Trump vrøvler, mens rusland bomber

Natten mellem den 21. og 22. oktober angreb russiske styrker 6 distrikter i Kyiv. Angrebene forårsagede brande og ødelæggelser, der beskadigede både beboelsesejendomme og andre bygninger, køretøjer samt transportinfrastruktur.  Én person blev dræbt, og 22 andre blev såret – herunder 4 børn. / Foto: State Emergency Service of Ukraine, Creative Commons Attribution 4.0 International license.

Trumps udtalelser, militære nyheder, russisk turisme i Europa, forvirringen om Starlink/Starshield og franske gaver til Ukraine.

Frihed for Ukraines opdatering om Ukraine og krigen den 22.10.2026. Skrevet af Kenneth Pico Rasmussen

At rusland ikke har gjort særligt meget ved Ukraine, ikke gjort særligt meget…Det sagde Trump altså. Sammen med en masse andet vrøvl, noget mere vrøvl, hvorefter han vinkede til en folkemængde der ikke var der. Altsammen fanget på kamera, der har efterladt folk med bevidsthed i en tilstand af dyb undren. Han har også i mange omgange sagt at Ukraine bare skulle have lavet en aftale, og med det må han mene det russiske overgivelsesdokument der blev overdraget til amerikanerne, og dernæst klodset oversat til engelsk. Det blev afsløret af vidende journalister som f.eks Luke Harding, der kunne afsløre, at sproget bar præg af russisk sprogbrug. Det officielle russiske sprog i almindelighed, men især i diplomatiet i særdeleshed, bruger forskellige vendinger og ord, og det er ret nemt at spore, når man ved hvad man kigger efter. For eksempel brugen af ordet “speciel”. Det elsker de. Alting er specielt. For eksempel “den specielle militære operation”. Hvorfor ikke bare en militær operation? Nej, den skal være speciel. Ligeså med mange af deres tropper, de er af en eller anden grund “special”, og det forvirrer herhjemme, hvor kun frøerne og jægerne bliver betegnet som “specialstyrker”. Men der er altså mange flere vendinger, der kan afsløre en russisk tekst, der er maskinoversat. 

Dette “fredsforslag”, oversat til engelsk, var selvfølgelig totalt uspiseligt for Ukraine og Europa, idet det kun fulgte de vildeste russiske krav. Så det røg videre til Europa og Ukraine, som fik høvlet de værste punkter fra. Så røg det til rusland, som så nægtede at gå ind på aftalen. Og det var så Zelinsky, der nægtede at indgå en aftale…. 

Situationen i Ukraine

Der er i den grad skruet op for de russiske angreb mod de ukrainske byer og civilbefolkningen. Igår nat blev især Kyiv angrebet, af flere bølger af ballistiske missiler, 21 ialt, men andre regioner gik ikke fri. 9 civile blev dræbt, og natten før 14 døde. Det er alvorligt mange civile dræbte, og dødstallet for civile har da også for længst oversteget tidligere tiders tal for dræbte civile.

Beskadiget hytte i Nova Vodolaha Park i den ukrainske region Kharkiv, efter russisk droneangreb den 19. oktober. 6 personer blev dræbt og 15 personer kom til skade. / Foto: Kharkiv Regional Military Administration
Russisk droneangreb mod Nova Vodolaha Park i den ukrainske region Kharkiv den 19. oktober. Den 1 år gamle pige Anhelina blev dræbt i sin barnevogn. Hendes mor, folkeskolelærer Inna Maryukhna, blev såret og døde senere på hospitalet. / Foto: State Emergency Service of Ukraine, Creative Commons Attribution 4.0 International license.

Rusland går efter alle mål. Kraftvarmeværker, shoppingcentre, fødevarelagre fra hjælpeorganisationer, (også FN), distributionscentre, boghandlere, postkontorer, centre med lastbiler, alt simpelthen hvad der får et samfund til at fungere. Samt civile boligblokke. At det ikke er en ulykke ses i de mange “double tabs”, dvs. angreb, hvor der efter et stykke tid kommer endnu et angreb på det redningspersonel der er mødt frem. Situationen er svær, og det er naturligt at ukrainerne i Kyiv er rimelig trætte af de russiske angreb. For eksempel kom de under angreb kl 23, kl 03 og 07. Og så fortsætter angrebene med droner op af dagen. Mod broerne over Dnepr, og andre mål. Dog er ukrainerne nogle seje nogen, så de får hurtigt genoprettet strøm og varer på hylderne. Ja, der er steder hvor der mangler varer på grund af russiske bombardementer, men de kan findes andre steder. Ukrainerne er gode til at lave telegeam eller whatsapp grupper i det højhus de bor i, og sørger for indkøb til hinanden. 

Andre steder i Ukraine har de det også hårdt. Ukraines største stålværk i Krivyj Ryh, har måttet lukke deres produktion på grund af 4 angreb med ballistiske missiler på en måned. Også havnene i Odesaområdet der bruges til udskibning af korn, olie og solsikkefrø og meget andet, er ramt hårdt. Så meget at Ukraine nu ikke har mulighed for at eksportere alt det de kan og vil, og som er rygraden i den ukrainske økonomi. Ud over det angriber rusland også skibe i især rumænsk farvand. Dette har nu medført en øget NATO-indsats til beskyttelse af skibe i NATOs farvand. At det ikke har ført til meget mere robust svar fra NATO mod rusland fatter jeg ikke. Men Ukraine fortsætter stadig deres produktion af missiler og droner.

