Wildberries distributionscenter for det sydlige Krasnodar ramt af Ukrainsk angreb den 22. juli 2026 / Foto: Exilenova+
Nye angreb på Wildberries, russisk su-57 fly skudt ned af egne styrker, russisk mobilisering, og russiske overdrivelser.
Frihed for Ukraines opdatering om Ukraine og krigen den 23.07.2026. Skrevet af Kenneth Pico Rasmussen
Der har været lidt mere stille i luften over Ukraine siden den ret kaotiske sidste uge. Der har været en markant nedgang i antallet af missiler mod Ukraine, og antallet af droner har ligget fra ca 100 til ca 250 pr nat. Dog er svævebomberne stadig et stort problem, og slår mange civile ihjel, især i Kharkiv, der ligger indenfor svævebombernes rækkevidde. Det håbes på, at rusland ovenpå den seneste tids voldsomme forbrug af missiler er ved at være i bund, og at produktionen med de seneste angreb på russiske fabrikker, vil gøre det mere besværligt for rusland at producere dem. Dog angreb rusland i nat med 6 missiler og 168 droner. Ukraine fik kun ram på 2 missiler. 5 personer blev dræbt i nar, heriblandt en pige på 12, og ca 30 sårede. Benzinstationer bliver ramt, og dem har rusland gået efter et stykke tid.
Odesa og havnene i området får stor opmærksomhed fra de russiske missiler og droner for tiden. rusland vil for alt i verden kvæle den ukrainske økonomi. Også skibe der ikke er ukrainske, bliver ramt, det seneste var inde i rumænsk farvand, og det burde jo udløse ihvertfald et flyvende beredskab mod den slags. Mærsk er stoppet med at sende skibe til ukrainske havne, og idag har der ikke været nogen skibe der kom igennem den ukrainske korridor. Så vi må håbe, at Nato stepper op, og garanterer vejen til Ukraine over Sortehavet. Hvis både russisk og ukrainsk korn bliver forhindret i at komme ud på verdensmarkedet vil det føre til en katastrofe blandt de fattige lande i verden, der aftager det. Derfor er emnet nu også oppe i FNs sikkerhedsråd.
Ukraine svarer igen, og det har de gjort med angreb på olielagre og Wildberries, som jeg dækker nedenunder. Masser af angreb i de russisk besatte områder, og 223 droner mod 19 forskellige russiske oblasts. Et olieraffinaderi blev angrebet, og byen Voronejs, der kom under et stort ukrainsk angreb. Det skulle være rettet mod et kæmpe Wildberries logistik anlæg, og det tredje angreb på anlægget.
Engels luftbasen i rusland blev angrebet forleden, og et TU-95 bombefly fik sprængt halen af af en drone. Meget flot udført. Ukraine har også deres kampagne mod de russiske skibe, og det har i den grad bredt sig til Sortehavet, nu der ikke er så meget mere at ramme i Azovhavet. Ukraine har meldt ud, at de ikke går efter at sænke nogen skibe, på grund af faren for forurening.
Krym har også været i fokus i dens helt egen kampagne. Her er elektriske fordelerstationer ramt (hedder de ikke det?), elektricitetsværker, brændstoflagre, militære mål og meget andet, der virkelig har gjort livet surt for indbyggerne på Krym. Det er selvfølgelig også åbenlyst at dem der meget meget stille håber på en ukrainsk genkomst rammes, men man må håbe på, at de kan udholde det. rusland har jo opfordret flere millioner russiske statsborgere til at flytte til Krym, og det har flere millioner gjort. Rigtigt mange ukrainske boliger er blevet overtaget med inventar, møbler og tøj, og alt muligt. Det vil sige de har betalt de lokale myndigheder for huset eller lejligheden.
Rusland behøver ikke altid ukraines hjælp til at skyde fly ned, de kan sagtens selv. Således blev ruslands mest moderne fly, SU-57 stealthfly, idag skudt ned nær Moskva, af en lokal antiluftgruppe. Piloten nåede at springe ud. Som sædvanlig er der diskrepans mellem det der bliver meldt ud af det russiske forsvarsministerium. Her var det et SU-57 træningsfly der oplevede problemer lige efter start. Men i så fald må der være een død pilot. Og en russisk milblogger snakkede med en gruppe der sagde, at de skød den ned. Så hvis det var lige efter start har de været lige ved lufthavnen, og ikke lagt mærke til at der var et fly der lettede fra lufthavnen. Eller også reagerede deres systemer automatisk, og i så fald er flyet ikke særlig meget stealth.


Angrebene på jorden
Rusland fortsætter deres infiltrationstaktik, men der er tegn på at de opbygger mandskab til et større angreb i retning af Sloviansk. I konstyantinyvka fortsætter russerne deres infiltration og de hårdeste kampe er der. Det er fortsat flydende hvor fronten er henne, men selvom antallet af russere i byen ikke er højt, er de tilstede på flankerne, hvilket gør de ukrainske stillinger i byen sårbare. Men nogle fremgang for rusland eller Ukraine er ikke registreret.
Angreb på Wildberries fortsætter
Siden sidste opdatering i mandags, er yderligere 2 kæmpe distributionscentre blevet ramt og er brændt ned til absolut ingenting. Og nu begynder det virkeligt at gøre ondt på russerne. Der er en eksplosion af videoer på sociale medier, hvor russere græder deres øjne ud over, hvad der er sket, og hvad de nu skal gøre. Det er lige til at få ondt i hjertet af, indtil der kommer undertekster på. Så fortsætter de grimme sider af den russiske natur at komme op til overfladen. De brokker sig selvfølgelig over, at alle deres varer er væk, og den finansielle usikkerhed, dette måtte medføre. Men der er også gråd med kommentarer om, hvorfor de ikke bare kan få lov til at leve og flyve til Bali som før, og hvad der dog er sket siden det sker for dem. De ukrainske civile bliver ikke nævnt med en stavelse. Og så har jeg altså svært ved at have ondt af dem. De tager intet ansvar overhovedet. Men de fejrer gerne sejrene.
Og det er ikke ubetydelige værdier der er ødelagt. Bare de to første varehuse fik ødelagt værdier for 1,3 milliarder dollars. Og ca det samme beløb ved de to seneste angreb. At russiske soldater bruger siden til at købe beskyttelsesveste og andet personlig udrustning er ikke nok til at ødelægge virksomheden efter proportionalitetsprincippet, men det er da også for at dæmme op for importen af mikrochips og dual purpose varer fra Kina og sanktionerede varer fra Vesten, der importeres især gennem Kirgisien. De kinesiske elektronikfirmaer kan ikke handle direkte med de russiske våbenfirmaer, så risikerer de vestlige sanktioner. Så det skjules på den måde, og det gør det til et mål.
rusland har da også gennem hele krigen angrebet ukraines pendant til Wildberries, Nova Poshta. Dette er også en nethandelsplatform, og ukrainske styrker har da også benyttet denne tjeneste til deres indkøb. Så firmaets butikker og logistikcentre er blevet angrebet nærmest fra krigens start. Der angribes også rutinemæssigt haller med bøger, som går tabt. På det seneste er to sådanne boglagre gået op i flammer, og en million bøger er gået tabt. Der er ingen tvivl om at det er et bevidst angreb på ukrainsk kultur og sprog. Det er i samme kampagne hvor museer, kirker og andre kultursteder bliver ramt bevidst, museer plyndret og alt ukrainsk i de besatte områder undertrykkes.
Der er faktisk udstillinger i rusland med det de har taget fra de besatte områder. Og moderne unge russere der er superbrugere på deres mobiler, kan simpelthen ikke undslå sig ansvar for ikke at sige fra overfor en krig, der føres i deres navn. Så nej, de kan ikke få lov til bare at leve deres liv og flyve til Bali når de vil.
Mobilisering
Der spekuleres meget i russisk mobilisering for tiden. Sandt er det, at det ikke rigtigt går ruslands vej for tiden. Denne juli vurderes til at blive den mest bekostelige i form af soldater, med et estimeret tabstal på omkring 40.000 og derover. Den vej har det gået længe, og rusland rykker ikke ret meget frem. 82km2 siden januar. Så rusland skal i den grad bruge flere soldater, også for at kunne true Ukraine på en ny front. Men det vil være særdeles upopulært for putin og hans styre, og han hader at træffe den slags beslutninger. Der spekuleres om uro eller endda oprør, men om det kommer, hvordan det sker, om han overhovedet vil gennemføre det. I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at de allerede finder en mobilisering sted i rusland. Firmaer skal aflevere mandskab til det russiske militær. Jeg er ikke helt sikker på fordelingsnøglen, men den er baseret på størrelsen af virksomheden. F.eks et firma med 10 ansatte skal aflevere een person. Som altid kan man sikkert bestikke sig ud af den slags. Store firmaer skal aflevere flere. Firmaer bliver desuden presset til at donere penge til militæret, således de sponsorerer udstyr og køretøjer til militæret. Pengene går til produktionsapparatet.
