Mindst 25 døde i russisk angreb på ukrainsk beboelsesejendom

Russisk luftangreb på Ternopil rammer civile bygninger den 19. november 2025. Redningsarbejdet i gang / Foto: State Emergency Service of Ukraine

Mange døde i russisk angreb, fortsat hårde kampe om Pokrovsk, Ukraine fortsætter sin kampagne mod russisk energiinfrastruktur og punkter fra et fuldstændigt sindsygt og uspiseligt “fredsforslag” er blevet lækket

Dagens opdatering for 20.11.2025. Skrevet af Kenneth Pico Rasmussen

Det har været et par voldsomme dage og nætter i Ukraine. Forleden nat blev Ukraine angrebet af 476 droner og 47 krydsermissiler og et ballistisk missil. Selvom det ukrainske luftforsvar fik ram på det meste, blev en beboelsesejendom i Ternopil ramt. Der er ingen anden måde at sige det på, så jeg siger det som det er. Mindst 26 civile brændte ihjel, mindst 73 blev såret, og der er stadig 22 personer, der er savnet, som civile og redningsmandskab graver efter manuelt i ruinerne. Og arbejdet er stadig i gang. 

Siden det angreb har det vanen tro været mindre angreb der har været på programmet, og jeg har ikke hørt om civile ofre siden. Og det lader til at det ukrainske luftforsvar fik ram på alle 107 droner i nat.

Ukraine slår tilbage, og ovenpå weekendens meget voldsomme angreb på russisk energiinfrastruktur, og blandt andet det vigtige anlæg i Ryazan som jeg omtalte i mandags, er blevet angrebet igen. Det medførte eksplosioner og brande, som ifølge de russiske myndigheder blev antændt af nedfaldende dronedele… De er nemlig det farligste ved de ukrainske angreb…

Derudover er to kraftværker i det besatte Donbas angrebet og delvist ødelagt, som medførte omfattende strømafbrydelser i Donbas. Men som tiden går og ukraines kapaciteter bliver flere og flere, kommer rusland til at gå en kold tid i møde.

Eftersøgnings- og redningsaktioner på stedet for det russiske angreb i Ternopil har været i gang for anden dag i træk og leder efter ofre i de ramte bygninger. 22 personer er stadig savnet og 26 bekræftet døde / Foto: State Emergency Service of Ukraine, Den 20. november 2025.

Kampene i Ukraine

Der er pres på Pokrovsk, og det er meget svært at få virkeligt håndfaste nyheder ud af området, fordi kampene og kampområdet er så blandet og forvirrende. Der er som sagt ikke tale om klare frontlinier, men områder hvor begge parter infiltrerer hinandens linier og forårsager kaos og nedkæmper stillinger. Men som det ser ud, så er ukrainerne næsten presset ud af Pokrovsk, men især de ukrainske dronestyrker jager enheder af russiske soldater og eller enkelte soldater. Det samme gør de russiske styrker i det bælte, man kan sige er “uncontested”. Jeg kan ikke lige finde på et bedre ord end det. Dog har jeg hørt fra flere kilder, at de russiske styrker forsøger med en to vejs taktik, og fordi de ikke kan dedikere sig til den ene eller anden taktik, så bliver det ikke rigtigt til noget. Der er meldinger om at de russiske styrker presser køretøjer ind i Pokrovsk med mandskab, men at disse bliver flittigt bombarderet af ukrainske droner og artilleri. I “bæltet” hvor der kæmpes, og hvor russiske køretøjer forsøges presses frem, er de ukrainske soldater gode til at infiltrere området og ramme køretøjerne bagfra og fra oven. Dette giver meget høje tab, for man bruger ALDRIG køretøjer i et bymiljø. For dem der er interessere i at læse om hvor galt det kan gå og gik, så læs Mark Galeottis “Russias wars in Chechnya”, hvor især det i 1994 fuldstændigt forfejlede forsøg på at omringe og indtage Grozny bliver beskrevet. Altså de russiske styrker fik da bragt kampvogne og pansrede mandskabsvogne ind i byen, men så regnede det ned med molotovcocktails og andet godt ned over dem. Det koster naturligvis en masse soldater, men desværre er de ukrainske soldater også pressede. Lige nu er Pokrovsk ikke omringet. De ukrainske styrker holder en firkant fra Pokrovsk mod øst til Myrnigrad, og syd og nordpå. Der er betydelige ukrainske styrker nord for det område. Det er de styrker der nedkæmpede de russiske styrker der pludselig fik et gennembrud for et par måneder siden. Men det vil være en meget hård kamp for dem at komme ned til Pokrovsk, selvom det kun er 15 kilometer. Det er jo ikke bare i lige linie, soldater bliver nødt til at følge terræn og fjendtlige dispotioner. 