Situationen ved fronten

Operation Vivaldi er afsluttet, må man forstå. Operationen har været en stor succes, selvom det har været et ret afgrænset område, så har det alligevel resulteret i op til 8000 dræbte russiske soldater og ca 2000 tilfangetagne. Derudover er den russiske offensiv mod fæstningsbyerne forpurret, og en russisk erobring af Donetsk er udskudt til ukendt tid. Faktisk er de ukrainske fremskridt på jorden i Donetsk så store, de overstiger ruslands erobringer af ukrainsk territorium. Så faktum er altså, at Ukraine har fremgang på slagmarken, og det endda markant. Mere end rusland, der bliver tvunget tilbage. Og derfor angriber rusland nu civile mål, for det er det de kan. De har intet svar på den nye ukrainske doktrin, og kan kun sende bomber og missiler mod civile mål. Og den ukrainske doktrin giver resultater; et meget stort antal russiske tab på slagmarken. Igår var tabene oppe på 2250, en rekord for russiske tab. Og tabene har været stigende, fra ca 1000 om dagen til sommer 1500, og den sidste uges tid omkring 2000 pr dag. De høje taj må tilskrives den ukrainske offensiv. Men det er alvorligt for rusland, for så mange kan de altså ikke tåle at tabe. Så fremgang på slagmarken for Ukraine, men til gengæld meget bekostelige russiske angreb mod især civile mål.

De ukrainske luftangreb på russiske olieraffinaderier og andre mål som er vigtigt for russenes krigsindsats fortsætter.

Sankt Petersborg Oil Terminal ramt af ukrainsk droneangreb om natten den 18. oktober 2026 / Foto: Exilenova+

Russiske visa

600.000 visa bliver udstedt til russiske turister i år. Italien, Spanien og Frankrig står for den altovervejende del af de russiske turister, der selvfølgelig bidrager med en masse penge. Faktisk virkelig mange penge. Så mange at disse lande, de sydeuropæiske, ikke vil stoppe adgangen for russiske turister. Og penge. Det bliver undskyldt med “hvis de ser hvordan vi lever i et frit samfund, så kommer de tilbage og gør…et eller andet”. Men de er jo udmærket klar over både vores levestandard og åbne samfund, kontra rusland. Det er derfor de tager på ferie i Europa. Det er på linje med ikke at vil købe russisk olie og gas. Det sker desværre også i stor stil i EU, selvom der nu kun 14 år for sent tages skridt til at frigøre os. 14 år. 

Starlink/Starshield

I min sidste opdatering beskrev jeg forskellen på Starlink og Starshield. Det blev vel modtaget, og tak for det. Desværre er billedet nu meget mere mudret. Der har været så mange meldinger om hvad der er sket og det har forvirret alle. Ikke engang den amerikanske udenrigsminister marco rubio (stavet med småt på grund af min foragt for manden), forstår det. Han er ikke klar over, at Ukraine faktisk bruger Starshield, som ukrainerne bruger til deres forsvarsdroner og droner til angreb ud til 200 km, der rammer den russiske logistik meget hårdt. Denne feature der er et kommunikationsrelæ til droner er blevet begrænset i “hastighed”. Dvs at installeret på dronen, så når dronen når over 160km/t, så cutter forbindelsen. Dette system er kontrolleret af det amerikanske militær. Starlink er det system der bruges til kommunikation mellem militære enheder og visse droner, lader også til at være begrænset. Og her må det være det, de mener med hastighed. Det er nemlig et forholdsvist enkelt trin at nedsætte hastigheden på trafikken på Starlink, som er en mere åben form for kommunikation med satellitter. Og det er åbenbart også sket. Så det fyger frem og tilbage med anklager om hvem der har begrænset hvad, hvornår og især hvorfor. Der lader stadig til at være en del opklaring tilbage, men læserne kan nu bryste sig med at være mere informeret end den amerikanske udenrigsminister.

Franske gaver

Frankrig har givet tilladelse og overdraget licenser til produktion til scalp-missiler, der er nogle meget avancerede fransk/engelsk byggede missiler affyret fra fly. De engelske hedder Storm Shadow. Disse er meget brugbare mod forstærkede mål, som kommandostationer, mindre broer, ammonitionsdepoter og meget andet. Det dækker ihvertfald et om ikke hul, så flere kort på hånden til Ukraine. At de så skal produceres i Ukraine kan umiddelbart ses som en sikkerhedsbrist, men så længe Europa ikke har fabrikkerne og de ikke vil lade Ukraine gå all in på at producere våben i EU, så må det være sådan. Det er ikke kun Scalp, det er også andre typer af ammumition. F.eks det kit som hedder “Hammer” som sættes på “dumme bomber”, som forvandler dem til smarte bomber. 

Derudover kan det rapporteres, fra den meget lidt ydmyge rapporter, at de jetdrevne droner der terroriserer Ukraine ikke var uventede. Siden 2025 har Ukranske virksomheder eksperimenteret med og produceret jetmotorer. Men det har været svært at få alle delene til motorerne og bygge jetmotorer. Og det har det været i Ukraine og Europa, for Kina har nærmest monopol på det. Så både EU og Ukraine forsøger at bryde dette monopol, selvom det bliver dyrt. Men man kan ikke stole på Kina.

Frihed for Ukraine

Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.  

Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:

12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »
0