Ruslands terrorangreb fortsætter

Ukrainske brandmænd i Kherson i aktion efter rusiske angreb / Foto: State Emergency Service of Ukraine, Creative Commons Attribution 4.0 International license.

Ingen nævneværdig fremgang for de russiske styrker på jorden, meget store russiske angreb med droner og missiler, en fyret russisk minister begår selvmord, attentater mod russiske skibe, og trump vil sende defensive våben til Ukraine igen.

Dagens opdatering for 08.07.2025. Skrevet af Kenneth Rasmussen

Lyt til opdateringen som AI genereret Podcast (Powered by Google Notebook LM)

Hen over weekenden og før har rusland igen slået rekorden for afsendte missiler og droner mod især Kyiv, og med mange dødsfald og skader til følge. Men angrebene foregår ikke kun om natten, men også om dagen, med missiler og især glidebomber, der skader både ved fronten, men også i byer og bebyggelser i nærheden af fronten.  Som vi alle hørte i sidste uge er trump “skuffet” over at putin ikke vil have en fredsløsning der ikke indebærer en opløsning af den ukrainske stat, og han lader nu til at bevæge sig gletscher langsomt mod at forsyne Ukraine med især defensive våben igen. Det lader til at det ikke var trump der stoppede forsyninger af våben allerede i Polen til Ukraine, men folk under Pete Hegseth og i pentagon. Men nu har de russiske bombardementer af især Kyiv gjort det meget tydeligt overfor alle, inklusiv trump, at rusland ikke vil stoppe. 

Der har været mange ofre for de russiske bombardementer hen over ugen, og de fleste civile. Idag for et år siden blev ukraines største børnehospital ramt af et krydsermissil. Over 600 børn var indlagt da missilet ramte, og to døde, uvist om det var børn eller voksne. Ukraine har udpeget den ansvarlige for angrebet, en højtstående officer i det russiske luftvåben, der før er blevet krævet fængslet i Ukraine in absentia for dette og lignende angreb. Man ved det er ham der er ansvarlig, fordi man ved hvor krydsermissilet kom fra, hvilke fly der afsendte dem, hvilken base de tilhører, og hvilke regimenter, der hører til der. Derefter er det en smal sag at finde de forskellige officerers ansvarsområder, billeder, sociale medier, kontaktinformationer osv. rusland vil så gerne være så hemmelige med deres informationer som Sovjetunionen var, men i denne verdens digitale virkelighed er det umuligt. Især med menneskers trang til at prale med deres jobs og den slags på sociale medier. 

Ukraine har heller ikke holdt sig tilbage, de angriber med droner og sabotagehold over hele rusland. Senest var der et angreb på en gasledning omkring byen Vladivostok. Det ligger ud til Stillehavet, nord for Japan. Der udbrød en stor brand efter brud på gasledningen. Det ligger noget udenfor rækkevidde af de ukrainske droner, men ikke udenfor rækkevidde af sabotage. Om det så er russere eller ukrainere, er jo ikke til at vide. Og det kan meget vel have været en ulykke forårsaget af slid og mislighold. Den slags sker over hele rusland hele tiden, og især i disse tider med forhøjet produktion og slækkelse på sikkerhedsstandarder. Mere end i forvejen. Ukrainske droner har ramt fabrikker, flybaser med lagre af missiler og bomber og meget andet i en grad som jeg ikke lagt mærke til før. De har virkelig været aktive.

En anden måde Ukraine har formået at genere rusland på, er at lade deres droner flyve tæt på de russiske lufthavne. Det får lufthavnene til at lukke, og omdirigere fly og meget andet. Det har de gjort ret så meget den seneste uges tid, og det kan kun være for at minde den russiske befolkning om, at de altså er i krig. Det lyder banalt, men tænk på hvor stor en historie det er, hvis der pludselig er driftsforstyrrelser i Kastrup lufthavn, når alle skal på ferie. Pludselig vælter det rundt med kamerahold på jagt efter familier med grædende overtrætte børn, der bliver plaget med spørgsmål om hvordan de har det, hvad føler de, og hvad tænker de om det hele. Jeg vidste ikke, at fly og andre passagerer i rusland har kunderettigheder. Det gættede jeg på de ikke havde, på grund af mit basiskendskab til russisk kundeservice, eller rettere den russiske grundindstilling for at gøre noget som helst for andre. Men der tog jeg fejl, og der eksisterer åbenbart passagerrettigheder for russiske forbrugere. Og her kommer de ukrainske “forstyrrelser” ind i billedet. De er nemlig ved at lægge en alvorlig byrde på de russiske flyselskaber, der også kæmper med at skaffe ulovlige dele til deres stjålne vestlige fly. De russiske flyselskaber har i den sidste tid simpelthen måttet udbetale 2 milliarder rubler i kompensationer, erstatninger, overnatninger, madkuponer, taxature og andet. Det er jo klart at det lægger et betydeligt pres på en transportsektor. Og her bliver det sjovt…. Det er kremls egen skyld. Efter vestlige forhold hvis landet er i krig, er jeg ret sikker på at selskabet kan erklære force majure, men da rusland ikke er i krig med ukraine….. juridiske kommentarer modtages gerne..

Ukraine slår også til på andre måder. Gennem tiden er flere tankskibe tilhørende den russiske skyggeflåde blevet saboteret og forsøgt ødelagt med miner, som kun frømænd og eller undervandsdroner kan placere. Det er især foregået i en udlastningshavn syd for Skt. Petersborg, og bærer ret tydeligt det kreative stempel for de ukrainske specialstyrker. Men der er også begyndt at ske den slags angreb i Middelhavet. På et russisk skib i Libyen, og andre steder. Men også på to helt legale amerikansk ejede skibe, der er fuldstændig rene i kanten. Det kan simpelthen ikke være ukrainerne, de ville aldrig forsøge at skade forholdet til USA, og ukrainerne kan godt tænke selv. De to skibe havde så rene og gennemsigtige papirer og ejerforhold, at alle og enhver kunne finde ud af de ikke tilhører skumle ejere eller ingen forsikring har. De blev dog angrebet i og omkring Malta, som desværre har en noget mudret historie med russiske penge og kriminalitet. Jeg siger ikke det er russiske copy cat operationer, jeg siger bare, at det ligner meget det er det.

Ugens kampe

Billedet på jorden er det samme som de sidste 6 måneder.  Der er meget små russiske fremskridt, svarende til en mark eller lignende om dagen, måske mindre. Og det med høje tab til følge. Det er rigtigt, at de estimerede russiske tab er faldet fra ca 1500 pr døgn til nu ca 1000 pr døgn. Men det er stadig en voldsom pris at betale. Krigen har nu flere steder karakter af drone mod drone, hvor hver side forsøger at udvikle droner, der kan tage den anden sides droner ud af spillet. Det er ikke til at sige, hvem der fører, men det russiske nyhedsbureaus meddelse om 1300 døde ukrainske soldater i døgnet er helt hen i vejret. Men de lyver jo om alt muligt andet også. En sjov lille sidehistorie til det er, at det russiske statslige statistik institut nu er stoppet med at udsende demografiske oplysninger, gældende fra 1.1. Den slags greb bruger kreml gerne når de vil skjule noget, som kriminaliteten efter alle de første straffefanger kom hjem efter deres 6 måneders tur i Ukraine. 

Der er dog ingen tvivl om at de ukrainske styrker er meget pressede, og de behøver soldater og mere udstyr, og mange flere droner for at holde russerne stangen.

Ruslands transportminister fyret… og død!

Forleden blev den russiske transportminister Roman Starovoit. fyret. Og ikke lang tid efter blev han fundet skudt i sin bil, en Tesla i øvrigt. Før han blev minister var han guvernør i Kursk. Den 7 juli blev han fyret og fundet skudt. ‘Ukraine the Latest’ journalister med deres fremragende russiske kontakter har fået meget uofficielle meldinger om, at det drejer sig om store svindlede beløb, fra dengang han var guvernør. Men om han er skyldig eller skulle vidne ved vi ikke noget om endnu. Ikke andet end at det måske selvmord har sat en voldsom skræk i livet hos alle russiske politikere og embedsmænd. Og det må da være befordrende for arbejdsmiljøet.

Roman Vladimirovich Starovoyt i 2021 / Foto: Kurskadm, Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International license.

Russisk guldmagnat arresteret

Riget fattes penge…. Ja den russiske stat mangler i den grad penge. Alle statens reserver er brændt af, og da der ikke er nogen udenlandske virksomheder tilbage at beslaglægge, er den russiske stat begyndt at gå efter de russiske firmaer. Sådan har det været siden 2003, men da blev de gode lunser delt ud til putins venner og allierede, så de kunne blive rige, og støtte hans projekter med kontanter. Nu er det full blown ekspropriation. Den 47. rigeste mand i rusland, som stadig er meget rig, ejede en serie firmaer der især står for minedrift efter guld. Og han må have mistet sit krysha (tag/beskyttelse), for pludselig lå Saurons øje, undskyld kremls blik på ham og hans firmaer, og han blev informeret om at han var under mistanke for alt muligt. Sådan fungerer et kleptokrati, man har tilladelse til at stjæle og lave alle mulige numre, for så har statsmagten altid en klemme på en. I to uger bedyrede han sin uskyld, men da hans pas pludselig blev spærret fik han travlt med at komme ud af landet i sit 300 millioner kr privatfly. Iøvrigt mere end hans firmaer er værd. Han blev nægtet flyvetilladelse og anholdt af politiet i flyet til en sikkert usund og meget lidt sjov skæbne.

Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Vi har sendt Termiske Droner, militære vinterjakker, brandslukkere, laptops, generatorer, medicinsk udstyr og meget andet direkte til soldaterne i Ukraine.

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »
0