For at sikre sig at endnu flere ikke stikker af til udlandet ved en mobilisering, er nettet blevet strammet gevaldigt. Jeg har dækket tiltagene for et godt stykke tid siden, men nu er systemet i den grad på plads. Der har været gang i en meget omfattende registrering, også kørt sammen med Telegram-afløseren Max, som breder sig mere og mere. Denne app kræver registrering af flere og flere områder, som kørekort og andre oplysninger, så data kan høstes. Indkaldelsen til militæret er således digital nu, og det er ikke en venlig henstilling om at møde op. Samtidig med indkaldelsen bliver ofrets bankkonti frosset, og alle myndigheder alarmeres om ens indkaldelse. Også grænsepolitiet, så man ikke har nogen mulighed for at forlade landet. Fra indkaldelse vil der næppe gå lang tid før politiet begynder at lede efter personen, og det er ikke behageligt.
Som sagt anes det ikke om der kommer en mobilisering, hvornår den kommer osv. Vi må bare vente og se. Og hvordan den vil ramme befolkningen, vides ikke. Det vides dog, at rusland har sænket kravene for hvilken slags kriminalitet der afskærer en russer fra tjeneste. Således er f.eks narkokriminalitet ikke en hindring mere. Og andre tiltag, som at presse flere fra de tidligere sovjetrepublikker ind i tjeneste, har været igang længe. Men der er en alvorlig arbejdskraftmangel i rusland, så at trække 500.000 ud for at være soldater, træne og udruste dem er også en bekostelig affære. Der er ingen gode beslutninger for putin tilbage at tage. Der er kun beslutninger, der gør tingene værre for rusland.
Rusland overdriver deres erobringer og Ukraine nedskyder et russisk SU-35
Dette skete ganske vist for et stykke tid siden, men de forskellige konsekvenser er først nu ved at gå op for os. Det var ganske vist en ret snedig operation ukrainerne udførte. Kort sagt fik de lokket en SU-35 frem, ved at simulere et typisk run med en svævebombe. Et SU-27 fløj hurtigt og lavt frem mod målet, mens et par F-16 lå højt og længere tilbage, for at udnytte deres radar. Samtidig scannede et medbragt Patriot-batteri et stykke derfra, så det russiske fly skulle ihvertfald ikke derhen. Men det gjorde, at de tre ukrainske fly kunne nærme sig meget nærmere end godt var for det russiske fly. Meget kan nemlig siges om F-16, men det er et fly fra 70erne. Og selvom det er blevet voldsomt opgraderet siden, er SU-35 altså et bedre fly end F-16. Det kom i tjeneste i 2014. Men her smækkede fælden altså, og alt tyder på at det var et f-16 der fik ram på flyet med et missil.
Men hvorfor smækkede den fælde? Fordi det russiske fly var ca 40 km inde på ukrainsk territorium. Den slags er jo lig med nedskydning, og russiske fly flyver slet ikke så tæt på grænsen, og det gør ukrainske fly heller ikke. Og det var han, fordi han troede at det var russisk erobret område. Men hvordan i alverden kan sådan en fejltagelse opstå?
Det er kendt, at den russiske hær, fra meningmand til chef for generalstaben, kører en benægtelseskultur i organisationen. Fejl og nederlag rapporteres ikke opad af frygt for konsekvenser, og fremgange overdrives. Og denne kinesiske hviskeleg opad i systemet giver til sidst et fuldstændigt fordrejet billede. Ledelsen ved det udmærket godt, for de har udsendt massevis af AI genererede videoer ud, hvor russiske soldater hejser et flag, og et område erklæres for indtaget. Således er Konstantinyvka blevet erklæret erobret gud ved hvor mange gange. Måske er putin glemsom, for han har fået det at vide en del gange nu.
rusland og gerasimov hævder, at rusland i 2026 har erobret 2.226 ukrainsk territorium. ISW har opgjort, at det erobrede område er på 81 km2. I hele 2026. Og tilsyneladende bliver denne ret så afgørende information ikke gjort klar for piloterne, siden det russiske fly kunne være 40 km inde på ukrainsk kontrolleret område.
Igen er der ingen grund til at sige at NU vender det for Ukraine. Man kan sige, at det er begyndt at vende for Ukraine. Bare det at have sænket den russiske fremrykning, er jo et vendepunkt. Det er et langt sløvt drej Ukraine er inde i, men de er på vej. Den russiske logistik bliver hårdt ramt 30 til 50 km ind på russiskkontrolleret område. Alle køretøjer er i fare for at blive ødelagt, så de russiske soldater må selv gå og slæbe deres udrustning og våben fra omtrent 30 km, og 90% af dem dør, inden de når frem til kontaktlinien.
Frihed for Ukraine
Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.
Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:
12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”