Ukraine ødelægger 4 russiske Su-34-bombefly og beskadiger 2 med et Neptune-missil. Satellitfoto af den militære flyveplads Borisoglebsk i Voronezj-regionen i Rusland den 15. oktober 2026 / Foto: Præsident Zelinskyy, Telegram
Våbenhvile der ikke skete, hvad skete der egentlig med botterne og starlink, operation vivaldi,og nye våben på vej til Ukraine.
Frihed for Ukraines opdatering om Ukraine og krigen den 15.10.2026. Skrevet af Kenneth Pico Rasmussen
Våbenhvilen der ikke skete
Luften er fuld af sorte svaner, i Washington og over Ukraine. Jeg har hele tiden ment, at der skulle en sort svane-hændelse til, før krigen får sin afslutning. Jeg havde dog håbet at det ville være den russiske økonomi der braser sammen, eller at de russiske styrker giver op. Ikke mange, hvis nogen havde forventet hvad trump gjorde mod Ukraine, selvom man må sige, at det ikke har skortet på advarsler om trumps vilje til at berige sig selv og sin familie, og mindske USAs anseelse i verden.
Mens forhandlere fra Ukraine og Europa var til møde med de herrer witkoff og kushner, blev det meddelt, at trump ville løfte sanktioner på rusland, så rusland kan forsyne USA med nok diesel til ialt maks 4 dages forbrug. Det forlyder, at det fik umiddelbart Budanov, den tidligere chef for den ukrainske efterretnings/sikkerhedstjeneste til at hvæse, at nu ryger samtlige russiske raffinaderier. Om det passer, og om det var det der fik trump til ensidigt at erklære en våbenhvile mod energisektoreren, ved jeg ikke. Det er muligt det var en sort svane-hændelse, men landingen af svanen var lige så komisk som den var tragisk. Zelenskij havde ikke hørt om sligt, men sagde at det var da en god ide, hvis altså rusland sagde ja. Den russiske talsmand snakkede udenom og svarede slet ikke. Men svaret kom også over to dage, hvor Ukraine blev angrebet af 70 missiler og et stort antal droner den ene nat og 39 missiler og et stort antal droner den næste. Angrebene kom ikke kun om natten, de fortsatte til langt ud i dagslys. Der har været mange døde civile den sidste uges tid, og det skabte en meget stor vrede, i Europa og også i USA. Og rusland sagde åbenbart nej, for siden weekenden hvor Ukraine har holdt igen, blev kraftværker og energiinstallationer over hele Ukraine angrebet. Så det har fået Zelenskij til at gå i medierne med sin skuffelse, og at meddele, at nu er det slut med ikke at angribe russiske energimål. Så endnu et søm blev slået igennem argumentet om, at man skal eller kan forhandle med rusland. Zelenskkij og Ukraine har konsekvent sagt ja til enhver forhandling, inklusiv det oplæg i 2025 som blev skrevet af rusland og præsenteret som et amerikansk forslag, og som alligevel blev afvist af rusland. Så nu kører det altså igen.


Ukraine kom dog til at angribe Novoshaktinsk olieterminal i novorossisk lørdag aften, få timer efter trumps ensidige erklæring om en våbenhvile på energiområdet. Dette må afskrives som overraskelse over dette kolossale gennembrud i forhandlingerne, der ikke var forventet. Det har brændt et par dage nu. Men ellers har Ukraine holdt sig tilbage, rusland overhovedet ikke.

