Ukrainske styrker i modoffensiv omkring Lyman

Soldater fra Ukraines 12 Brigade “AZOV” / Foto: Ukraines Nationalgarde, Creative Commons Attribution 4.0 International license.

Opdatering om begivenheder ved fronten, og lidt om det amerikanske besøg i Moskva forleden.

Frihed for Ukraines opdatering om Ukraine og krigen den 27.08.2026. Skrevet af Kenneth Pico Rasmussen

Der var et stort angreb på kyiv i nat, og det er fortsat i bølger hele dagen. Der er et par personer bosat i Kyiv vi kender, der har talt 11 luftalarmer i dag. De er naturligvis rimelig frustrerede. Heldigvis lader det til at Ukraine har rimelig styr på de nyeste meget hurtige droner, russerne har “udviklet”. De har købt store kinesiske raketmotorer, og skruet på en Geran/Shahed drone. Den blev vist i “krigens døgn” igår, hvor det lød at udsigterne til at stoppe dem er begrænset i øjeblikket. Men situationen er altså ikke så slem, som der gives udtryk for i “krigens døgn”. Og så har det ukrainske luftforsvar for første gang i en måned skudt Iskander ballistiske missiler ned! 

Men natten til onsdag blev 4 civile dræbt og over 100 sårede i angreb over hele Ukraine, hvor der også var et stort angreb igang. 

I Ukraines Donetsk-region blev én person dræbt og fem andre såret som følge af russiske luftangreb mod Slovjansk. 13 etageejendomme blev beskadiget. / Foto: State Emergency Service of Ukraine, Creative Commons Attribution 4.0 International license.

Ukraine slår igen, og for for første gang i 10 dage angreb Ukraine igen Wildberries lagre, med tab af alt til følge. Ukraine har også ramt NORSI, det 4. største raffinaderi der har ruslands 2. største output af benzin. Det er 5. besøg af droner med 5 nedlukninger til følge.  Anlægget er helt offline, og det er flere andre anlæg i rusland også. Derfor er eksportforbuddet for diesel og benzin også blevet forlænget. Derudover er 16 andre vigtige “punkter” for industrien ramt, indenfor det seneste døgn. Det er ikke blevet præciseret hvad for anlæg det er. Men det forværrer den igangværende brændstofkrise, der bliver værre og værre. 

Det er jo ikke kun inde i rusland at der angribes, men det får jo mest opmærksomhed. Men det er vigtigt at huske, at Ukraine også rammer kommandoposter, hovedkvarterer, ammunitionsdepoter, samlinger og meget meget andet. 

Situationen ved fronten

Forleden kom det frem, at ukraines hær i samarbejde med ellers ret troværdige DeepStateMap har skjult en ukrainsk offensiv i Donbas gennem flere måneder. Ukrainerne har metodisk og langsomt renset et stort område for russiske soldater, men holdt fremgangen hemmelig på kortet. Russerne havde lissom ingen interesse i at offentliggøre deres tab af områder, så de spillede også med. Under alle omstændigheder så er billedet i Donbas meget skiftende, Ukrainske styrker er igang med en modoffensiv omkring Lyman, hvor de gennem modangreb har presset de russiske styrker tilbage. 

Fronten ved Lyman den 26. august 2026 / Kort: DeepState Map

Men de russiske styrker presser på andre steder, og det er ruslands 3. armè der står for erobringen i det område, og de forsøger sig med en offensiv i en knibtangsmanøvre mod alle byerne i fæstningsbæltet. Man nævner tit kun de 4 største byer i bæltet, og sandt er det, at de byer vil blive de største forhindringer, hvis det kommer til bykamp. Men der er en del andre både små byer og bosættelser i systemet, der er befæstet. Skyttegrave, bunkere, minefelter, pigtråde og meget andet djævelskab sørger for at kanalisere fjenden ind i “kill zones” eller bokse, hvor deres fremfærd bliver sinket og hvor de kan “neutraliseres”. 

Men det er jo klart, at hvor Ukraine har mange soldater og presser de russiske styrker tilbage, er der færre soldater til at befæste et område, og det er så der, at de russiske styrker vinder frem. Og således har mani en video og på ekstrabladets side kunnet se en dramatisk reportage, der gav et voldsomt indtryk af den russiske fremrykning i Donbas. Det er vigtigt at præcisere, at den russiske fremrykning ikke er en “organiseret” fremgang med store styrker, men små infiltrationer, somgodt nok kan nå positioner bag de ukrainske styrker, men som tager meget lang tid før de for alvor kan konsolidere sig og udgøre en trussel. Og så snart der er etableret en “koloni” skal den jo kunne forsynes og forsvares. Russernes kommando skal også modstå fristelsen til at få dem filmet viftende med flag for at “dokumentere” deres “fremgang”. Dem der står og vifter med flag i en krigszone, får som regel ret hurtigt besøg af en drone, eller noget artilleri. 