Så slaget om Pokrovsk er langtfra afgjort selvom de russiske styrker har indtaget det meste af byen. De ukrainske styrker er også igang med at gå rundt om byen, og angribe de russiske forsyningslinjer ind i Pokrovsk, og de russiske styrker og angreb er faldet i intensitet. Desværre er det ukrainske forsvar faldet tilsvarende. Men hvor man før så infiltrationer på mellem 7 og 10 soldater fra russisk side, er man nu nede på 1 til 3. Og det billede er ens over hele frontlinjen. Der mangler simpelthen “kød” nok i de russiske linier til at gennemtvinge en overbevisende sejr. Hvilket bringer os til sidste punkt:

“Fredsplan” lækket?

Præsident Donald Trumps udsending Steve Witkoff har ifølge rapporter “forhandlet” en “fredsplan” med fuldstændigt uspiselige betingelser for Ukraine og vesten

Jeg ville have skrevet opdateringen i går, men jeg ventede med det til jeg havde læst og drøftet disse “forslag” med kompetente og relevante kommentatorer, og jeg skulle også lige pingponge mine tanker med dem. De første meldinger der kom ud om “fredsplanen”, var også simpelthen for sindssyge, til man kunne tro det. Desværre blev det værre. Her er det vigtigt at huske på:

Det er ikke en plan endnu, det er kun lækkede punkter. Både amerikanske og europæiske ledere er styrtet til mikrofonen for at tage afstand til de punkter.

Punkterne er overgivelse af Donbas og Luhansk. Ukraine (og rusland) skal trække sine styrker tilbage fra de områder. De skal være demilitariseret. Selv de områder der ikke er besat af rusland endnu.

Ukraine skal halvere sin hær. Og må ikke have langtrækkende våben. Samt Ukraine må ikke modtage vestlig våbenhjælp, og må ikke udvikle våben, og her er et særligt punkt: Ukraine må ikke modtage diplomatfly fra vesten!. Det vil sige, at Ukraine de facto bliver afskåret fra Vesten og underlagt russisk vilje. Ukraine skal afstå territorie som rusland ikke har erobret endnu! Uden nogen støtte fra Vesten. Og slet ikke USA.

DOG… DOG.. det her er kun lækkede punkter, Så vi skal slå koldt vand i blodet. For det er måske en prøveballon, der er blevet sendt op. For naturligvis vil Europa og Ukraine afslå de punkter. Ukraines forfatning forbyder den slags. Og de vestlige lande vil nu rasende lægge pres på administrationen i USA for at det her  simpelthen ikke kommer til at blive et udgangspunkt til “forhandling”. 

Steve Witkoff møder Putin i Kreml den 6. august 2025 / Foto: Website of the President of the Russian Federation, Kremlin.ru, Creative Commons Attribution 4.0 License.

Min fortolkning

I min tankegang er dette kun et forsøg fra den amerikanske administration for at afslutte krigen. Trump og hans folk er komplet ligeglade med Ukraine og Europa. Idioten tror at han kan få Nobels fredspris for den slags. Men det er nok muligt at han kan tvinge Ukraine og rusland til en slags for fred. Der er mange sære punkter i aftalen:

– USA skal anerkende ruslands ejerskab af Donbas og de andre områder, også Krym,
– rusland skal betale leje af de besatte områder,
– Anerkendelse af de områder uvist af hvem

Det er derfor jeg siger ro på.. for disse punkter er så uspiselige og latterlige for Europa og Ukraine, at selv administrationen i USA er hastet til mikrofonerne for at modsige punkterne, Og det er da det mest fornuftige. For en accept vil betyde enden for en selvstændig ukrainsk stat. 

Med hvis det er resultatet

Så er der åbent for en revanchistisk regering i både rusland og Ukraine. For tro ikke at putin er den værste. Der er mange flere der er meget værre og meget mere revanchistiske end ham i baggrunden. Men desværre er det også det samme i Ukraine. Der er intet der garanterer mod en revanchistisk regering om 5 år ikke vil søge at erobre de tabte områder igen. Og så gennem historiens krige og konflikter Steen og Stoffers visdom klar: Et godt kompromis lader ingen tilfredse.

Frihed for Ukraines varevogn fyldt med donationer på vej til Ukraine. / Foto: FFU, Jens Alstrup

Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Vi har sendt Termiske Droner, militære vinterjakker, brandslukkere, laptops, generatorer, medicinsk udstyr og meget andet direkte til soldaterne i Ukraine.

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »
0