Ukrainske raktter affyres mod fjenden / Foto: Fra Zelenskyy X konto 16.11.2023
Store russiske tab ved Avdiivka. Logistik som krigsvåben. Analyse af potentielle blokader og ukrainsk optimisme.
Dagens opdatering for den 18. november 2023. Skrevet og oversat af Jan Olsen (inkl. stavefejl og andre bøffer) korrektur og hjælp Kristina Askøe.
1. Offensiven og dagens kampe
2. Frihed for Ukraine
1. Offensiven og dagens kampe
Er omstændighederne ved at tvinge Rusland til modvilligt at anerkende Ukraines tilstedeværelse på den anden side af Dnipro-floden? Den igangværende østfrontsaga kan både læses som et potentielt Ukraine gennembrud på en ny front og som optakten til en fælde, hvor russerne ikke har hverken luftdækning eller ordentlig artilleristøtte og et terræn, hvor de derfor vil blive slagtet, når de rykker ind. Lad os se på detaljerne bagved Ruslands seneste strategiske fremskridt og Ukraines nuancerede forsvarsstrategi for den vinter, som er ved at være her.
Avdiivka fronten
Ruslands nylige fremstød, især nær Krasnohorivka, bør vække bekymring. De rykker frem i åbent terræn og sigter mod at omringe og afskære ukrainske styrker omkring Avdiivka. Der sættes imidlertid spørgsmålstegn ved den taktiske klogskab ved dette træk i betragtning af de tomme viddefelter og den potentielle sårbarhed I flanken, som deres fremrykkende styrker klart får jo længere, de rykker fremad.
Torsdag til fredag nåede rystende russiske tab igen op på nogle af de højeste, vi har set på 1.330.
Efter at have brugt en ny 3.000 kg glidebombe med et 1.400 kg sprænghoved mod koksværket Avdiivka, og opnået meget lidt, sendte Rusland bølger af infanteri i døden, da de forsøgte at nå de nærmeste trælinjer på markerne mod nord og nordøst.
På Telegram og Twitter (x) har man de seneste par dage kunne se mange videoer fra kampene ved Avdiivka. Nogle af de russiske videoer er dybt foruroligende – en russisk soldat forklarer, hvorfor så mange er fulde eller tager stoffer, mens han står midt iblandt de forkullede rester af skoven, og rundt omkring ham er der snesevis og snesevis af russiske lig.
Ukraine på deres side, som det kan ses af tabstallene fra denne uge, har arbejdet hårdt på at sikre, at det russiske artilleri ikke overlever længe nok i området i tilstrækkelige mængder til at kunne støtte disse masseangreb ind i Avdiivka kødhakkeren. Det gør tingene endnu vanskeligere for russerne.
Der er utvivlsomt nu et kraftigt niveau af modløshed og fortvivlelse i det russiske infanteri. Man skal være komplet idiot for ikke at indse, at de aldrig kommer hjem, men er her for at dø på alteret for Putins tåbelige krig og intet andet. Videoerne fra fronten viser, at ingen bekymrer sig det mindste om dem. Hvis deres koner er heldige, vil en velgørenhedsorganisation for kampveteraner give dem et nyt køleskab – en video, der viser dette, blev sendt på stats-tv onsdag aften. Det er, hvad livet er værd i Rusland; en soldat, et køleskab.
Lommen ved Robotyne fronten
Russerne trak deres reserver tilbage for at flytte dem til Avdivka for omkring tre uger siden og efterlod kun frontlinjetropperne tilbage ved Robotyne.
Ukraine på den anden side trak kun omkring halvdelen af sine reserver tilbage til Avdiivka og byttede også om på nogle vigtige artillerienheder. De flyttede det specialiserede præcisionsartilleri og deres besætninger til Robotyne og de mindre erfarne til Avdiivka, hvor præcision betyder mindre.
Ved at gøre disse ting mistede Rusland klart enhver evne til at rotere sine forsvarsstyrker, men også enhver reel evne til at udføre offensive operationer. Ukraine bevarede imidlertid evnen til at rotere sine styrker. Det betyder blandt andet, at russerne ikke har styrker nok i området til at give deres soldater ordentlig hvile. Det begynder nu at koste dyrt. Over de sidste 24 til 48 timer har der været en række særdeles vellykkede angreb i området. En god illustration af dette kan findes i denne video på YouTube.
Som mange har påpeget, er det et meget stort behov for at udvide Robotyne-for at gøre den bredere, ikke dybere pt. Faren er, at lommen i sin nuværende form simpelthen er for udsat fra tre sider, og at det kunne klemmes af for let, hvis der blev gjort en målrettet indsats.
De seneste dage har vist, at Ukraine anerkender dette og i nogen tid har skubbet på siderne af frontfremspringet – især mod vest og Kopani med en vis succes, selvom der skal mere til. Som følge heraf indledte de et angreb østpå for at tage et skævt stykke land tilbage, som russerne havde held til at tilbage erobre tilbage i midten af september. Dette blev hurtigt taget.
Umiddelbart vest for Robotyne indledte ukrainerne så et angreb på en skyttegravslinje, som russerne kontrollerer, men som Ukraine har styrker på begge sider af. De skubbede langs dette og ind i træhegnene og tvang russerne tilbage omkring en kilometer. Dette forårsagede øjeblikkelig alarm i den russiske kommando, og de forberedte sig, som de altid gør, på modangreb med, hvad de havde tilstede. På dette tidspunkt gennemførte ukrainerne i stedet en ekstraordinær natoperation, infiltrerede skyttegravene dybere inde og nåede ind i de underjordiske bunkere, hvor de russiske soldater hviler. Her dræbte de efter sigende hundredvis af russiske soldater.
En russisk infanterist video blev hurtigt offentliggjort, hvor en Vatnik fortalte, hvordan tropperne var demoraliserede, der var utilstrækkelige vagtposter og observatører og bare en generel utilpashed af uinteresse, en følelse af dybest set ikke at blive generet af, hvad der kunne ske, eller bekymre sig meget om, hvorvidt det gjorde.
Nå, det skete, og de døde var overalt. Ukraine havde nattesynsudstyr, og de var udstyret med lyddæmpere – russiske vagtposter havde intet af den slags og kunne ikke se nogen komme, så lyddæmpede våben tog dem hurtigt ud. Efter at have infiltreret helt ned i bunkerne åbnede de ild med maskingeværer mod de sovende soldater og kastede granater ind for at afslutte dem.
Det er krig, og når man fører den så ubarmhjertigt, som Rusland gør, så skal man ikke blive overrasket, når dit offer finder en måde at slå hårdt tilbage. Så det har været et par gode dage for Ukraine og en meget dårlig uge for Rusland.
Ukraines forsvar i dybden
Det har længe været klart, at Ukraine anvender en forsvarsstrategi, der tillader russiske fremskridt i mindre taktisk betydningsfulde retninger. Denne tilgang, selvom den tilsyneladende er passiv, sætter scenen for et strategisk spil. Idéen er at lade fjenden lide tab i ugunstigt terræn, hvilket skaber muligheder for en modoffensiv.
Broer, skin-angreb og strategier
Da Rusland konstant forsøger sig med masseangreb og rykker lidt frem mod Ocheretyne i Donetsk, spiller Ukraine til gengæld et logistik skakspil for tiden med at ødelægge så meget, de kan af den russiske logistike kapacitet.
Fokus på Krasnohorivka og det omkringliggende område kan være et kalkuleret træk for at skabe pusterum for fremtidige forsyningslinjer. Forsvar i dybden giver samtidig Ukraine mulighed for at håndtere et evt. midlertidigt tab af Avdiivka og potentielt nedkæmpe store mængder russiske styrker, mens russerne stormer frem.
Logistiske udfordringer
Ukraine står også over for den logistiske udfordring, det ville være at optrappe sin offensiv ved Kherson. Færgeforsyninger over Dnipro-floden kræver en mere robust strategi end individuelle både. Rydning af hele fronten i dybden bliver afgørende, og det kræver mindst et 3-8 kilometer langt skub, ifølge Ukraines væbnede styrker, som har til formål at give en buffer til potentielle logistiske operationer af mere permanent karakter over floden.
Oleshkys strategiske betydning
Hvis, og det er stadig et kæmpe ”hvis”, Ukraine udvider den nuværende operation til en egentlig offensiv ved Kherson med alt, hvad det indebærer af tungt materiel på den anden siden af floden og tilsvarende forsyninger og mandskab, så bliver Oleshky, en by langs Dnipro, et strategisk omdrejningspunkt.
Hvis Ukraine kan finde en løsning på at sikre denne region og få tilstrækkelige forsyninger over floden i en konstant strøm, så forstyrrer det ikke kun russiske fremskridt alle andre steder, men sætter potentielt scenen for endnu bredere logistiske operationer og (ønsketænkning pt) et fremstød direkte imod Krim.
Fraværet af omfattende befæstninger og kilometerdybe minefelter i forhold til Zaporizhzhia-fronten giver Ukraine en enestående mulighed, men også en masse risici, hvis man ikke kan få logistikken til at virke.
Analyse af potentielle blokader og ukrainsk optimisme
Ruslands påstand om, at de med succes har blokeret de ukrainske styrker i Krynky, sætter scenen for et potentielt større slag, såfremt Ukraine har besluttet sig for at forsætte i dybden. Det skovklædte terræn giver udfordringer for begge sider, hvor resultatet afhænger af effektiviteten af det ukrainsk droneforsvar og russiske forsøg på at bryde blokaden.
Krynky bliver et fokuspunkt i skakspillet denne vinter. Omgivet af skovklædte områder udgør det en udfordrende slagmark. De ukrainske styrkers succes eller fiasko med at bryde igennem og udvide deres nuværende lomme vil påvirke det bredere strategiske landskab langs Dnipro.
Grund til forsigtig ukrainsk optimisme
Ukrainsk optimisme, der er tydelig i de igangværende operationer, stammer fra strategiske beregninger. Det potentielle gennembrud ved Kherson, kombineret med Ruslands nye behov for at flytte tropper fra andre fronter tilbage til Kherson, giver et vindue af muligheder. Det nuværende ukrainske fremstød på ca. 8 kilometer visse steder kan være en forløber for mere betydelige gevinster, da Ukraine positionerer sig strategisk.
Ukraines strategiske valg om at forblive tavs om specifikke operationer langs Dnipro er klart et psykologisk skaktræk. Den bevidste tvetydighed holder de russiske styrker i en tilstand af usikkerhed og tilføjer et lag af uforudsigelighed til den igangværende konflikt.
Ved at tilbageholde operationelle detaljer skaber ukrainske styrker en følelse af mystik og uforudsigelighed. Denne psykologiske krigsførelse har selvfølgelig til formål at forstyrre russisk planlægning og opretholde et niveau af strategisk fordel.
Det bliver ”jeg ved, at du ved, at jeg ved, at du tror, jeg ikke kan forsyne en større styrke over floden. Men hvad nu, hvis jeg alligevel har fundet en metode, der virker?”
Det bliver interessant at følge. Der er ingen tvivl om, at den pludselige ukrainske droneovermagt i området delvist er skabt, som diskuteret i sidste uge, af ATACMS ankomst i Ukraine og den efterfølgende redeployment af de russiske S400 anlæg længere fra fronten, som så igen skabte en blind vinkel for TB2 droner til overvågning, som de ikke har haft længe, etc.
Logistik som krigsvåben
De ukrainske styrkers fremstød på 8 kilometer er ikke kun en territorial gevinst. Det er et logistisk skaktræk. At skabe en buffer for potentielle forsyningslinjer og afbryde russiske fremskridt langs Dnipro-floden har strategisk betydning.
Tilsvarende er Ukraines klare strategi med at ramme alt og alting, som er en del af Ruslands logistik bagved hele fronten, efterhånden nået et niveau, hvor Rusland for alvor begynder at løbe tør for militære logistiklastbiler, og dette lige inden, at vinteren for alvor begynder at bide og gøre alle bevægelser ved fronten vanskelige.
Men i det store billede, hvad ligger der faktisk bagved alt den snak om at ”logistik vinder krige” ?
For at forstå problemet med logistik, og hvorfor man taber krige, hvis man ikke har den, så lad os kigge på det behov, som den russiske hær har ved Avdiivka lige nu.
Kort fortalt skal alle hære bruge 3 ting i store mængder hver dag – ammunition, brændstof og vand. Uden disse kan ingen hær kæmpe ret længe, helt enkelt.
Nu kommer der lidt tal, men hæng på.
Kampvogne: Jeg bruger en T72 som ”standarden” for russiske kampvogne især til brændstofforbrug. En T72 bruger 1200L (en T80 ca. 1100L en T90 ca. 1600L. For panser infanteri AFV’s bruger vi en BMP2.
Artilleri – Til formålet vil vi bruge en gammel D-30 122 mm howitzer(anno 1960) for det artelleri som ikke kan køre selv, dvs det skal trækks bagved en lastbil, og en 2S19 selvkørende 155mm artelleri for resten og så en BM-21 for alt det Russiske raketartilleri.
Til selve logistisk transporten bruger vi en almindelig KAMAZ-5350 lastbil som har en 6 Tons-kapacitet.
Jf. Kortet fra @UAControlMap er der lige nu 35 kendte enheder omkring Avdiivka. Det vil sige, at det er dem, som ”vi” (i.e. russerne) konstant skal forsyne for, at deres logistik skal virke.
Disse er fordelt på 4 artilleribrigader, 7 motorriffelbrigader, 1 marinebrigade, 12 motorriffelregimenter, 2 kampvognsregimenter, 6 riffel/motorbataljoner og 1 rekoniserings bataljon.
Baseret på kendte open source-data fra russiske TO&E/ORBAT’er svarer dette (officielt) til ca. 67.501 kamptropper, 1.089 kampvogne, 4.504 AFV’er, 468 trukne haubitser, 422 SP-haubitser og 158 MRLS.
Vi antager, at de alle er i live (i hvert fald da de blev sendt til området). Det er naturligvis klart, at hvis f.eks 30% er døde eller sårede på nuværende tidspunkt, ja, så skal der mindre ammunition, brændstof og vand til at forsyne resten (og flere spader og ligposer, kors etc., men det er en anden sag)
Vand: Dette er den nemmeste stat, da der ved hjælp af NATO-standardpraksis skal der bruges 20 liter vand pr. person pr. dag til at dække drikke, madlavning, badning osv. 67.501 russiske soldater vil derfor kræve 1.350 tons vand om dagen. Dette tal kan svinge baseret på, hvor ofte man udfører personlig hygiejnerutine på slagmarken, og om man opvarmer rationer kontra at modtage et varmt måltid fra et køkken.
Ammunition: En fuld ladning ammunition på en T72 er 39 skud, ved 33 kg pr. runde for APFSDS ville en fuld ladning kamp ammunition derfor veje 1.287 kg pr. tank. Så for fuldt ud at forsyne 1.089 kampvogne skal russerne bruge 1.401 tons 125 mm ammunition. Det skal de realistisk flytte til området hver 1-3 dage, da de også bruger deres kampvogne som artilleri støttevåben.
Brændstof. Ved en tank kapacitet på ved 1.200L ville blot det at fylde alle kampvogne op ved Avdiivka kræve 1,3 mio. L brændstof leveret – og det rimeligt konstant for at holde alle kampvogne fuldt tanket op.
En kampkørertøjer / AFV’er som f.eks en Russisk BMP2 har 426L pr. køretøj i tanken, det vil sige Russerne samlet set skal bruge 2,08 mio. L for blot at fylde alle køretøjer i området.
Trukne haubitser. En enkelt D-30 kan medbringe og bruge så op til 200 granater eller mere om dagen. 200 styks HE, som vejer 4.360 kg pr. granat. For 468 kanoner er forbruger russerene altså 2.040 tons 122 mm HE – om dagen.
Selvkørende artilleri : En 2S19 er baseret på T80 kampvognen, ca. 1.100-1.200L intern kapacitet til brændstof. Dette ville betyde, at 422 SPG’er har brug for 506.400 liter brændstof.
Hver 2S19 bærer 50 granater af 152mm, som vejer 81 kg hver, så der kræves dagligt 4.050 kg ammunition pr. kanon, eller 1.709 tons for alle 422 kanoner igen om dagen, som minimum.
Hvert BM21 køretøj har brug for 365L brændstof og 40 raketter, som hver vejer i gennemsnit 70 kg. En enkelt salve på 40 raketter ville således svare til 2.800 kg raketter pr. køretøj. Det betyder, at alle 158 køretøjer ville kræve 442,4 tons raketter, og de skyder mindst én gang om dagen pt.
Alt dette bliver til et samlet ammunitionsforbrug på 6.605 tons og et samlet brændstofbehov på 3,95m liter brændstof eller 3.319,44 tons. For at konvertere liter til kg for diesel ganger du det med 0,84.
Som nævnt i begyndelsen af tråden kan en KAMAZ-5350 6×6 bære 6T, og en tankvognsversion i.e ATZ-5350 kan bære 7T brændstof.
For at transportere 6.605 Tons ammunition skal russerne derfor bruge ca. 1.100 lastvogns ladninger hver 1-3 dage. For at dække det samlede brændstofbehov på 3.319 tons skal de bruge mindst 474 ture med en tankbil i den samme tidsperiode.
Betyder det, at der er 1.575 lastbiler på vej ind i Avdiivka AO hver dag? Nej, forsyninger ville blive fordelt fra mindre lagre tættere på fronten, og lastbilerne i området vil sandsynligvis genforsyne flere enheder og tage flere ture om dagen etc.
Det betyder, at der sandsynligvis er en 1/4 af denne eller 393 lastbiler, der foretager de faktiske ture fra logistiske støttedepoter i baglandet og frem til enhederne ved Avdiivka.
Logistik og logistik til tiden er den vigtigste del af dette puslespil, da de fleste enheder kun har 3 dages forsyninger. Så hvis disse konvojer bliver ødelagt, vil problemerne for enhederne ved fronten hurtigt begynde at hobe sig op.
Eller hvis lastbilerne ikke får fuldt læs ved depotet, så siver det ned til frontlinjeenheder, der ikke får alt, hvad de har brug for.
Ikke medtaget: 155,25 ton håndvåbenammunition baseret på 2,3 kg pr. person (10 mags)
Så uanset hvad, er dette den mængde af forsyninger, som Rusland har brug for at kaste ind i sin hovedoffensiv i Avdiivka i øjeblikket blot for at holde kampen i gang. Hvis Ukraine kan forhindre dette, kan det betyde kæmpe problemer meget hurtigt, som det gjorde i Kherson, da russerne blev tvunget til at trække sig ud af byen.
HIMARS og killer droner med 30km rækkevidde er en dejlig ting, specielt fordi russerne ikke har et våben, som for alvor dækker HIMARS med tungstens kugler til anti-logistik brug.
Husk dette hver gang du ser at Russerne dagen før mistede en 20 til 30 lastbiler. I løbet af 15 dage mister det en transport kapaciet som det der skal til for at understøtte deres nuværende offensiv, og lastbiler er heller ikke noget man bare lige bygger hurtigt.
Det helt åbne spørgsmål er, hvornår deres nuværende offensiv stopper pga. manglen på logistik, for der skal store mængder til og mange lastbiler. Husk det, når du ser dagens tabstal; tabte russiske lastbiler er næsten de største tab, som russerne kan have på nuværende tidspunkt.
Og husk, det er tilsvarende mængder, som Ukraine skal flytte hver dag på visse af frontafsnittene for at holde deres kampmaskine i gang. Ukraine er bedre udrustet til den end russerne, men en stor opgave er det klart. Og nu har du så også forklaringen på, at vi endnu ikke ved, om fremstødet ved Kherson over floden er en rigtig offensiv eller blot en skinmanøvre.
Opsummering af ugens vigtigste hændelser
For det første har Ukraine fortsat sine offensive operationer på jorden i syd og øst, selvom fremgangen i løbet af den tid har været mindre. Disse landoffensiver er blevet ledsaget af Ukraines fortsatte strategiske og operationelle strejkeprogrammer, som senest har set angreb på russisk logistik forskellige steder på Krim, samt angreb mod landgangsfartøjer og en missilkorvet fra Sortehavsflåden.
Angrebet ved Krynky, omgivet af skovområder, introducerer en ny dimension. Den skovklædte slagmark bliver en taktisk allieret for forsvarene og et udfordrende terræn for både ukrainske og russiske styrker.
Rusland har på sin side fortsat sine intensiverede angreb på jorden, mens de har lempet lidt på sine missilangreb mod civil infrastruktur. I løbet af den seneste måned har russerne udført angreb i den nordøstlige del, omkring Bakhmut og en betydelig række angreb omkring Avidiivka. Ingen af disse gjorde væsentlige fremskridt, men de har vundet terræn. Det demonstrerer, at Rusland har reserverne til offensiv handling, og at det forsøger at ødelægge ethvert ukrainsk momentum, der går ind i vinteren – og intensivere den dystre stemning, som nogle i vestlige hovedstæder viser om Ukraines fremtidsudsigter.
Kilder: input fra Sarcastosaurus, Trent Telenko, Mick Ryan, Bloc XAM, #Military and Strategic og Zodiac41 @Mattl8241,
2. Frihed for Ukraine
Foredrag
Jens er i gang med en række foredrag i Danmark. Der er endnu et foredrag denne måned og i hvert fald to i januar. De sidste afholder Jens sammen med Samuel Rachlin i samarbejde med Kolo Nordic. I november, kan I stadig komme til foredrag i København, hvor Jens optræder alene.
21. november kl. 19.00 Allehelgens Kirke, København S, Billetter her
18. januar kl. 18.30 Risskov Centret, Billetter her
Støtte til og medlemskab af Frihed for Ukraine
Frihed for Ukraine har nu sin foreningskonto kørende. Tidligere donationer blev løbende overført fra vores komites konto, som snart bliver lukket ned og regnskab aflagt. Her er vores nye konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Du kan også melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores opslag og give et like. Mange tak til de mange, som gør det! Og selvfølgelig også mange, mange tak til de mange, som sender os deres bidrag! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”