Putin til møde med militært personel, der deltager i “den særlige militæroperation” den 12 juni 2026 / Foto: Foto: The Russian Presidential Press and Information Office, www.kremlin.ru, Creative Commons Attribution 4.0 License.
Mens diplomater fortsat taler om fredsforhandlinger, peger udviklingen både på slagmarken og i den russiske økonomi i en anden retning. Hvis Kreml fastholder sine nuværende krigsmål, bliver en ny stor mobilisering vanskelig at undgå.
Kommentar af Irina Bernstein. Medlem af bestyrelsen for Frihed for Ukraine.
De seneste udmeldinger fra russisk side gør det stadig tydeligere, at Moskva ikke er interesseret i en fredsløsning langs den eksisterende frontlinje. Dermed bliver egentlige fredsforhandlinger mindre sandsynlige – selv om sandsynligheden endnu ikke er nul.
Efter alt at dømme vil Rusland først være villigt til at indlede seriøse sonderinger, når Kostjantynivka i Donetsk-regionen er faldet. Ikke nødvendigvis fordi byen i sig selv er afgørende, men fordi dens fald vil komplicere forsyningen af de ukrainske styrker i den nordlige del af Donbas. Samtidig vil russisk propaganda kunne fremstille udviklingen som et strategisk vendepunkt i krigen.
Kremls nuværende forhandlingsformel kan koges ned til ét budskab: Ukraine skal opgive Donbas. Hertil kommer en række politiske og humanitære krav. Dette er den røde linje, Vladimir Putin selv har trukket op, og som han i stigende grad offentligt binder sig til.
Interessant nok synes Kreml fortsat at betragte den ukrainske blokade og de gentagne angreb mod Krim som midlertidige problemer. Situationen minder om den måde, Moskva i sin tid betragtede de ukrainske operationer i Kursk-regionen på: som en forbigående irritation snarere end en strategisk trussel. Så længe der ikke opstår omfattende social uro på Krim, er der intet, der tyder på, at Putin vil ændre sin vurdering.
Samtidig ser vi tegn på en ændret amerikansk fortælling. Hvor Washington tidligere lagde vægt på fremskridt i forhandlingerne, synes fokus nu i stigende grad at være, at Ukraine »på nuværende tidspunkt vinder krigen«. Det kan meget vel blive en central del af Donald Trumps valgretorik.
Det betyder ikke nødvendigvis hårdere amerikansk pres på Rusland. Tværtimod er Trumps reelle muligheder for at påvirke Putin begrænsede. Der vil fortsat være diplomatiske initiativer og besøg, men de stærke økonomiske pressionsmidler er få. Den mest effektive påvirkning ville være et markant fald i de globale energipriser, men her er udviklingen præget af stor usikkerhed.
På hjemmefronten bliver problemerne i Rusland stadig mere synlige. Landet lider allerede under mangel på arbejdskraft, svigtende investeringer og voksende betalingsproblemer. Restancer på budgetbetalinger og skatter vokser hurtigt. Men det ville være forkert at konkludere, at den russiske økonomi er kollapset. Det er den ikke.
Rusland befinder sig snarere i en førkrisesituation. Flere alvorlige ubalancer er allerede synlige, men den egentlige systemiske krise ligger sandsynligvis først længere ude i horisonten.
Det afgørende spørgsmål er derfor militært. På slagmarken vil Rusland næppe kunne opnå større gennembrud uden en ny mobilisering. Hvor effektiv en sådan mobilisering ville være, må militære eksperter vurdere. Men meget tyder på, at en gentagelse af mobiliseringen fra 2022 ikke vil være tilstrækkelig. Hvis Kreml ønsker at ændre styrkeforholdet på fronten, kan der blive behov for mellem en halv og en hel million nye soldater.
Her støder Putin ind i sit største dilemma.
Mobilisering gennem høje kontraktbonusser og økonomiske incitamenter vil lægge yderligere pres på en økonomi, der allerede kæmper med mangel på arbejdskraft og voksende budgetproblemer. Men mobilisering uden penge kan vise sig endnu farligere.
En tvungen mobilisering uden attraktive økonomiske vilkår risikerer at blive katalysator for social utilfredshed og lokale protester.
Putin står derfor over for et valg mellem to dårlige løsninger: Krigen kræver flere soldater. Økonomien kan dårligt undvære dem.
Denne konflikt afspejler sig også i den måde, den russiske økonomi styres på. Den 24. juni overdrog Putin i praksis håndteringen af den voksende benzin- og brændstofkrise til Rosnefts magtfulde chef Igor Setjin.
Det er bemærkelsesværdigt. Ikke mindst fordi Setjin gennem længere tid har holdt sig på afstand af sektorens problemer. Når Kreml nu igen må gribe til personlig intervention og manuel styring, er det et tegn på, at de eksisterende styringsmekanismer ikke længere fungerer tilfredsstillende.
Problemet er blot, at Rusland ikke kun har én krise. Der er pres på arbejdsmarkedet, i energisektoren, i investeringerne og i de offentlige finanser. Og der findes ikke nok mennesker som Setjin til at håndtere dem alle.
Krigens krav har gradvist undermineret den relativt teknokratiske og markedsorienterede model, som Rusland har forsøgt at opbygge siden begyndelsen af 2000’erne. Mere og mere afhænger af direkte indgriben fra Kreml og af enkeltpersoners evne til at løse problemer gennem administrative beslutninger.
Det er sjældent et tegn på styrke.
Derfor peger meget på, at Putin allerede nu forbereder en større mobilisering til efteråret.
Tilbage står alene spørgsmålet om størrelsen – og om konsekvenserne først rammer økonomien eller den sociale stabilitet.
Frihed for Ukraine
Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.
Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:
12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”