Ukraines flag / Foto: Freepik
Valg og demokrati i Ukraine siden selvstændigheden i 1991. Om Valg og demokrati i krigstid. Fokus-artikel går i dybden.
Fokus-artikel 27.05.2024. Skrevet af Kristina Askøe Andersen
Ukraine i demokrati og krigstid
Demokrati i Ukraine er et emne, mange trolde bruger i sin vildledning af debatten om Ukraines berettigelse og landets – ifølge dem – status som USA’s hånddukke. Faktisk findes der ikke demokrati i Ukraine, ifølge troldene. Alt er et planlagt spil og et kæmpe kup fra USA’s side, så der kan føres proxykrig mod Rusland… Det må vi da forstå! Og det er selvfølgelig underbygget af ”se selv, der bliver jo end ikke afholdt valg i Ukraine…” (Indsæt selv himmelvendte øjne)
Ukraine fik sin selvstændighed i december 1991 efter en folkeafstemning. Over 90% af befolkningen stemte for, at Ukraine blev til et selvstændigt land efter Sovjetunionens opløsning. Det var første gang i over 200 år, at Ukraine fik en form for selvstyre. Ukraine har siden da søgt mod Vesten og de vestlige værdier. Det er selvfølgelig denne vestlige orientering, troldene forsøger at gøre til, at det er Vesten og USA, der skjult sidder på magten i Ukraine.
Præsidentembedet blev indført i Ukraine i 1991, så det er en ret så ny ting. Zelenskyj er den 6. præsident i Ukraine. Han blev valgt i 2019. Præsidenter vælges for en 5-årig periode i Ukraine. Præsidenten vælges direkte og altså ikke indirekte ligesom her i det danske smørhul.
Propagandaen fortæller, at magten i Ukraine blev kuppet i 2014, og at det er i den forbindelse, at Zelenskyj som skuespiller blev sat på sin taburet. Der er åbenbart ikke mange trolde, der kan Google, men det er nok også svært, hvis der ikke er fri adgang til nettet… for det hænger skisme bare ikke sammen.
Viktor Janukovitj var den præsident, der blev afsat i 2014. Det skete dog ikke ved et kup. Det var derimod det ukrainske Parlament, Verkhovna Rada, der med stemmetallene 328-0 afsatte både regeringen og Janukovitj d. 22. februar 2014. Den meget korte version er, at han blev afsat, fordi han vendte sig mod Rusland for at føre Ukraine tilbage den vej – stik imod befolkningens ønsker, hvilket skabte oprør, demonstrationer og desværre også voldelige sammenstød i Ukraine. Dette kaldes for Euromajdan.
Der kan tegnes et rigtigt broget billede omkring lige præcis Janukovitj. Han er pro-russisk og modstander af både EU og NATO. Han stillede op til præsidentvalget første gang i 2004. Til at starte med blev han erklæret for vinder af de første to valgrunder. Hans modstander Viktor Jusjtjenko nægtede at acceptere valgresultatet. Observatørerne ved valget berettede, at der var nogle vælgere, der havde kunnet stemme flere gange, mens der også blev fundet stemmesedler smurt ind i væske, fordi der var blevet hældt syre ned i boksene for at ødelægge stemmesedlerne. Det medførte store protester ikke kun nationalt, men også internationalt. Derfor blev valget gjort om, og Viktor Jusjtjenko vandt denne gang. Janukovitj stillede op til præsidentvalget igen i 2010. Denne gang vandt han valget.
Janukovitj flygtede til Rusland, da han blev afsat i 2014. Han er sidenhen blevet dømt in absentia for højforræderi. Domstolen har dømt ham for at åbne dørene for Ruslands annektering af Krim, samt separatisternes oprør i det østlige Ukraine ved at anmode Putin om at sende russiske styrker ind i Ukraine. Janukovitj står til at ryge 13 år i fængsel, hvis han sætter fod på ukrainsk jord igen.
Når propagandamaskinen kører på højtryk for at sprede rygter om, at magten blev kuppet i Ukraine ved hjælp af USA, er det altså meget langt fra virkeligheden. Faktisk er Rusland i stedet blandet ind i netop afsættelsen af en præsident på grund af den ballade, der blev skabt… Men det er jo altid troldenes yndlingsbeskæftigelse at give både Vesten og USA skylden for alting – helst også den ballade, orkerne selv forårsager.
