logo

Russiske angreb med shaheed droner

Ukraines luftforsvar mod Shaheed droner / Foto: Zelenskyy X konto 29.03.2024

Russisk fremgang ved Bakhmut. Russisk shaheed drone rammer børnehave. Ukrainsk drone-angreb ind i rusland. Stor fransk våbenpakke til Ukraine.

Dagens opdatering for 03.04.2024 og den foregående uge. Skrevet af Kenneth Rasmussen

Dag 770 af den tredages specialmiltæroperation.

Da der har været påske og ikke så mange opdateringer, vil jeg samle både dagens kampe og ugens kampe op, sammen med nyheder der er vigtige, også for denne uge. Det bliver lidt langt, men jeg håber i hænger i. 

1. Dagens kampe
2. Ugens kampe
3. Analyse
4. Andre nyheder
5. Frihed for Ukraine

1. Dagens kampe

Der har igår og idag været små angreb med shaheed droner mod Ukraine, og een af dem ramte en børnehave i Dnipro, og sårede 5 børn. En mand i Kharkiv regionen er blevet dræbt af russisk artilleri, der beskød hans landsby. Ukraine siger, at de har skudt 4 shaheed droner ned. Rusland sparer på deres missiler, for at kunne gentage de massive angreb mod især energiforsyningen, og Kharkiv er i øjeblikket meget hårdt ramt. Der skal en massiv genopbygning til. Alle transformerstationer er sat ud af spillet, en dæmning er ramt, samt flere elektricitetsværker. 

Der har idag været 5 missilangreb og 50 flyangreb på de ukrainske stllinger og byer, samt 37 beskydninger, og 54 registrerede angreb af infanteri mod de ukrainske stillinger. 

Det er noget forskelligt fra zone til zone, hvor meget “opmærksomhed” de modtager fra de russiske styrker. Visse steder har der slet ikke været angreb, andre steder meget mere. Jeg vil kun nævne de mest aktive steder. Hedest går det for sig i retning af Bakhmut, hvor der blev afvist 10 angreb, men det er alligevel lykkedes for de russiske styrker, at besætte højdedrag nær Tjasiv Yar, hvor der burde have været bygget stærke forsvarsværker. Hvorfor det ikke er sket kan der være mange grunde til. Jeg hælder mest til, at der simpelthen ikke har været tid og mandskab nok til at bygge alle de forsvarsværker alle de steder, man har ønsket det.

I  Novopavlivsk-retningen har der været 15 angreb støttet af fly, men det lader ikke til at have ført til betydelige gevinster.

Russerne er også ved at være grundigt trætte af den håndfuld (et par hundrede) soldater på Dnepr-flodens venstre bred, gående i nord syd. Det vil sige på russisk besat område. Disse har været tilstede siden oktober og udført større og mindre angreb på de russsiske styrker der. Der har været en masse råben og skrigen i de russiske hovedkvarterer, hoveder er rullet, kommandører er blevet udskiftet og strukturer er blevet splittet op og samlet igen. Men de har stadig ikke formået at skubbe de ukrainske styrker tilbage over floden. 

Ukraine har naturligvis svaret igen, som de nu har kunnet. Men her må jeg strække våben. Den ukrainske generalstab har udsendt sin opdatering på ukrainsk, og googles oversættelse af militære udtryk er ikke noget jeg vil gengive, for det giver ingen mening. Men at de slår igen er der ingen tvivl om.

2. Ugens kampe

Ukraine har meget større succes med deres angreb med droner ind i rusland, samt deres angreb på flådestyrkerne på Krim. Der har været angreb på olieraffinaderier der raffinerer olie til benzin og diesel, som beskrevet i sidste uge. Det har medført et betydeligt fald i benzinproduktionen, nu op mod 14%. Rusland har i forvejen indført eksportforbud af benzin, for det skal landbruget bruge. Det er ikke usædvanligt, at de gør det, det er sket før. Men at de skal bruge al den benzin, de kan bruge, og Ukraine så angriber produktionen, som også går til militæret, er ganske alvorligt. Det medfører prisstigninger på et tidspunkt, og det vil ikke blive godt modtaget i den russiske befolkning. 

Ukraine har udviklet en drone, der kan flyve mere end 1000km, som de har brugt mod et raffinaderi og en dronefabrik i Tartarstan. Mere end 1000 km fra Ukraine. Der har været lidt forskellige meldinger om den ene drone ramte en dronefabrik, eller et… dormitory… hvad er den danske oversættelse?, sovesal, for arbejdere på dronefabrikken. Disse er civile, men det er vigtigt at understrege, at de er legitime mål. Civile der arbejder direkte med miltærproduktion er legale mål for den forsvarende part. Hvor  mod alle angreb på alle mål i Ukraine for rusland er ulovlige, idet angrebskrig ganske enkelt er forbudt ifølge FN og folkeretten.

Ukraine har også været dygtige til at angribe skibe der ligger på Krim, og har fået skubbet den russiske sortehavsflåde væk fra den ukrainske del af sortehavet. Senest blev et landgangsfartøj ramt. Disse er store “færger”, der bruges til at fragte forsyninger til de steder de skal bruges, især fra rusland til Krim. 

3. Analyse af disse angreb

Det er helt tydeligt, hvad de ukrainske angreb på raffinaderierne går på. Kapaciteten til militæret skal nedsættes, så køretøjer ikke kan bruges så frit. Derimod er angrebene på den russiske flåde mere interessante. Det var ikke det første landgangsskib, der blev ramt, og der er ikke mange store skibe tilbage. Disse fungerer, som før beskrevet, som store forsyningsskibe til styrker og forsyninger til Krim, når Kertch-broen ikke virker. Ukraine har to gange angrebet broen og fået den lukket, men den er blevet repareret hver gang. 

Men disse angreb, samt angreb på skibe og de russiske command and control fly (A.50) er det man på engelsk kaldes “shaping operations”. Nogle af drengene i grønt har måske den korrekte betegnelse på dansk. Man former slagmarken, og det er en længerevarende ukrainsk operation, som skal gøre det nemmere at tilbageerobre Krim. De skal simpelthen afskæres fra forsyninger. Den ukrainske efterretningschef har i dag fortalt, at Kertch-broen bliver ødelagt inden eller i den kommende sommer. Så det må være tidsplanen. Ingen skibe med forsyninger, ingen bro med forsyninger over, sammen med en ukrainsk offensiv. Om det lykkes bliver en anden sag. Taurus-missiler fra Tyskland er om ikke afgørende, så ekstremt vigtige. Disse har nemlig et stort sprænghoved og kapacitet til at bore sig ned i cementfundamenter, og sprænge indefra. Vi må håbe at Ukraine får disse missiler snarest.

4. Andre nyheder

Der har været mange, så hvis nogen vil have jeg går i dybden med betydningen af disse eller en af dem, så må i endelig sige til. Der var hele tre læsere der opfordrede mig til analysen af terrorangrebet i Moskva, og det slap i så ikke for. Så barren er sat lavt…

Frankrig har annonceret, at de vil sende en stor våbenpakke til Ukraine, nu da Macron har fundet sine makroner. Ville en smålig kommentator sige, som kommentar til den hjælp, Frankrig har tilbudt indtil videre. Men heldigvis er jeg jo ikke smålig….Det drejer sig om pansrede køretøjer, pansrede mandskabsvogne, som det hedder på dansk. Men meget mere vigtigt er, at Frankrig donerer systemet Aster-30, som er et luftværnssystem med 120 km rækkevidde. Det er et ekstremt hurtigt og meget kompetent europæisk udviklet luftværnsystem som man virkelig kan tænke over, hvorfor Frankrig og Italien ikke har tilbudt før. Men under alle omstændigheder er det et vægtigt bidrag, der endelig kommer.

Mike Johnson, som er formand for Repræsentanternes Hus, har hidtil været personen der har blokeret for hjælpen til Ukraine. Dette har været velkendt og meget omtalt. Europæerne og Biden-administrationen og især ukrainerne der dør på grund af denne indenrigspolitiske komplikationer i USA, er ganske vrede over at Trump bruger krisen ved grænsen til Mexico til at blokere for hjælpen til Ukraine. Det er ikke bare ammunition og  finansiering for 60 milliarder dollars der er på spil her. Det er selvfølgelig ammunition, raketter til luftforsvar, reservedele til Bradley fighting vehicles, reservedele til alt muligt andet, og meget meget andet. Europa kan ikke levere disse ting, for Europa har simpelthen ikke f.eks Bradleys i det omfang. Den amerikanske hjælp er fuldstændigt afgørende. Nå, men Mike Johnson, som hidtil loyalt har kastet  Ukraine under bussen for Trumps politik, har været i kirke og fået en åbenbaring. Som Moses, der kæmpede mod den egyptiske overmagt, mener han pludselig at Ukraine befinder sig i samme situation, og har indset at han hellere må promovere og fremsætte forslaget om at frigive de 60 milliarder dollars. Så hold øje med samlingen den 9-4-2024, hvor der forsamles i repræsentanternes hus efter påske. Der er håb endnu.

5. Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker, handsker og isolerede gummistøvler. 

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.

Køb og doner militært udstyr via vores webbutik. Frihed for Ukraine sørger for leveringen direkte til soldaterne i Ukraine.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Mange tak til de mange, som gør det! 

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »