logo

F16 fly ankommet til Ukraine

Hollandske F16 fly / Foto: Creative Commons, Ministerie van Defensie

Russiske fremskridt i Donbas. Ukraine rammer Saki luftbasen på Krim. F16 fly ankommet til Ukraine. Fangeudveksling mellem USA, Tyskland og rusland.

Dagens opdatering for 01.08.2024. Skrevet af Kenneth Rasmussen

Forleden nat angreb rusland Ukraine med nok mest omfattende luftangreb. 87 shaheed-droner og et ballistisk missil blev affyret. Det lykkedes det ukrainske luftforsvar at skyde alle droner ned. Ingen omtale af missilet. En helt fantastisk bedrift af det ukrainske luftforsvar. Men det har kostet dyrt i missiler og ammunition. Heldigvis var nattens angreb ikke stort, kun 7 droner og et par missiler.

1. Kampene i Ukraine
2. Andre nyheder
3. Frihed for Ukraine

1. Kampene i Ukraine

Rusland har desværre opnået nogle fremskridt i Donbas de seneste dage, som beskrevet af Jens Alstrup og Phillip. Rusland angriber alt hvad de kan i tre retninger omkring Avdiika, Teresk, og især Poprovsk, hvor det går virkelig hårdt for sig. Målet er vejene bag disse linier, da de er livsvigtige for at holde fronten. Uden disse må Ukraine trække sig længere tilbage til nye forsvarslinier.

Nord for Kharkiv er de russiske styrker godt inddæmmet. De kan stadig gøre skade, men de kan ikke gøre fremskridt. Der står en styrke på flere tusinde mand parat til enten at forstærke dem, eller angribe ukraine over et andet sted på grænsen. Men det er svært for dem at nærme sig grænsen, for der er så mange droner i luften, at alle bevægelser bliver opdaget, og alle køretøjer bliver ødelagt. 

Selvom situationen er alvorlig for Ukraine i Donbas ser det ud til, at russerne er ved at være brugt op. Deres offensiv er kulmineret, så at sige, at de fremover ikke kan opnå betydelige fremskridt og angribe over store områder. Der mangler officerer, kanonrør og kvalitetssoldater. De spilder stadig voldsomt mange soldater i menneskelige bølger mod de ukrainske stillinger. I sidste uge hørte jeg udsagn fra tilfangetagede russiske soldater og ukrainske soldater, at russerne tvinger deres sårede soldater til at gå foran de raske soldater for at tage kugler for dem. Et tegn på desperation. Det vurderes, at de russiske styrker kun vil være i stand til at angribe med færre styrker og mod mindre afsnit. I forhold til tab og erobrede områder må man sige, at den russiske sommeroffensiv har fejlet voldsomt. Men det er stadig ikke helt ovre, og der er stadig voldsomme kampe.

Ukraine slår dog igen. torsdag nat sidste uge var der et stort angreb på Saki luftbasen på Krim. 4 atacms ramte basen, og der var mange sekundære eksplotioner. Så noget har de ramt. Ukraine havde også dygtighed til at ramme en luftbase i Arktis, meget langt mod nord. De fik ram på en meget kostbar bombemaskine, en TU-22. De har også ramt en atomdreven radar et sted i Sibirien.

2. Andre nyheder

Der har været en stor fangeudveksling mellem USA, Tyskland og rusland. Ialt 26 fanger er blevet udvekslet. Kort sagt har vesten udvekslet mordere og spioner, og fået gidsler tilbage. Blandt andet den nu mest markante oppositionspolitiker Vladimir Kara-Murza. Det er meget glædeligt og meget meget stort at han er sluppet ud af russernes klør. Hans helbred er svækket på grund af det hårde fangenskab og de mange mordforsøg. Hans stemme udenfor rusland vil betyde meget for den politiske kamp mod putin.

Vladimir Kara-Murza laver korsets tegn på stedet, hvor den russiske opositionspolitiker Boris Nemtsovs blev skudt og dræbt på åben gade i Moskva den 27. februar 2015 / Foto: Creative Commons, Michał Siergiejevicz

De 6 første F-16 er blevet afleveret til Ukraine, og allerede blevet spottet over Odesa. De bliver næppe kastet i kamp lige med det samme, men kan bruges  forsvaret mod droner og krydsermissiler. Belgien, Danmark, Holland og Norge – alle Nato-medlemmer – har forpligtet sig til at forsyne Ukraine med mere end 60 F16 fly.

Ungarn mener ikke de er upopulære nok i Europa, og har fundet på en ny og spændende måde at genere og irritere deres nabolande og allierede på. De har lempet kravene betydeligt for en lang række sydøsteuropæriske landes indbyggere, så de nærmest uden kontrol kan rejse ind i Ungarn. Problemet er, at det har de også gjort for indbyggerne i belarus og rusland. Så nu kan de to lande sende efterretningsofficerer ind i Ungarn, og dernæst uden kontrol rejse videre ind i Schengen. Det er selvfølgelig utilstedeligt, og der er en masse trafik med ambassadører, der vil fortælle Ungarn, at det her er en rigtig dårlig ide, og at resten af EU ikke vil tolerere det. Om det ligefrem fører til at Ungarn afskæres fra Schengen, eller om de dropper det, må tiden vise. 

Influencere i rusland skal, ifølge et lovforslag, melde navnene på deres følgere til myndighederne. Hvad det skulle gøre godt for andet end at gøre livet surt for folk, er ikke godt at vide.

3. Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker, handsker og isolerede gummistøvler. 

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.

Køb og doner militært udstyr via vores webbutik. Frihed for Ukraine sørger for leveringen direkte til soldaterne i Ukraine.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det! 

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »
0