Valg og demokrati i krigstid
Der findes mange pro-russiske stemmer, der retter kritiske røster mod Ukraine, fordi der ikke bliver afholdt valg i år, som der ellers skulle. Zelenskyjs 5-årige valgperiode skulle teknisk set være slut d. 20. maj 2024, men på grund af krigen er det ikke muligt at afholde valg. Det bliver ret hurtigt vendt af pro-russiske aktører til, at Ukraine slet ikke er et demokrati – og at det beviser, at Zelenskyj er frontfigur for USA’s kup…
Faktisk er dette russiske narrativ så højaktuelt, at Putler for få dage siden i et interview fra sit besøg i Belarus har udtalt, at han ikke kan se, hvem han skulle kunne forhandle fred med, siden Ukraine ikke har et legitimt statsoverhoved. Det er en ret spøjs udtalelse fra en, der ikke selv har set skyggen af demokrati ved sit eget såkaldte valg. Vælg selv hvilket og hvor mange af dem, jeg mener… Vi har i skrivegruppen længe talt om, at den udtalelse ville falde, og i dag var der bingo. Dagen i dag begyndte med rygter fra unavngivne kilder nær diktatoren om, at Putler ellers gerne vil forhandle en våbenhvile på betingelse af, at Rusland beholder alle de områder, de på nuværende tidspunkt har besat. Det kom ikke som nogen overraskelse, at den historie ville ende med et trolde-twist i den sidste ende. Rygterne banede jo blot vejen for, at Putler nu officielt kan påstå, at Zelenskyj slet ikke er Ukraines statsoverhoved.
Og der må være varmt i de nordlige sumpe, når der pludselig kommer ytringer omkring fredsforhandlinger… sammen med de anholdelser af højtstående militærfolk og embedsmænd, der er sket de sidste par måneder. Der er bestemt bobler, fordi der er noget, der gærer. Vi må blot afvente og se, hvad det ender ud i.
Men lad os lige på nogle eksempler på, hvorfor et demokratisk valg ikke kan lade sig gøre i Ukraine på nuværende tidspunkt. Udover det allermest åbenlyse, som jeg allerede har nævnt.
Ukraine har et befolkningstal på omkring 40 millioner. Da Rusland invaderede Ukraine, startede det en flygtningestrøm, vi ikke har set i EU siden 2. Verdenskrig. Det vurderes, at over 8 millioner ukrainere er flygtet ud af landet, mens der er godt 6 millioner interne flygtninge – dvs. ukrainere, der er blevet tvunget til at flygte fra hus og hjem for at komme i forholdsvis sikkerhed væk fra bomber, terror og russiske styrker. Det betyder, at mere end 14 millioner ukrainere reelt er flygtninge.
Hvordan skulle disse mennesker kunne stemme til et demokratisk valg i Ukraine?
Når man ser på de ødelæggelser af byer, hospitaler, børnehaver, beboelsesejendomme, kirker, indkøbscentre mv., russerne forårsager, så kan man også stille dette spørgsmål:
Hvordan skal den ukrainske befolkning kunne samle sig på valgsteder uden at invitere russerne til at sende bomber i hovedet på dem?
Vi kan også se på, hvordan det overhovedet er muligt for præsidentkandidater at føre valgkamp. Skal de lægge deres program ud officielt, så orkerne kan følge dem rundt på turen og selv vælge, hvem de vil fjerne fra listen og hvornår?
Overordnet set er Ukraine blev invaderet af Rusland. Hele landet bliver bombet og udsat for terror og krigsforbrydelser. Ingen egne af Ukraine går fri, når de russiske bomber eller fly er sendt af sted. Det ville være fuldstændigt umuligt at gennemføre et helt igennem demokratisk og retfærdigt valg i Ukraine på nuværende tidspunkt.
Fra min side hersker der ikke nogen tvivl om, at der bliver udskrevet valg i Ukraine så snart, det bliver muligt. En nødretstilstand som den nuværende kan teoretisk bruges som indgang til en diktatorisk ændring. Det ligger blot ikke i den ukrainske mentalitet. Ukraine kæmper for sin frihed, sit demokrati og sin ret til selvstyre og selvstændighed. Mit bud er, at der ret hurtigt ville ryge en kugle af sted, hvis der opstod nogen diktatordrømme i toppen af Ukraine. Soldaterne kæmper jo for det modsatte lige nu og her – chancen for, at de ville finde sig i det i eget hus er simpelthen ikke-eksisterende. Det ville kort sagt være for stor en hån mod dem, der kæmper for ikke at nævne dem, der har givet det ultimative, veteranerne, de sårede og familierne til alle disse.
Ukraine ønsker fred, frihed, demokrati og menneskerettigheder. De orienterer sig mod de vestlige værdier. Det er den proces, vi fortsat må støtte dem i, så de kommer i mål. Det er 100% deres ret selv at vælge, hvilken retning de ønsker for sig selv og for landet.
Слава Україні! Героям слава!
Frihed for Ukraine
Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker, handsker og isolerede gummistøvler.
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Køb og doner militært udstyr via vores webbutik. Frihed for Ukraine sørger for leveringen direkte til soldaterne i Ukraine.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Mange tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”