logo

Ukrainske styrker i defensiven

Ukrainsk artilleri i aktion / Foto: Zelenskyy X konto 05.03.2024

Ukrainske styrker i defensiven ved Bakhmut og Avdiivka.  Ukraine sænker russisk korvet. Artillerigranater ankommet til fronten?

Dagens opdatering for 06.03.2024. Skrevet af Kenneth Rasmussen

I dag er det den 742 dag af putins 3 dages specielle militære operation, eller hvad han nu kalder det. Forresten er det med vilje, jeg staver rusland og putin med småt. Det er ganske simpelthen foragt for ham og det russiske styre, hvis nogen skulle have misset mine syrlige kommentarer.

I nat angreb rusland Ukraine med 42 droner af iransk ophav og 3 S-300 missiler. Disse er potente luftværnsmissiler som er totalt upræcise at bruge mod mål på jorden. Det er ganske enkelt et terrorvåben. Det lykkedes at nedskyde 38 af dronerne. Der er ingen meldinger om tab i forbindelse med angrebet. Men forleden angreb rusland Odesa med droner, og de eller den ramte en beboelsesblok, og som dræbte 8 personer. 

1. Dagens kampe
2. Andre nyheder
3. Frihed for Ukraine

1. Dagens kampe

Det går desværre tilbage for de ukrainske styrker. De trækker sig tilbage især omkring Bakhmut og Avdiivka, mens der kæmpes overalt langs fronten. Se Krigens Døgn på DR.dk som i detaljer gennemgår situationen, og hvad Ukraines planer og muligheder kan være. Men Ukraine er tvunget til at trække sig tilbage. For enten at lokke de russiske styrker frem, hvorefter de kan angribes i flankerne og forsyningslinjerne afskæres. Klassisk krigsstrategi, og jeg fatter ikke, at nogen kan falde i den fælde mere, men sådan er det så meget.

Under alle omstændigheder så har februar været ekstremt kostbar for de russiske styrker. The Telegraphs podcast “Ukraine the latest” nævner at rusland har mistet 29.000 soldater i februar måned. På EN måned har de mistet dobbelt så mange soldater som under 10 års krig i Afghanistan. Og som som med de to krige  Tjetjenien har skabt seriøse og voldsomme problemer og konsekvenser for det sovjetiske og russiske samfund, Der er INGEN hjælp for russiske veteraner, Og det giver voldsomme problemer i lokalsamfundene, med veteraner der drikker sig i hegnet og slår folk ihjel. 

Men de Ukrainske styrker er altså pressede, og trækker sig tilbage og kæmper henholdende og forsøger at stoppe og indkapsle de russiske styrker, især omkring Avdiivka og Bakhmut.

2. Andre nyheder

Den sidste uge har budt på spektakulære resultater for de ukrainske styrker. Det er muligt at der ikke er særligt meget fremgang på slagmarken i Ukraine, men både krigen i luften og til søs er en helt anden sag. Forleden lykkedes det de ukrainske styrker at nedskyde endnu et A-50 overvågningsfly, som havde en markant og umiddelbar effekt på den russiske flyindsats. De russiske fly er simpelthen blinde når de angriber, og de har åbenbart fået besked på at angribe uanset hvad. Og det har betydet at over de sidste to uger har det kostet det russiske luftvåben ca et fly om dagen. Plus besætning. Som er det vigtigste. Desværre. Dette kommer til at være en alvorlig hindring for fremtidige russiske luftoperationer.

En russisk korvet er også forleden blevet konverteret til endnu en ubåd. Et igen spektakulært angreb med droner, der sejler. At det er et “mindre” skib, der blev sænket, skal man ikke lade sig narre af. Efterhånden er computerkraften og missiler så små, at selv mindre fartøjer kan være Command and Control (C&C2, ca) og missiler, der er en alvorlig trussel mod modstanderen. Det er et alvorligt nederlag for de russiske styrker.

Se og læs mere om de ukrainske maritime droner på Kiev Post

Der er mange nyheder i ugens løb, men vi skal også holde det læseligt. Sverige er endelig i NATO. Hurrah. Det betyder at de skandinaviske lande  kan koordinere deres indkøb af ammunition og våben, Og det skal nok batte da det ligesom os i Nordeuropa der har en masse penge, 

Den ukrainske efterretningstjeneste udfører spektakulære angreb i rusland. Der er en krig i gang både i de russisk besatte områder og i rusland selv. Der er masser af sabotageaktioner, bombeaktioner og attentater mod russisksindede og indsatte embedsmænd i de besatte områder. Meget meget mere end vi hører om, desværre også med flere ofre end vi hører om. Men jernbanebroer og jernbaner bliver angrebet af ukrainske agenter så langt væk som Sibirien. 

Og på den note må det nævnes, at den sidste tids tilbagegang på grund af mangel af forsyninger og ammunition, har været en ret svær tid, som har muliggjort den russiske fremrykning, MEN der er ganske troværdige rygter der siger, at forsyningerne IDAG resulterede i et voldsomt ukrainsk modangreb med artilleri med nok granater til at stoppe den russiske fremrykning. Vi håber det passer. Men det kan være resultatet af de 500.000 artillerigranater som Tjekkiet “pludseligt”  opdagede de havde på lager. De skulle bare have 1,5 milliarder euro, ca 10 milliarder kroner, for at købe dem, Fair nok. Tilsyneladende er købet sket af den tjekkiske stat, som så har fået finansiering senere, Og det kunne være derfor at der pludselig er granater nok til at slå de russiske styrker tilbage. Vi fortsætter naturligvis med at overvåge situationen. 

3. Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker, handsker og isolerede gummistøvler. 

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Køb og doner militært udstyr via vores webbutik. Bl.a. handsker, vinterjakke og regnsæt. Frihed for Ukraine sørger for leveringen direkte til soldaterne i Ukraine. 

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Mange tak til de mange, som gør det! 

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »