektivt, dvs. til en pris der er realistisk, kan bekæmpe jetdronerne, hører jeg intet om. Det er mit indtryk, at det er et helt overset problem og udfordringen er, at en primitiv pulsjetmotor, er langt billigere at producere end de stempelmotorer, der her og nu driver de kendte Shahed/Geran-droner, og russerne har nu taget jetudgaven i brug. Heldigvis ikke i store mængder endnu.

Således er udfordringen ballistiske missiler. Trump har sagt nej til at levere flere Patriotmissiler til Ukraine. Han sagde først ja og siden nej, til at Ukraine kan bygge Patriot på licens. Tyskland og Japan bygger på licens, men deres kapacitet er meget beskeden.

Som en anden metode til at vende truslen kan ukrainerne mere præcist bombe de faciliteter i Rusland, der producerer missiler m.m. Det gør Ukraine allerede, men med mulighed for at benytte Elon Musks StarLink længere inde i Rusland kunne indsatsen øges betydeligt. Til det har Musk sagt nej og endda tilføjet, at tiden er ved at være inde ”til fred”. Det må tolkes som kodesprog for, at selv den nuværende service fra StarLink kan være usikker på selv relativ kort sigt. Husk i øvrigt, at Musk i længere tid havde ugentlige samtaler direkte med Putin.

Den direkte trussel fra Rusland

Der er efterhånden enighed i vest om, at truslen er vokset betydeligt for at Rusland eskalerer krigen meget snart. Der er uenighed om hvor langt de vil gå og hvornår. Flere  er begyndt at tale om, at det bliver i indeværende år og det bliver et direkte angreb på NATO. Andre mener, at det vil tage betydeligt længere tid, da Rusland tidligst vil være klar i 2029 og i øvrigt vil de kun turde foretage mindre provokationer, for at teste vores forsvarsvilje.

At sende en bombe med en pakke, så den kommer ombord på et DHL fragtfly, hvad skete i juli 2024, er allerede en enorm forøgelse af indsatsen. Den blev fundet og måske blev bomben sendt sådan, at den med sikkerhed ville blive opdaget og dermed ”blot” skulle skræmme. Senest var der en drone med sprængstoffer for få dage siden, der var på vej mod lufthavnen i Leipzig, hvor Ukraines fragtfly og andet opererer. Havde en midaldrende buschauffør ikke sparket til den uden anden grund, end at ”den skulle ikke være der”, så var det gået helt galt.

Fra provokationer til fuld krig er der naturligvis et stykke vej, og det er umiddelbart ikke gode odds for Rusland at starte det. Men sker det, så vil det ikke være første gang i verdenshistorien.

Da Japan i december 1941, angreb Pearl Harbour, vidste arkitekten bag angrebet, admiral Yamamoto, ganske udmærket, at Japan ikke kunne klare en langvarig krig mod USA. Yamamoto var uddannet i USA. Men USA havde som støtte til Kina indført sanktioner mod Japan og lukket for olie til dem. Derfor kunne Japan enten fortsætte uændret og langsomt se deres kræfter slippe op i takt med, at deres brændstofressourcer udtørrede. De ville dermed tabe hele krigen til Kina. Det ville tage lang tid, men det ville ske. Eller de kunne give USA en så enorm ”mavepuster”, at amerikanerne blev tvunget til forhandlingsbordet og Japan kunne få fri adgang til at føre deres krig i Asien. Det gik som bekendt anderledes, men det var tankerne bag deres angreb.

Tilsvarende med Rusland. De er pressede. Det er der ingen tvivl om. Desværre tror jeg, at alt for mange i politik og militær overser hvor langt de er parate til at lade deres egen befolkning lide afsavn. Befolkningen holdes allerede i et jerngreb, så chancen for at det vil udløse en revolution er efter min vurdering meget fjern og meget urealistisk.

Måske vil presset på Rusland stige med flere sanktioner og Ukraines evne til at komme med nye ideer på frontlinjen vil fortsætte og endda intensiveres. Måske vurderer Putin, at Europa trods alt vil holde fast i støtten, og så vil Rusland på sigt tabe mod Ukraine. Alternativt ser han måske en nær fremtid, hvor de voldsomt øgede militærbudgetter i Europa, endeligt fjerner hans manøvrerum og uanset om han vinder mod Ukraine eller ej, så vil han ende med at blive fastlåst. I begge tilfælde kan det udløse et hurtigt angreb fra hans side.

Logikken om, at når han er låst i Ukraine, hvordan skal han så kunne angribe NATO? – holder desværre ikke helt. I det mindste ikke, hvis man er parat til at spille højt spil, og det er Putin netop kendt for. Den hær, som kæmper i Ukraine, er f.eks. stort set uden kampvogne. Hvad Rusland har fremstillet af panser over de seneste år, er gået direkte til området ud for Estland og Finland. Den russiske hær i Ukraine, er en hær bestående af frivillige, der har tegnet kontrakt. Nogle gange mindre frivilligt end andre gange, men på papiret i den russiske ”virkelighed”, er det en frivillig kontrakthær. Den værnepligtige hær må kun kæmpe, hvis det er en rigtig krig, og krigen i Ukraine, er som bekendt, kun en ”særlig militær operation” i russisk sprogbrug.

Så ingen hekseri. Blot lidt behændighed og så er et angreb mod NATO en rigtig krig og det frigør store, russiske styrker, der kan sættes ind mod os. Vi har i det mindste stor overlegenhed i luftrummet, men det holder ikke nødvendigvis mødet med et landbaseret luftforsvar, som vi ser det i Ukraine. For kampvogne, mener vi måske fejlagtigt, at vi her har også overtaget, men senest for godt en uge siden, prøvede russerne igen, om de ikke kunne overrumple ukrainerne med kampvogne og andre pansrede køretøjer i stor skala, og det resulterede i et rent blodbad. Jeg kender de, som ledede det ukrainske forsvar og de var svært tilfredse med resultatet. Tro ikke, at NATO vil få det meget lettere mod russerne i samme situation.

Senest fortælles det, at den danske enhed kom afsted til Letland helt uden noget som helst droneforsvar. Personligt tror jeg, at Putin har en større chance for at slippe godt fra sådan et eventyr, end Japan og Tyskland havde i 1941, da de angreb USA. Ikke ods, hvor en ”normal” politiker ville tage chancen, men Putin er heller ikke ”normal” efter vores målestok. Til gengæld er han ”normal” i den kriminelle verden i Rusland, hvor han er vokset op. En verden, som jeg personligt kender rigtigt godt fra mine lange rejser i Sibirien. Dette er målestokken ud fra hvilken, man skal vurdere Putin.

Derfor er vi i en utroligt farlig situation i dag. Det kan give mening ud fra en aggressors logik at angribe NATO og gøre det hurtigt og voldsomt, så vi i chok opgiver vores hjælp til Ukraine. Især på et tidspunkt, hvor vi måske ikke kan regne med USA’s hjælp. For hvad kan gå galt? Vil USA med det samme sende deres atomarsenal afsted og derefter tabe talrige amerikanske millionbyer i samme omgang? Vil Storbritannien og Frankrig? For hvad ønsker Rusland, hvis de angriber NATO? De vil have bragt NATO til fald og det klarer vi måske helt selv, og så vil de, hvis Putin ikke har skiftet mening, have De Baltiske Lande, Finland og Polen ”tilbage” i deres imperium.