Dagens og ugens kampe
Der har ikke været særligt, om nogen, mange nyheder om kampe andre steder end i Donbas. Nyheder har det jo med at overdøve hinanden. For eksempel er nyhedsstrømmen fra Krym fuldstændigt mørklagt. Der kommer intet ud. Men der er ingen grund til ikke at antage, at der ikke er gang i kampagnen med at fjerne især antiluftsystemer fra halvøen. Ligeledes, eller måske omvendt, har opmærksomheden været rettet stift mod det lille område, hvor operation Vivaldi er igang. Der er ikke mange nyheder fra andre frontafsnit, men hvis der sker ændringer, vil det blive opfanget. Så det er altså omkring Lyman, at der er de fleste og hårdeste kampe. Det forlyder, at 4. del af Vivaldis 4 sæsoner er bragt til ende, eller er gået igang. Jeg er forsigtig med at konkludere noget som helst før røgen har lagt sig, så at sige. Der er jo mere i Vivaldis repertoire end de 4 sæsoner, som ukrainerne spøgefuldt har antydet. Under alle omstændigheder har operationen været en stor succes. Ukraine har med deres kombinerede angreb med droner, droner der fragter droner, afledningsmanøvrer og direkte kampe befriet mere land end rusland har været i stand til at tage i 2026. Og den troppeopbygning som rusland havde bygget op gennem halvandet år, er slået tilbage og ødelagt. Så sammen med modangrebet mod den sydlige del af fæstningsbæltet, har denne operation, der er foregået siden foråret, umuliggjort den russiske plan om at omringe det ca 50 km store område, hvor fæstningsbyerne ligger fra nord til syd. Det var en storstilet plan der skulle sikre Donbas i dette år. Det kommer ikke til at ske nu, og kommer heller ikke til at ske de næste par år, med mindre trump sender flere sorte svaner afsted.
Hvad skete der med botterne og Starlink
Endnu en af de sorte svaner denne uge, var angrebet på de russiske datacentre, der er ejet af Yandex, ruslands svar på google. Der kom straks en masse rygter og grafer og ellers ret velinformerede personer spredte hvad der viste sig at være ønsketænkning og gode hensigter. Jeg gjorde det ikke, for jeg har hverken den tekniske indsigt i den slags eller følger eller følges af russiske botter, så jeg så det ikke. Men rygtet var, at trafikken af profiler der støtter trump og højreradikale partier som tyske AfD, røg ned til 0. Pelle Dragsted var en af dem der blev fanget af den ønsketænkning, og spurgte om det mon forholdt sig på samme måde på den danske højrefløj. Nu er ønsketænkning og fantasier ikke fjernt fra hverken Pelle Dragsted, enhedslisten og det ophav de kommer fra, og som altid måtte de også trække dette tilbage. Så han slettede opslaget. Jeg er ikke ekspert i den slags med edb og den slags, men jeg har forsøgt at skære igennem skidt og kanel. Jeg håber at jeg rammer indenfor skiven. Ellers bliver jeg heldigvis korrigeret af jer trofaste læsere.
Angrebene på de russiske datacentre har først og fremmest fået den russiske Google, Yandex til at skabe sig. Men det er altså mest online tjenester der er ramt, forlyder det. Altså en masse take away der ikke kan leveres, kundeoplysinger der ikke findes, deres navigation, og alt muligt andet der er baseret på Yandex. Men hvor udbredte problemerne er, er altså stadig uklart. Rygter om katastrofer og sammenbrud i russisk samfund bedes parkeres til det faktisk er sket, vi ved det ikke. Ligeledes har angrebet på Sverbanks datacenter ikke endnu vist sig katastrofalt. Det kunne ellers slette kundeoplysninger, gæld, indeståender osv, men centret var ikke færdigbygget, så skaderne må desværre vurderes til begrænsede. Det ville ellers have været fedt med et run på banker for at folk ville hæve alle deres indeståender. For der er ikke noget som den slags, der kan få et samfund til at bryde sammen. Men ifølge oplysningerne er det altså ikke sket. Endnu.
Og hvad så med Starlink?
Jo det krævede godt nok noget mere læsning og tvungen forståelse af tekniske detaljer som jeg hader at sætte mig ind i. Men her er det jeg har fattet af problemerne.
Den hurtige opfattelse var, at hastigheden på starlink var blevet sat ned, så ukrainske soldater ikke kunne kommunikere og udføre missioner. Og det var naturligvis et stort forræderi af trump og elon musk. (Dem jeg kun har foragt for staves med småt). Dog erklærede musk sin uskyldighed, og sagen blev mere indviklet. Og hold venligst tungen lige i munden, for sådan sad jeg hele dagen. Der er to systemer igang her Starlink, der sørger for kommunikationen mellem de ukrainske enheder, og også visse droner og ubemandede systemer. Her sker forviklingen. For der er et andet system igang, og det hedder Starshield. Det er et system der er krypteret men bruger starlinks satellitter, og bruges til kommunikation og droner ud til 50 km grænsen. Ca. Måske mere. Starshield er udviklet af SpaceX, men solgt til USAs forsvar, så elon musk har ikke ejerskab over det. Men det er et kommunikationssystem der kan modstå jamming og andre modforanstaltninger. Og det var disse enheder der blev nedsat i hastighed, men ikke som vi tror.
Hastigheden blev nedsat. Men ikke i trafik. Det var “simpelthen” hastigheden på dronerne der blev nedsat. Hvis dronerne fløj mere end 160 km/t, blev forbindelsen til dronerne afbrudt. Så interceptordronerne der jager de jetdrevne droner og hurtigere shaheddroner, kunne simpelthen ikke skydes ned. Og også de droner der bruges over hele Ukraine mod mål op til 50 til 200km hvor de rammer den russiske logistik og isolerer Krym blev også forstyrret. Missioner blev aflyst, men ikke så lang tid. Det kan ikke undervurderes hvor stort et ramaskrig og vrede der rejste sig i hele verden, og også i USA. Ikke nok med at trump vil have forretninger med rusland og straffer Ukraine totalt mod amerikanske værdier, men også så åbenlyst. Det kostede direkte mange ukrainske civile livet. Hvordan det forholder sig til fraværet af advarsler om russiske ballistiske missilangreb ved jeg ikke endnu. Tilsyneladende ved amerikanerne det heller ikke, for de er i fuld gang med at bebrejde hinanden.
Så jeg håber jeg har bidraget lidt til at opklare hvad der er sket.
Nye våben til Ukraine
Dette skrev jeg også i 2025, men udviklingen ..ja..udvikler sig. Udviklingen af droner syntes at gøre brugen af kampvogne og pansrede mandskabsvogne overflødige. Derfor blev der udviklet net der kunne beskytte køretøjer mod droner. Det er ikke en ny opfindelse, i 90erne så jeg rammer af metal der beskyttede danske pansrede mandskabsvogne mod RPG granater, der var produceret til netop at bekæmpe den slags. Men det udviklede sig stærkt, må man sige. Og nu er droner det vigtigste at nedkæmpe før en operation eller sætte igang før en operation, det vigtigste i den militære taktik og strategi. Så hvordan bekæmper man dem? Jo, der er drone teams, anti drone teams, mobile fire teams, interceptordroner og meget andet. Men et af de systemer der faktisk havde succes, da det endelig ankom, var den tyske gepard. Et par monterede hurtigtskydende maskinkanoner der mættede området med bly eller andre egnede emner. Senere kom mere moderne systemer til, og systemet Skyranger er blevet sendt til Ukraine før, for at se om det hjælper. Og det gjorde det åbenbart. Ihvertfald er der nu sat et program igang, hvor en del af de “gamle’ (men de er de altså) leopard 1A5 kampvogne der ikke er blevet ødelagt, bliver sendt til Tyskland, hvor de får tilsat et nyt tårn og edb, computere, radarer, og meget andet godt, men hvor undervognen består. Dermed sparer man halvdelen af udgiften.

Men der er jo ikke særligt mange brugbare kampvogne tilbage i Ukraine til den slags, så jeg tænker at det er et forsøg. Dette fordi der også er et andet projekt igang. Et belgisk firma vil (igen) udskifte tårnet på de gamle leopard A5 med opdaterede tårne, der fjerner laderen i kampvognen, og reducerer mandskabet til 3 istedet for 4. Systemet har en autolader, men det har netop været svagheden i de sovjettisk/russiske kampvogne har netop været autoladeren, og at ammunitionen ikke er beskyttet nok. Forhåbentligt er det ikke tilfældet ved denne modernisering. De nye tårne på de gamle chassiser vil kunne bruges som nært artilleri op til 10 kilometer ude, og i samarbejde med de nye Skyranger systemer kunne operere i et dronemættet miljø. Men Ukraine har slet ikke så mange kampvogne. Så de vil komme fra lagrene der stadig eksisterer i Europa, for der er stadig rigtigt rigtigt mange af den slags i Europa. Men det er jo stadig en dyr øvelse at gennemføre. Men rusland betaler for det. Et uidentificeret land med adgang til indefrosne russiske midler har sagt at de vil betale for projekterne, med de russiske midler. Hvem det er, ved vi ikke endnu. Men går det efter planen vil Ukraine have en spritny og moderniseret udgave af panserstyrker til brug i 2027, hvor den nære trussel af droner mod panser bliver væsentligt nedsat.
Frihed for Ukraine
Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.
Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:
12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”