Der er dog ingen tvivl om, at ukraines modoffensiver andre steder har medført, at russerne kan trænge igennem i hurtigere tempo, end de ellers ville kunne. Der er dog ikke belæg for at sige at Konstantinivka er tabt eller erobret. Der er en russisk tilstedeværelse i byen, og russerne forsøger at omringe byen. Det er der, de er længst fremme mod fæstningsbæltet, i nord går det altså slet ikke så “godt”. Det forhindrer så ikke chefen for den russiske generalstab Gerasimov i at påstå, (for 5. gang) at Konstantinivka er erobret, samt at de russiske styrker har passeret de første forsvarsstillinger i de andre byer. Det er der måske nok et par enkelte soldater der er, men det er ikke erobring. Det vurderes af mange internationale militære tænketanke, at hvis, og det er et stort hvis, at rusland erobrer Donbas, så bliver det først i 2027. 

Fronten ved Kostiantynivka den 26. august 2026 / Kort: DeepState Map

Dermed ikke sagt at det ikke er hårdt arbejde for Ukraine. De mangler mandskab, og de må ofre positioner for at have mandskab nok til en samlet indsats andre steder. Kampene er hårde og blodige, og rusland veksler mellem forskellige metoder. Indtrængen med små styrker, angreb med køretøjer, kampvogne og alt muligt andet bliver prøvet hele tiden. Og det er det pres der er over hele Donbas. Positioner og byer bliver angrebet fra flere retninger, og situationen kan være meget vanskelig, og få kilometer derfra ikke så slem. Og så kan det ændre sig. Så man skal overhovedet ikke tænke på situationen som andet end dynamisk, men overordnet set går det meget meget langsomt for rusland.

Hvad skulle chefen for CIA I Moskva?

Ja, det fly kunne jo følges fra Riga til Moskva af alle på flytrackersider. Rusland benægtede, at et amerikansk militærfly var fløjet til Moskva, så det må jo have været en stor overraskelse for dem, da det landede. Senere kom detaljerne så dryppende frem, uden det store indhold. Men åbenbart var CIA-chefen i Moskva for at overlevere et budskab til rusland. Han skulle selvfølgelig ikke modtages af putin, men mindre kunne også gøre det. Men hvad snakkede de om? 

Der er flere dagsordner de kunne snakke om, og der er da også gættet vidt og bredt om det. Og normalt ville vi ikke få det at vide, men i den forbindelse kan vi godt stole på at trump nok skal fortælle os det. Det første bud var, at putin blev advaret mod at angribe et NATO-land, i Baltikum. Så måske har CIA nys om russiske planer om at rusland vil angribe et NATO land efter mobiliseringen, der forventes efter duma-valget i rusland til september. 

At skrive en fyldestgørende beretning om hvad der skal til for at gennemføre en invasion er…der skrevet mange og tykke bøger om. Men Polen har flyttet 28 af deres mest moderne og netop fra Sydkorea indkøbte K2 kampvogne til stillinger 6 kilometer fra Kaliningrad. Åbenbart for lissom at sende et signal om hvad der sker, hvis rusland angriber f.eks Estland. Mange har tænkt på at rusland kunne angribe Sulaviki-korridoren, så rusland får landforbindelse til Kaliningrad. Men hvis der ikke er noget Kaliningrad….

Der spekuleres også om det var et budskab til putin om ikke at støtte iran, i den nuværende situation. Og det bliver så spændende om rusland synes det.. Det spekuleres også i om at beskeden var, at rusland skulle drosle ned på angrebene med missiler og droner mod Ukraine, og få gang i nogle samtaler. Men med trumps interesse for NATO og Ukraine og hans bromance med putin, gættes der på at det nok mest er Iran, der er i fokus. Men det finder vi ud af næste gang trump ikke kan klappe kaje, og rusland benægter.

Frihed for Ukraine leverer medicinsk udstyr til hospitalet i Lyman, November 2024 / Foto: Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine

Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.  

Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:

12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »
0