Resten af Europa skal være uden alliancer og vi kommer tilbage til kejsertidens kanonbådsdiplomati, med Rusland som den magt, der vil have de største ”kanonbåde” i overført betydning. De vil altså ikke tage hele Europa og det er nok også langt mere end de vil kunne håndtere, selv hvis det går dem godt på slagmarken i første omgang. Men går det dårligt og deres hær bliver smadret, så kan de trække sig tilbage og true med deres atomvåben, hvis vi optager forfølgelsen. Ville vi følge efter dem i den situation, når de i øvrigt forlader vores territorier efter et mislykket ”eventyr”? Jeg tvivler og jeg tror især, at Putin ikke tror på at vi vil gøre det. Deri ligger den virkelige fare, at han tror, at han kan slippe godt fra at gøre forsøget.

Frihed for Ukraine

Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.  

Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:

12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

The post Vil krigen i Ukraine brede sig? Og bliver det en hård vinter? first appeared on Frihedforukraine.

En hård vinter med minusgrader gav Ukraine et uventet pusterum, mens nye droner lammede russiske forsyningslinjer. Men bag fronten raser en anden kamp: om desertering, om soldaternes umenneskelige vilkår efter fire års uafbrudt tjeneste, og om magten i Kyiv, hvor Zelenskyj netop har fyret sin populære, soldatervenlige forsvarsminister. Frihed for Ukraines formand Jens Alstrup, der bor i Kyiv giver et indblik i, hvordan krigen har ændret karakter det seneste år, og hvorfor kampen om ledelsen bag linjerne kan blive lige så afgørende som kampen ved fronten.

Kronik af Frihed for Ukraines formand Jens Alstrup. Oprindeligt bragt i POV International, Copyright POV International

KYIV – I efteråret 2025 var situationen meget alvorlig for Ukraine. Den strategisk vigtige by Pokrovsk var faldet i russiske hænder, og de russiske styrker havde fundet en metode til at slå store huller i frontlinjen og rykke 10-15 kilometer frem på blot én dag. Dobropillja, der hidtil havde været en relativt sikker by, hvor soldaterne havde deres forlægninger, når de ikke var ved fronten, blev fra den ene dag til den anden en frontlinjeby.

Ukraine indsatte enheder fra 3. angrebsbrigade og 93. mekaniserede brigade. Det stabiliserede sektoren og gjorde det endda muligt at presse russerne delvist tilbage. Russerne formåede imidlertid ikke at forstærke deres gennembrud. I stedet åbnede de – som de ofte gør – en ny offensiv et andet sted frem for at udnytte momentum.

Det nye angreb kom nord for Kreminna-skoven i den nordlige del af Donbas med kurs mod Sviatohirsk. Her rykkede de russiske styrker faretruende tæt på hovedvejen mellem Kharkiv og Slovjansk, en af Ukraines vigtigste forsyningsruter.

3. angrebsbrigade, som var blevet flyttet for at lukke hullet ved Dobropillja, måtte derfor hurtigt tilbage til området øst for Sviatohirsk for at standse det nye gennembrud. Det lykkedes at stoppe russerne, men skaden var allerede sket. Hovedforsyningsvejen var blevet såkaldt droneinficeret. I dag er det forbundet med stor risiko at køre ad den, og hver gang jeg har været i området, er antallet af udbrændte biler langs vejkanten vokset.

Kong Vinter

Napoleon og Hitler oplevede begge den russiske vinter og led katastrofale nederlag. Russerne er derfor kendt for deres evner til at føre vinterkrig. Vinteren 2025-2026 blev da også hård. Temperaturen faldt ofte til minus 26 grader, og i lange perioder kom den ikke over minus 10 – heller ikke om dagen.

For en russisk soldat fra Sibirien er minus 26 grader ikke usædvanligt. Det kan være en typisk forårsdag hjemme. Problemet for russerne var imidlertid det samme som under Vinterkrigen mod Finland i 1939-40: Logistikken fungerede elendigt. Det hjælper ikke at være vokset op med vintre på ned til minus 60 grader – jeg har selv oplevet minus 55 i Sibirien – hvis man ikke engang får udleveret et sæt termoundertøj.

Vinteren var barsk, men ikke så brutal, at frosne russiske soldater lå spredt i landskabet, som man så på Vagn Hansens berømte fotografier fra Finland. Kulden hæmmede imidlertid de russiske offensiver, som fortsatte trods enorme tab.

For Ukraine blev vinteren derfor et vigtigt aktiv, selv om den også ramte de ukrainske soldater hårdt. Jeg oplevede en stor taknemmelighed over de 2.000 sæt termoundertøj, jeg havde med ud til enheder ved fronten.

Samtidig tog nye ukrainske droner effektivt de russiske forsyningslinjer under beskydning. Kombinationen af vinterens kulde og den øgede dronekapacitet svækkede de russiske offensive muligheder markant. Hvor moralen blandt ukrainerne var under hårdt pres i efteråret 2025, blev foråret 2026 mødt med fornyet optimisme blandt både soldater og civile.

Deserteringer hos ukrainerne og russerne

Antallet af uafhængige journalister, der bevæger sig langs den russiske front, er meget begrænset. På den ukrainske side er adgangen langt bedre. Derfor er fortællingen om krigen ofte skæv.

Der florerer mange historier om russiske soldater, der bliver skudt i ryggen af deres egne, hvis de forsøger at trække sig tilbage. Desertører henrettes angiveligt uden rettergang. Det mest kendte eksempel er overløberen, der blev myrdet med en forhammer af soldater fra Wagnergruppen foran rullende kamera.

At russiske styrker anvender brutale metoder, er desværre ikke noget nyt. Beretningerne fra Berlins befrielse i 1945, blandt andet beskrevet i Anonyma – Eine Frau in Berlin, vidner om det. Hertil kommer de mange veldokumenterede overgreb mod både egne soldater, ukrainske civile og krigsfanger.

Det er derimod langt vanskeligere at vurdere, hvor udbredte deserteringerne i den russiske hær reelt er. Samtidig er mulighederne for at flygte begrænsede, fordi de fleste EU-lande kun i begrænset omfang tager imod russiske desertører. De har derfor meget vanskeligt ved at finde et sikkert tilflugtssted.

På den ukrainske side er billedet et andet. Den politienhed, der opsporer desertører i storbyerne, har et blakket ry for hårdhændede metoder. En invalideret veteran, der allerede var blevet hjemsendt fra hæren, blev eksempelvis tilbageholdt i Odesa og behandlet så voldsomt, at han endte i koma på intensiv afdeling.

Jeg ved desværre ikke, om han overlevede, men de involverede betjente blev stillet for retten, og sagen verserer fortsat. Det illustrerer en væsentlig forskel mellem de to lande: I Ukraine bliver de groveste overgreb trods alt retsforfulgt.

Indtil efteråret 2025 kunne en ukrainsk soldat, der havde været registreret som deserteret i mindst 24 timer, åbne sin militære app, melde sig tilbage til tjeneste og samtidig anmode om overflyttelse til en anden enhed. Hvor mange der benyttede ordningen, er umuligt at sige, men det har sandsynligvis været mange. For forholdene ved fronten er ganske enkelt umenneskelige.

Især infanteristerne sidder ved fronten måned efter måned uden at blive roteret, og mange har nu været i aktiv tjeneste i mere end fire år. Næsten ingen kan holde til det. I modsætning til eksempelvis britiske og amerikanske bombebesætninger under Anden Verdenskrig findes der ingen fast grænse for, hvornår tjenesten ophører.

Den ordning var i øvrigt ofte teoretisk, fordi mange aldrig nåede så langt. Men selv en sådan mulighed eksisterer ikke for de ukrainske soldater. For dem er der i praksis kun to udgange på krigen: En fredsaftale eller en kiste.

Derfor blev den såkaldte “deserteringsfinte” udbredt. Zelenskyjs daværende rådgiver Andrij Jermak mente imidlertid, at ordningen måtte stoppes. Soldater, der deserterede, skulle efter hans opfattelse ikke belønnes med en ny enhed, men sendes tilbage til angrebsstyrker, hvor tabene er blandt de højeste.

Forslaget blev særdeles upopulært og bidrog efter alt at dømme til at svække Jermaks position. Allerede tidligt på foråret blev ordningen genindført. De soldater, der benytter den, er kun desertører i teknisk forstand. I praksis vender de tilbage til tjeneste. Russisk propaganda bruger imidlertid deserteringstallene flittigt uden at nævne denne afgørende detalje.

Den nye nu tidligere forsvarsminister, Fedorov

Præsident Porosjenko havde én forsvarsminister i sine fem år ved magten. Zelenskyj har haft otte på syv år. Allerede i 2019 skabte beslutningen om at lukke dronecenteret i Kyiv utilfredshed blandt mange soldater. Regeringen prioriterede samtidig store investeringer i vejnettet – en nødvendig indsats, men efter manges opfattelse på bekostning af forsvaret.

Fedorovs forgænger, Denys Sjmyhal, indledte reformer, der skulle forbedre soldaternes vilkår. Omdannelsen fra brigader til korps var et forsøg på at skabe bedre rotation ved fronten. Problemet var og er imidlertid den samme: Manglen på soldater. Uden flere rekrutter findes der ingen enkel løsning.

Fedorov kom fra tech-branchen og stod bag udviklingen af de droneløsninger, som i dag giver Rusland store problemer. Han blev hurtigt opfattet som soldaternes minister. Samtidig voksede kritikken af den øverstkommanderende, Oleksandr Syrskyj.

Syrskyj blev hyldet for forsvaret af Kyiv og efterårsoffensiven i 2022, men blev også gjort ansvarlig for en række kostbare omringninger ved blandt andet Severodonetsk, Bakhmut, Avdijivka og senest Pokrovsk. Internt lød vurderingen, at endnu én katastrofe ville koste ham posten.

Da endnu en omringning ramte ved Kostjantynivka, pegede alt på Mykhajlo Drapatyj som afløser. Syrskyj nåede imidlertid at vende udviklingen og fik i stedet Fedorov skubbet ud. Men Ukraine er ikke Rusland. Fyringen udløste hurtigt omfattende protester.

Zelenskyj forsøgte at dæmpe utilfredsheden ved at tilbyde Fedorov andre topposter, men han afviste dem alle. Til sidst måtte Syrskyj selv forlade posten.

Drapatyj blev udnævnt, selv om han blev opfattet som Fedorovs kandidat. Det var efter min vurdering den rigtige beslutning. Han nyder stor respekt blandt soldaterne og er krigshelt fra Mariupol i 2014, hvor han i et pansret køretøj brød gennem separatistiske barrikader – en aktion, der fortsat cirkulerer på video.

Ukraine har i øjeblikket en fungerende forsvarsminister, Evgeniy Khamara, men jeg tvivler på, at han bliver permanent. Fedorov afviser fortsat alle Zelenskyjs tilbud, fordi han ønsker posten tilbage. Sker det, vil det være et politisk nederlag for præsidenten.

Efter min vurdering ville Fedorov og Drapatyj udgøre et stærkt makkerpar. Begge prioriterer soldaternes velfærd højt, og netop det kan blive afgørende, hvis Ukraine skal klare endnu en hård krigsvinter.

Fedorov er den eneste politiker på dette niveau, jeg har hørt fremlægge en konkret plan for, hvordan Ukraine kan vinde krigen og skabe en varig fred. For de fleste er en sejr over Rusland fortsat et håb. For Fedorov er den også et spørgsmål om en konkret strategi.

Frihed for Ukraine

Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.  

Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:

12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

The post Ukraines kamp bag linjerne kan blive lige så afgørende som kampen ved fronten first appeared on Frihedforukraine.

Den amerikanske blogger og MAGA influencer Laura Loomer har besøgt Ukraine og ser nu verden i et ny lys. 

Kommentar af Irina Bernstein Medlem af bestyrelsen Frihed for Ukraine

Må jeg komme med en anbefaling? Se interviewet på X mellem den ukrainske militærleder Andrij Biletsky og den amerikanske blogger Laura Loomer.

Ikke fordi man nødvendigvis vil være enig med alt, hvad der bliver sagt. Men fordi interviewet er interessant som et sjældent møde mellem to meget forskellige virkeligheder.

I Ukrainekrigen er bestemte ord blevet til politiske slagmarker. “Azov”, “nazister” og “Ukraine” bliver ofte nævnt i samme sammenhæng – ikke mindst i den russiske informationskrig, hvor fortællingen om et påstået ekstremistisk Ukraine har været et centralt argument for invasionen.

Men ordene lever også videre i dele af den vestlige debat. Og netop derfor er samtalen mellem Loomer og Biletsky interessant.

Laura Loomer kommer ikke til interviewet uden en dagsorden. Hun har allerede fremført sine hovedbudskaber i Ukraine: at mange amerikanere oplever krigen som endeløs, og at USA ikke har ubegrænsede ressourcer til at støtte konflikter langt fra egne grænser.

Alligevel udvikler samtalen sig overraskende nok næsten journalistisk. Ikke fordi de to er enige – det er de bestemt ikke – men fordi spørgsmålene faktisk bliver stillet direkte.

Her mødes to forskellige verdener. Den største del af samtalen handler om Azov.

Er den ukrainske hær præget af Azov? Er Azov et udtryk for nazisme?

Det er et spørgsmål, der har fået enorm betydning, fordi Rusland i årevis har forsøgt at gøre Azov til et symbol på hele Ukraine. Et enkelt navn og et enkelt emblem er blevet brugt til at skabe en hel fortælling.

Loomer spørger direkte ind til nationalisme, nazisme og Azovs symboler. Hun rejser også spørgsmålet, om enheden burde ændre sit emblem, fordi Rusland har formået at bruge det i sin propaganda.

Biletskys svar bør høres i sin helhed. Men et centralt element er hans forsøg på at skille symbol og virkelighed ad.

Han peger på, at Rusland selv fører en imperialistisk krig baseret på idéen om at erobre andre landes territorier. Samtidig erkender han, at Azov har haft et alvorligt problem med sit internationale omdømme.

Men hans modspørgsmål er også vigtigt: Hvad ser man, når man ser på et symbol? Ser man kun et mærke, eller ser man også de mennesker, der har båret det og kæmpet under det?

Et af de mest interessante begreber i interviewet kommer faktisk fra Laura Loomer selv: “krisen i opfattelsen” af Ukraine.

Det rammer et centralt problem i moderne informationskrig. Mennesker ser ikke altid virkeligheden direkte. De ser den gennem allerede etablerede fortællinger.

Rusland har arbejdet systematisk på at forbinde Ukraine med nazisme. Og i begyndelsen af den fuldskala invasion kunne man også i Vesten finde eksempler på, at russiske påstande og citater fik plads i den offentlige debat.

Når Loomer fortæller, at mennesker stadig reagerer voldsomt på Azovs mærker – at “folk bliver vanvittige over disse patches” – siger det noget vigtigt.

Nogle mennesker ser ikke længere et symbol i en krig. De ser et symbol på deres egne politiske bekymringer.

Problemet er, at virkeligheden fortsætter uden for informationsboblerne. Mens civile i Ukraine bliver dræbt, og russiske angreb ødelægger byer, kan dele af debatten stadig være fastlåst i diskussionen om et emblem på en uniform.

Det betyder ikke, at symboler er ligegyldige. Men det viser, hvor effektiv informationskrigen er blevet.

Interviewet handler også om noget større end Azov.Det handler om USA’s rolle i verden. Loomers budskab er, at mange amerikanere ikke ønsker en krig uden slutning, og at USA ikke kan finansiere alle verdens konflikter.

Det er en reel politisk strømning, som Europa bliver nødt til at forstå.

Men spørgsmålet er, om man kun kan måle denne krig i udgifter.

Moderne krige fungerer ikke altid efter princippet om, at den største magt vinder. Ukraine har opbygget en unik erfaring med droner, teknologi og asymmetrisk krigsførelse. Den erfaring kan være værdifuld for hele Vesten.

Måske kræver det en vis ydmyghed at erkende, at mindre lande også kan besidde viden, som stormagter har brug for.

Mod slutningen bevæger samtalen sig ind i den amerikanske kulturkamp, Loomers egne konflikter med andre konservative stemmer og nogle af de mere ekstreme dele af den politiske debat.

For mange europæere kan det virke fremmed. Men netop derfor er interviewet interessant. Det viser, hvilke fortællinger og bekymringer der findes i dele af den amerikanske offentlighed.

Konklusionen er ikke, at alle synspunkter er lige rigtige. Det er de ikke.

Men hvis man vil forstå, hvorfor Ukrainekrigen diskuteres så forskelligt i Europa og USA, er man nødt til at forstå de informationsuniverser, der former menneskers syn på den. Det kræver en vis ydmyghed. For måske er den vigtigste lærdom fra mødet mellem Biletsky og Loomer, at vores egen virkelighedsforståelse også kun er én blandt flere. Og netop derfor er det værd at lytte, når to verdener mødes.

The post Nyt syn på Ukraine fra MAGA bevægelsen? first appeared on Frihedforukraine.

USAS senat har stemt om sanktioner mod købere af ruslands olie og gas, rusland vil overvåge priser, Wildberries økonomiske indflydelse, rusland aflyser flådens dag, belarus graver tunneler ind i Lithauen, og Frankrig udviser en russisk journalist og Rumænien udviser en russisk diplomat.

Frihed for Ukraines opdatering om Ukraine og krigen den 29.07.2026. Skrevet af Kenneth Pico Rasmussen

Rusland fortsætter med at angribe med både ballistiske missiler og droner, men antallet er gået noget ned den seneste uge. Før i tiden betød det, at rusland ville angribe med et meget stort antal droner og missiler. Dette er ret kritisk, for Ukraine er som alle ved, ret pressede på Patriot-missiler. Men forhåbentlig betyder det, at rusland har svært ved at få nok missiler og droner produceret hurtigt nok. Det er også derfor, at rusland angreb et iransk skib i en russisk havn forleden. Det mentes at transportere missiler til det russiske militær. Iran var helt oppe og køre over angrebet, der slog en iransk sømand ihjel. Der blev truet med ballistiske angreb, men temperaturen røg noget ned, efter de respektive udenrigsministre havde snakket med hinanden. Muligvis har Ukraine lavet en fejl, og der var ikke militære forsyninger ombord, eller også var der, og så har Iran fået at vide, at den slags er lovligt at ramme i forhold til internationale love. Og at trump sikkert ville reagere uforudsigeligt på det iransk-russiske samarbejde. Han skuffede ikke, og mente ikke at det var et problem at rusland giver Iran koordinater over de amerikanske baser. Men ihvertfald synes den iransk-ukrainske konflikt for nuværende at være afsluttet.

Rusland er også begyndt at skyde efter skibe der lægger til i de ukrainske havne. rusland hævder, at disse skibe medbringer våben, og at de er legitime mål. Men der er ingen mål som rusland rammer, der er legitime, idet det er rusland, der angreb Ukraine. rusland forsøger at lamme eksporten af korn, majs og madolie. Det er stadig tidligt på høstsæsonen, så dette er helt klart en udfordring for Ukraine, men helt sikkert også for rusland. 

Ukraine har svaret igen, og det med voldsom kraft. Henover weekenden og til og med idag har Ukraine angrebet en del olielagre. I Udmurt er et kæmpestort brændstoflager, der har national betydning. Der er også blevet angrebet mindst 3 olieraffinaderier, med omfattende skader til følge.Blandt andet et raffinaderi i Tyumen med en kapacitet til at behandle 9 millioner tons olie er ramt. Det medførte, at foruden flybrændstof, er benzin nu blevet forbudt at eksportere, indtil nytår. Der er ret alvorlige lokale mangler på benzin og diesel rundt om i hele rusland, og frustration med slagsmål til følge rundt omkring. Det meldes også, at beboerne på Krym tog over broen for at få tanket i mainland rusland. Men eftersom de også begyndte at mangle benzin, begyndte de at nægte at tanke biler med Krym-nummerplader. Og så står de jo lissom der… rusland gør som rusland altid gør, de sørger for at byerne ikke mangler. Moskva har fået forsyninger fra Sibirien og Fjernøsten, men på et tidspunkt løber de jo også tør. Og russere løser problemet som russere nu gør: på et sted jeg ikke ved hvor er, skete der noget der alligevel er nået til mine ører i Danmark. Og som jeg anser for meget sandsynligt. En europæisk luksusbil kørte forbi den kilometerlange kø ved en benzinstation, og kørte ind foran de ventende, og uden at blinke forlangte at blive betjent. For han, eller hun, var meget vigtigere end alle andre, og de giver røv for andres lidelser. De rige mener simpelthen det er deres ret. Og sådan starter revolutioner, og det blev da også til slagsmål på tanken. Så meget, at politibetjente måtte trække våben og skyde varselsskud. 

Derudover har Ukraine ramt eksporthavnen i byen Rostov na Don, ikke helt sikker på det rigtige navn. Denne terminal er vigtig, fordi det er den der forsyner de små fladbundede tankere, der transporterer olie og varer ud til skibe gennem Azov-havet, til tankere og transportskibe i Sortehavet. Disse skibe skulle, i teorien, forsyne Krym med brændstof, og baser i Afrika og Syrien med materialer. Teoretisk, for over 100 skibe er blevet ramt i Sortehavet og i Azov-havet, og den flåde er for nærværende ikke funktionsdygtig mere. Ukraine er ikke gået efter at sænke disse skibe på grund af faren for miljøet, og det er desuden ret svært at sænke et skib med droner. Det er nok at ødelægge styringen. 

Ukraine har også ramt Krym særdeles hårdt, og det gør de jævnligt. På tre dage har Ukraine ramt 14 transformatorstationer, oven i deres forrige angreb på de store elkraftværker og andre installationer. Der er ingen strøm på Krym nu, og det der kommer, kommer meget sporadisk. Det vil sige ingen strøm til kasseapparater, frysere, afsaltningsanlæg, køleskabe, gadelys, benzinpumper til den benzin de ikke har, og at det der kræver strøm. Mobilanlæg og telefoner. Beskeden fra Ukraine er klar: Alle de russiske tilflyttere siden 2014 der er flyttet til Krym og har “købt” huse, hjem med jer. At de så heller ikke er velkomne i rusland er jo bare russisk. 

Rusland vil overvåge priserne

Som sagt har rusland det med at gå Sovjet-mode når ikke alt går efter planen. Og Da putin jo har beordret at inflationen ikke må stige, må man jo finde på noget, så man kan sige, at man har gjort noget. Så man har fundet på, at man vil overvåge priser på visse varer, via kasseapparaterne direkte. Det drejer sig om basisvarerne mælk, æg, kød, kartofler, boghvede og brød. Dette skridt skal forhindre, at supermarkederne hæver priserne, som jo er helt uacceptabelt. Rusland er jo i en krise allerede nu, hvor æg og smør typisk er blevet så dyrt, at det bliver opbevaret i tyverisikrede bokse, som skal fjernes ved køb. Ligesom elektronik hos os. Det har været sådan siden 2023, og rusland har siden importeret smør, kartofler og æg fra Ægypten, Tyrkiet og andre lande. Men så kan man jo sige, at man har gjort noget, og nogen kan få en skideballe når markedskræfterne gør sit.

Wildberries egentlige indflydelse

Det er ikke gået nogen forbi, at den russiske virksomhed “Wildberries” har problemer med droner der starter brande. Det har desværre også medført dødsfald blandt ansatte på et lager, og det er beklageligt. Der har været røster fremme om Wildberries er et legitimt mål. Og det er det. Foruden for deres salg af dual use komponenter til elektronik, droner osv, sælger de ogsǻ FPV droner. Og skulle der være nogen tvivl om, at det var et legitimt mål, så har Wildberries fjernet deres sektion med salg af beskyttelsesudstyr, droner og meget andet, under afsnittet: “Alt du skal bruge til den Specielle Militære Operation”. Direkte oversat. Det hed den. Om varerne så er fjernet tvivler jeg på, og der er da også stadig meget dual use på siden. Så ja, det er et legitimt mål.

Wildberries er begyndt at lede efter lagerfaciliteter i Kazakhstan, men det er  jo spørgsmålet om de kan finde det, og om Kazakhstan er interesseret i det. Det gør dem simpelthen til part i krigen, og et legalt mål for Ukraine at angribe.

Et andet aspekt af angrebene på Wildberries. er firmaets størrelse og vigtighed for den russiske økonomi. Wildberries er den største lånetager i rusland, og en konkurs vil trække en del banker med i faldet. Især den russiske statsbank, der også har rigtigt mange penge i foretaget. Det er også naturligt, når man ser på deres parallelimport af sanktionerede varer, og her er den meget tydelige forbindelse til den russiske regering. Og dermed er Wildberries et meget stort og meget legitimt mål. Putin personligt gav sin velsignelse til den fusion, der gav Wildberries deres markedsdominans. Så.. 

Rusland aflyser flådens dag

Ja, som i Moskva hvor det blev meget pinligt at sejrsparaden blev aflyst på grund af manglende udstyr og frygten for ukrainske angreb, så blev Flådens Dag også en tam affære i rusland. I Skt. Petersborg måtte vi nøjes med putin holde en tale foran nogle kadetter i hvide uniformer, foran en stor plakat af en ubåd. Ikke russiske krigsskibe på linie, der projekterer kraft og magt og ruslands indflydelse. Det er andet år i træk det sker. Men det nytter jo heller ikke noget at sende skibe ud, hvor de er et alt for fristende mål for ukrainske droner. 

Men et er, hvad man gjorde i Skt. Petersborg. Det kunne man vel slippe afsted med i det “nuværende miljø”. I Kaliningrad så det værre ud. Her blev en lille pram som en tømmerflåde ville skamme sig over at være, På den stod der et militærorkester, og blev trukket rundt i havnen, til ikke nogen applaus for de samlede beundrende masser. Der heller ikke var der alligevel. Desværre er der kun copyrightede billeder af episoden i Skt. Petersborg, og videoer af prammen i Kaliningrad. I opfordres til at søge efter dem selv og se, at den russiske projektion af magt er ret så impotent.

Belarus graver tunneler ind i Lithauen

Ja, de har “lært” af Nordkorea og Hamas. Der blev registreret rystelser et sted ved den litauiske grænse, og polske specialister blev kaldt til stedet. De gravede en kontroltunnel eller inspektionstunnel. De har sikkert nogle specielle termer for at grave huller for at opdage andre huller. Men de opdagede en tunnel et par meter nede, foret med træ, men ikke med nogen udgang. Den gik tilbage til Belarus, og det er ca. den 10ende af den slags tunneller der er blevet opdaget. Tunnelerne bliver brugt eller blev brugt, til at smugle flygtninge ind i Litauen, som jo er med i EU. Men det er endnu et forsøg på at destabilisere EU, som ikke rigtigt virker. 

Frankrig og Rumænien udviser

Frankrig udviser en russisk journalist, som staten mener, misinformerer og spreder russisk propaganda. Hun var før chef for RT i Frankrig, men da den kanal blev forbudt i EU, lavede hun og rusland et nyt firma og “nyhedsredaktion”, og det er det, som Frankrig nu har fået nok af. Hun vil anke afgørelsen, og det at hun har et juridisk team bag sig, viser hvor vigtigt rusland betragter sagen.

Rumænien har udvist en russisk diplomat oven på de 3 droneepisoder de sidste tre dage. Der har været andre indtrængelser før, og nu er det åbenbart nok for Rumænien. Ikke at vi forventer at rusland ændrer opførsel.

Frihed for Ukraine

Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.  

Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:

12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

The post USAs senat stemmer om hårde sanktioner – men der er lang vej endnu first appeared on Frihedforukraine.

Frihed for Ukraine har i juli leveret nye forsyninger til de ukrainske soldater og hospitaler:

5 sæt Traumeplader fra Elite Armor til montering foran og bagpå skudsikre veste.
66 Brandslukkere 6kg
5 paller med medicinsk udstyr til hospitaler i Kharkiv 

Frihed for Ukraine

Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.  

Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:

12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

The post Traumeplader til skudsikre veste og meget mere til Ukraine first appeared on Frihedforukraine.

Kommentar af Jens C. Andreasen Sauermilch, jurist, forretningsmand og grundlægger af tænketanken International Policy and Security Institute.

Når man betragter det moderne Rusland gennem et juridisk og erhvervsøkonomisk prisme, ser man en stat, der har transformeret sig selv fra en mangelfuld retsstat til et rendyrket kleptokrati. Igennem mere end to årtier har Vladimir Putin systematisk demonteret uafhængige institutioner, centraliseret magten i en ekstremt snæver kreds af loyale oligarker og sikkerhedsfolk, samt kvalt enhver form for legitim politisk opposition. Dette brutale jerngreb om befolkningen er historisk set blevet retfærdiggjort af en uskreven samfundspagt: Afgivelse af frihed i bytte for geopolitisk storhed og økonomisk stabilitet. Men denne pagt er nu definitivt brudt. Modstanden mod Putin vokser i dag med en hidtil uset hastighed, og presset indefra er det stærkeste, han nogensinde har stået overfor.

Den primære katalysator for det nuværende systemiske kollaps er den katastrofale krig i Ukraine. Fra et militært, logistisk og strategisk synspunkt har invasionen udviklet sig til en udmattelseskrig uden klare geopolitiske gevinster for Rusland. Den russiske befolkning er i stigende grad blevet grebet af en dyb krigstræthed og skepsis. Hvor den statslige propaganda i de første år kunne opretholde en illusion om en hurtig og succesfuld “særlig militæroperation”, kan virkeligheden ikke længere skjules. Hundredtusinder af dræbte og sårede russiske mænd har efterladt dybe spor i det russiske civilsamfund. Officielle og uafhængige målinger, herunder de seneste undersøgelser fra Gallup og det russiske FOM, afslører, at befolkningens tillid til Putin er styrtdykket til det laveste niveau siden invasionens begyndelse. Putins folkelige legitimitet er ikke længere en selvfølge; den er en faldende valuta.

Sideløbende med de militære fiaskoer mærker den jævne russer nu krigens rå realiteter direkte på egen krop. Økonomiske sanktioner, skyhøj inflation og en total militarisering af statsbudgettet har skabt en desperat situation. Mere end 60 procent af russerne rapporterer nu, at deres økonomiske levevilkår er markant forværret, hvilket er en tyveårig bundrekord. Den økonomiske krise udmønter sig helt konkret i mangel på basale, daglige fornødenheder. Apotekernes hylder tømmes for livsvigtig, vestlig medicin, reservedele til biler og hvidevarer er umulige at opdrive, og fødevarepriserne stiger hurtigere end løningerne. Når en stat ikke engang kan garantere sine borgere basale fødevarer eller fungerende infrastruktur, krakelerer billedet af den stærke leder.

Denne intense interne utilfredshed har givet nyt liv til oppositionsbevægelsen, som ellers syntes lammet efter Alexei Navalnys tragiske død i fængslet. Modstanden har i dag to distinkte fronter: en ekstern og en intern. I juni 2026 kulminerede måneders eksil-diplomati i Berlin med stiftelsen af et egentligt, koordineret eksilparti under navnet ”Peaceful Russia”, anført af fremtrædende skikkelser som Ilya Yashin. Dette initiativ forsøger at opbygge et formelt politisk netværk, der kan integreres som rådgivere i vestlige parlamenter og kanalisere støtte direkte ind til undergrundsceller i Rusland. Internt i Rusland ser vi samtidig opblomstringen af det, der kaldes ”United Resistance Front” – et decentraliseret, hemmeligt netværk af russiske borgere, der udfører aktiv sabotage mod jernbaner og militære anlæg. Dertil kommer en voksende strøm af offentlig kritik fra uventede kanter, såsom mødre og hustruer til mobiliserede soldater, som regimet har overraskende svært ved at slå ned uden at udløse endnu større vrede.

Dette rejser det uundgåelige spørgsmål: Kan Putin overleve det nuværende pres, eller må han gå af? Svaret afhænger af, hvad der skal til for at tippe balancen. Et folkeligt oprør alene er sjældent nok i en moderne politistat. En reel afgang på kort eller mellemlangt sigt vil kræve et decideret paladsbetinget kup – et kollaps i elitetilliden, hvor de økonomiske tab for oligarkerne og de militære tab for siloviki (sikkerhedsfolkene) overstiger frygten for Putin selv. Skal et oprør lykkes, skal det være en symbiose mellem den eksterne eksilbevægelses strategiske visioner og de interne netværks fysiske mobilisering på jorden.

Men man må ikke undervurdere en presset diktators villighed til at satse alt. Putin befinder sig i et klassisk diktator-dilemma, hvor enhver indrømmelse tolkes som svaghed. Det er derfor yderst usandsynligt, at han vil kunne afgive de annekterede områder – og slet ikke Krim – og forblive ved magten. For Putins regime er Krim den ultimative geopolitiske juvel og selve symbolet på hans historiske eftermæle. At opgive Krim ville være det endegyldige bevis på militært nederlag, hvilket øjeblikkeligt ville udløse hans fald. Derfor er den mest sandsynlige rute for Putin at gå ”all in”. Vi må forvente en yderligere eskalering af konflikten, en total overgang til krigsøkonomi og en endnu mere brutal undertrykkelse af befolkningen.

En afgørende slagmark i denne overlevelseskamp bliver internettet. Putin har i årevis forsøgt at opbygge det såkaldte ”RuNet” – et isoleret, statskontrolleret internet efter kinesisk forbillede. Men i en globaliseret og digital tidsalder er det en teknologisk umulighed at afskære befolkningen fuldstændigt. På trods af blokeringer af sociale medier og uafhængige nyhedssider, bruger millioner af russere dagligt VPN-forbindelser og krypterede platforme som Telegram for at skaffe sig ucensureret information. Sandheden om krigens reelle omkostninger siver uundgåeligt igennem digitale sprækker, og statens kontrol med narrativet er reelt tabt blandt den yngre, teknologiparate generation.

Skulle presset mod forventning tvinge Putin til at afslutte krigen i Ukraine for at redde sit eget skind internt, vil han næppe kunne overleve politisk uden at kunne fremvise en klar “sejr”. En fredsaftale, der tvinger Rusland tilbage til grænserne før 2022, vil være hans politiske dødsdom. Hvis regimet falder, eller hvis Putin tvinges ud på grund af svigtende helbred eller paladskup, står de oplagte arvtagere allerede i kulissen. Det vil dog næppe være de demokratiske liberale fra Berlin, der tager over i første omgang. Arvtagerne skal findes i systemets egne rækker – teknokrater som premierminister Mikhail Mishustin eller hårde nationalister inden for sikkerhedsapparatet. En ny leder vil formentlig indlede sit styre med en midlertidig pragmatisme over for Vesten for at få løftet de økonomiske sanktioner, der kvæler landet.

Som jurister og forretningsfolk ved vi, at ingen forretningsmodel eller juridisk konstruktion kan overleve, hvis dens fundament er baseret på massive, akkumulerede tab og urealistiske aktiver. Putins regime kører i dag med et gigantisk underskud på den menneskelige, økonomiske og moralske bundlinje. Aktualiteten er slående: Putin har næppe været mere upopulær, og det russiske samfunds tolerance over for afsavn er ved at nå sin absolutte grænse.

Hos IPOS Institute står vi urokkeligt fast på frihedens, retsstatens og Ukraines side. Vi ønsker at være på den rigtige side af historien. Historien har vist os, at selv de mest undertrykkende regimer kollapser, når befolkningen mister frygten, og eliten mister troen på systemet. Putins jerngreb er ikke et tegn på styrke, men et symptom på et regime i panisk defensiv. Presset stiger, og revnerne i muren kan der ikke længere dækkes over.

IPOS Institute 

International Policy and Security Institute er en tænketank med globalt udsyn som har til formål at fremme sikkerhed, frihed og velstand.

Web: https://www.iposinstitute.org/
Facebook: https://www.facebook.com/IPOSinstitute/

Kilder og dokumentation

Gallup og Meduza (Juli 2026): Omfattende meningsmåling om det historiske fald i russernes tillid til Putin og den tyveårige bundrekord for russisk økonomisk pessimisme:
Gallup Poll via Meduza

Fortune Magazine (Juni 2026): Analyse af den russiske krigsøkonomi og befolkningens stigende utilfredshed med faldende levestandard:
Fortune: Russia Economy Pessimism Record

UAWire (Juni 2026): Dækning af dannelsen af det nye russiske eksilparti “Peaceful Russia” i Berlin anført af Ilya Yashin:
UAWire: Russian Opposition Launches Peaceful Russia Party

New Voice of Ukraine (Februar 2026): Indblik i de interne undergrundsnetværk (“United Resistance Front”), der bekæmper Putin-regimet indefra:
NV: Inside a Russian Underground Network Fighting Putin’s Regime

El País (Maj 2026): Analyse af, hvordan den langsigtede økonomiske krise i Rusland systematisk eroderer Putins popularitet:
El País: Economic Crisis Eroding Putin’s Popularity

The post Kejserens nye jerntæppe: Hvorfor Putins magtfundament endelig slår revner first appeared on Frihedforukraine.

Nye angreb på Wildberries, russisk su-57 fly skudt ned af egne styrker, russisk mobilisering, og russiske overdrivelser.

Frihed for Ukraines opdatering om Ukraine og krigen den 23.07.2026. Skrevet af Kenneth Pico Rasmussen

Der har været lidt mere stille i luften over Ukraine siden den ret kaotiske sidste uge. Der har været en markant nedgang i antallet af missiler mod Ukraine, og antallet af droner har ligget fra ca 100 til ca 250 pr nat. Dog er svævebomberne stadig et stort problem, og slår mange civile ihjel, især i Kharkiv, der ligger indenfor svævebombernes rækkevidde. Det håbes på, at rusland ovenpå den seneste tids voldsomme forbrug af missiler er ved at være i bund, og at produktionen med de seneste angreb på russiske fabrikker, vil gøre det mere besværligt for rusland at producere dem. Dog angreb rusland i nat med 6 missiler og 168 droner. Ukraine fik kun ram på 2 missiler. 5 personer blev dræbt i nar, heriblandt en pige på 12, og ca 30 sårede. Benzinstationer bliver ramt, og dem har rusland gået efter et stykke tid.

Odesa og havnene i området får stor opmærksomhed fra de russiske missiler og droner for tiden. rusland vil for alt i verden kvæle den ukrainske økonomi. Også skibe der ikke er ukrainske, bliver ramt, det seneste var inde i rumænsk farvand, og det burde jo udløse ihvertfald et flyvende beredskab mod den slags. Mærsk er stoppet med at sende skibe til ukrainske havne, og idag har der ikke været nogen skibe der kom igennem den ukrainske korridor. Så vi må håbe, at Nato stepper op, og garanterer vejen til Ukraine over Sortehavet. Hvis både russisk og ukrainsk korn bliver forhindret i at komme ud på verdensmarkedet vil det føre til en katastrofe blandt de fattige lande i verden, der aftager det. Derfor er emnet nu også oppe i FNs sikkerhedsråd. 

Ukraine svarer igen, og det har de gjort med angreb på olielagre og Wildberries, som jeg dækker nedenunder. Masser af angreb i de russisk besatte områder, og 223 droner mod 19 forskellige russiske oblasts.  Et olieraffinaderi blev angrebet, og byen Voronejs, der kom under et stort ukrainsk angreb. Det skulle være rettet mod et kæmpe Wildberries logistik anlæg, og det tredje angreb på anlægget. 

Engels luftbasen i rusland blev angrebet forleden, og et TU-95 bombefly fik sprængt halen af af en drone. Meget flot udført. Ukraine har også deres kampagne mod de russiske skibe, og det har i den grad bredt sig til Sortehavet, nu der ikke er så meget mere at ramme i Azovhavet. Ukraine har meldt ud, at de ikke går efter at sænke nogen skibe, på grund af faren for forurening. 

Krym har også været i fokus i dens helt egen kampagne. Her er elektriske fordelerstationer ramt (hedder de ikke det?), elektricitetsværker, brændstoflagre, militære mål og meget andet, der virkelig har gjort livet surt for indbyggerne på Krym. Det er selvfølgelig også åbenlyst at dem der meget meget stille håber på en ukrainsk genkomst rammes, men man må håbe på, at de kan udholde det. rusland har jo opfordret flere millioner russiske statsborgere til at flytte til Krym, og det har flere millioner gjort. Rigtigt mange ukrainske boliger er blevet overtaget med inventar, møbler og tøj, og alt muligt. Det vil sige de har betalt de lokale myndigheder for huset eller lejligheden. 

Rusland behøver ikke altid ukraines hjælp til at skyde fly ned, de kan sagtens selv. Således blev ruslands mest moderne fly, SU-57 stealthfly, idag skudt ned nær Moskva, af en lokal antiluftgruppe. Piloten nåede at springe ud. Som sædvanlig er der diskrepans mellem det der bliver meldt ud af det russiske forsvarsministerium. Her var det et SU-57 træningsfly der oplevede problemer lige efter start. Men i så fald må der være een død pilot. Og en russisk milblogger snakkede med en gruppe der sagde, at de skød den ned. Så hvis det var lige efter start har de været lige ved lufthavnen, og ikke lagt mærke til at der var et fly der lettede fra lufthavnen. Eller også reagerede deres systemer automatisk, og i så fald er flyet ikke særlig meget stealth.  

Angrebene på jorden

Rusland fortsætter deres infiltrationstaktik, men der er tegn på at de opbygger mandskab til et større angreb i retning af Sloviansk. I konstyantinyvka fortsætter russerne deres infiltration og de hårdeste kampe er der. Det er fortsat flydende hvor fronten er henne, men selvom antallet af russere i byen ikke er højt, er de tilstede på flankerne, hvilket gør de ukrainske stillinger i byen sårbare. Men nogle fremgang for rusland eller Ukraine er ikke registreret.

Angreb på Wildberries fortsætter

Siden sidste opdatering i mandags, er yderligere 2 kæmpe distributionscentre blevet ramt og er brændt ned til absolut ingenting. Og nu begynder det virkeligt at gøre ondt på russerne. Der er en eksplosion af videoer på sociale medier, hvor russere græder deres øjne ud over, hvad der er sket, og hvad de nu skal gøre. Det er lige til at få ondt i hjertet af, indtil der kommer undertekster på. Så fortsætter de grimme sider af den russiske natur at komme op til overfladen. De brokker sig selvfølgelig over, at alle deres varer er væk, og den finansielle usikkerhed, dette måtte medføre. Men der er også gråd med kommentarer om, hvorfor de ikke bare kan få lov til at leve og flyve til Bali som før, og hvad der dog er sket siden det sker for dem. De ukrainske civile bliver ikke nævnt med en stavelse. Og så har jeg altså svært ved at have ondt af dem. De tager intet ansvar overhovedet. Men de fejrer gerne sejrene.

Og det er ikke ubetydelige værdier der er ødelagt. Bare de to første varehuse fik ødelagt værdier for 1,3 milliarder dollars. Og ca det samme beløb ved de to seneste angreb. At russiske soldater bruger siden til at købe beskyttelsesveste og andet personlig udrustning er ikke nok til at ødelægge virksomheden efter proportionalitetsprincippet, men det er da også for at dæmme op for importen af mikrochips og dual purpose varer fra Kina og sanktionerede varer fra Vesten, der importeres især gennem Kirgisien. De kinesiske elektronikfirmaer kan ikke handle direkte med de russiske våbenfirmaer, så risikerer de vestlige sanktioner. Så det skjules på den måde, og det gør det til et mål. 

rusland har da også gennem hele krigen angrebet ukraines pendant til Wildberries, Nova Poshta. Dette er også en nethandelsplatform, og ukrainske styrker har da også benyttet denne tjeneste til deres indkøb. Så firmaets butikker og logistikcentre er blevet angrebet nærmest fra krigens start. Der angribes også rutinemæssigt haller med bøger, som går tabt. På det seneste er to sådanne boglagre gået op i flammer, og en million bøger er gået tabt. Der er ingen tvivl om at det er et bevidst angreb på ukrainsk kultur og sprog. Det er i samme kampagne hvor museer, kirker og andre kultursteder bliver ramt bevidst, museer plyndret og alt ukrainsk i de besatte områder undertrykkes. 

Der er faktisk udstillinger i rusland med det de har taget fra de besatte områder. Og moderne unge russere der er superbrugere på deres mobiler, kan simpelthen ikke undslå sig ansvar for ikke at sige fra overfor en krig, der føres i deres navn. Så nej, de kan ikke få lov til bare at leve deres liv og flyve til Bali når de vil.

Mobilisering

Der spekuleres meget i russisk mobilisering for tiden.  Sandt er det, at det ikke rigtigt går ruslands vej for tiden. Denne juli vurderes til at blive den mest bekostelige i form af soldater, med et estimeret tabstal på omkring 40.000 og derover. Den vej har det gået længe, og rusland rykker ikke ret meget frem. 82km2 siden januar. Så rusland skal i den grad bruge flere soldater, også for at kunne true Ukraine på en ny front. Men det vil være særdeles upopulært for putin og hans styre, og han hader at træffe den slags beslutninger. Der spekuleres om uro eller endda oprør, men om det kommer, hvordan det sker, om han overhovedet vil gennemføre det. I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at de allerede finder en mobilisering sted i rusland. Firmaer skal aflevere mandskab til det russiske militær. Jeg er ikke helt sikker på fordelingsnøglen, men den er baseret på størrelsen af virksomheden. F.eks et firma med 10 ansatte skal aflevere een person. Som altid kan man sikkert bestikke sig ud af den slags. Store firmaer skal aflevere flere. Firmaer bliver desuden presset til at donere penge til militæret, således de sponsorerer udstyr og køretøjer til militæret. Pengene går til produktionsapparatet. 

For at sikre sig at endnu flere ikke stikker af til udlandet ved en mobilisering, er nettet blevet strammet gevaldigt. Jeg har dækket tiltagene for et godt stykke tid siden, men nu er systemet i den grad på plads. Der har været gang i en meget omfattende registrering, også kørt sammen med Telegram-afløseren Max, som breder sig mere og mere. Denne app kræver registrering af flere og flere områder, som kørekort og andre oplysninger, så data kan høstes. Indkaldelsen til militæret er således digital nu, og det er ikke en venlig henstilling om at møde op. Samtidig med indkaldelsen bliver ofrets bankkonti frosset, og alle myndigheder alarmeres om ens indkaldelse. Også grænsepolitiet, så man ikke har nogen mulighed for at forlade landet. Fra indkaldelse vil der næppe gå lang tid før politiet begynder at lede efter personen, og det er ikke behageligt.

Som sagt anes det ikke om der kommer en mobilisering, hvornår den kommer osv. Vi må bare vente og se. Og hvordan den vil ramme befolkningen, vides ikke. Det vides dog, at rusland har sænket kravene for hvilken slags kriminalitet der afskærer en russer fra tjeneste. Således er f.eks narkokriminalitet ikke en hindring mere. Og andre tiltag, som at presse flere fra de tidligere sovjetrepublikker ind i tjeneste, har været igang længe. Men der er en alvorlig arbejdskraftmangel i rusland, så at trække 500.000 ud for at være soldater, træne og udruste dem er også en bekostelig affære. Der er ingen gode beslutninger for putin tilbage at tage. Der er kun beslutninger, der gør tingene værre for rusland.

Rusland overdriver deres erobringer og Ukraine nedskyder et russisk SU-35

Dette skete ganske vist for et stykke tid siden, men de forskellige konsekvenser er først nu ved at gå op for os. Det var ganske vist en ret snedig operation ukrainerne udførte. Kort sagt fik de lokket en SU-35 frem, ved at simulere et typisk run med en svævebombe. Et SU-27 fløj hurtigt og lavt frem mod målet, mens et par F-16 lå højt og længere tilbage, for at udnytte deres radar. Samtidig scannede et medbragt Patriot-batteri et stykke derfra, så det russiske fly skulle ihvertfald ikke derhen. Men det gjorde, at de tre ukrainske fly kunne nærme sig meget nærmere end godt var for det russiske fly. Meget kan nemlig siges om F-16, men det er et fly fra 70erne. Og selvom det er blevet voldsomt opgraderet siden, er SU-35 altså et bedre fly end F-16. Det kom i tjeneste i 2014. Men her smækkede fælden altså, og alt tyder på at det var et f-16 der fik ram på flyet med et missil. 

Men hvorfor smækkede den fælde? Fordi det russiske fly var ca 40 km inde på ukrainsk territorium. Den slags er jo lig med nedskydning, og russiske fly flyver slet ikke så tæt på grænsen, og det gør ukrainske fly heller ikke. Og det var han, fordi han troede at det var russisk erobret område. Men hvordan i alverden kan sådan en fejltagelse opstå?

Det er kendt, at den russiske hær, fra meningmand til chef for generalstaben, kører en benægtelseskultur i organisationen. Fejl og nederlag rapporteres ikke opad af frygt for konsekvenser, og fremgange overdrives. Og denne kinesiske hviskeleg opad i systemet giver til sidst et fuldstændigt fordrejet billede. Ledelsen ved det udmærket godt, for de har udsendt massevis af AI genererede videoer ud, hvor russiske soldater hejser et flag, og et område erklæres for indtaget. Således er Konstantinyvka blevet erklæret erobret gud ved hvor mange gange. Måske er putin glemsom, for han har fået det at vide en del gange nu. 

rusland og gerasimov hævder, at rusland i 2026 har erobret 2.226 ukrainsk territorium. ISW har opgjort, at det erobrede område er på 81 km2. I hele 2026. Og tilsyneladende bliver denne ret så afgørende  information ikke gjort klar for piloterne, siden det russiske fly kunne være 40 km inde på ukrainsk kontrolleret område.  

Igen er der ingen grund til at sige at NU vender det for Ukraine. Man kan sige, at det er begyndt at vende for Ukraine. Bare det at have sænket den russiske fremrykning, er jo et vendepunkt. Det er et langt sløvt drej Ukraine er inde i, men de er på vej. Den russiske logistik bliver hårdt ramt 30 til 50 km ind på russiskkontrolleret område. Alle køretøjer er i fare for at blive ødelagt, så de russiske soldater må selv gå og slæbe deres udrustning og våben fra omtrent 30 km, og 90% af dem dør, inden de når frem til kontaktlinien.

Frihed for Ukraine

Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.  

Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:

12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

The post Nye angreb på Wildberries first appeared on Frihedforukraine.