logo

God trafik med ukrainsk korn

Dagens opdatering af Kenneth Rasmussen.

Det er nu den 616. dag af den tre-dages specielle militære operation. Jeg tænker vi alle nu har fundet af at Putins plan ikke virkede. 

  1. Offensiven og dagens kampe
  2. Andre nyheder
  3. Frihed for Ukraine og indsamling

Denne opdatering bliver ikke særlig lang, for der er faktisk ikke særligt meget at berette. Jo lokalt er der virkelig gang i den. Men der er ikke meldinger om dramatiske fremgange eller modgange. 

Offensiven og dagens kampe

I nat blev flere droner og et ballistisk missil skidt ned, Berlingske skriver 18 droner og et ballistisk missil. De russiske styrker afsendte i alt 20 droner af typen Shahed-131/136 og et enkelt ballistisk missil af typen Kh-59.

Der har i løbet af dagen i dag været 43 kamphandlinger, 4 missil og 69 luftangreb og 36 MLRS angreb mod ukrainske stillinger og bebyggelser. Desværre har disse angreb kostet civile og soldater deres liv.

Ifølge Generalstabens opdatering er situationen i øst og syd stadig svær. Der har været mange lokale kampe for at positionere sine styrker bedst muligt lokalt. Man kan med rette sige, at den ukrainske offensiv har kulmineret. Nu venter nye miljøer som meget mere mudder, og kulde og sne. Vi havde alle håbet at der ville ske et stort gennembrud, men de russiske stillinger var for tætte, der var for mange landminer, og det nødvendige våben fra Vesten kom ikke  tide i de mængder der skulle bruges. Dog har Ukraine bevist en fremragende evne til at omstille sig og ændre taktik. Så nu mærkes det hos russiske Milbloggere og aflytninger fra fronten, at de russiske styrker i voldsom grad mangler artilleri og især radarsystemer til “counter-battery”, på dansk vel kontraskydning, Jeg ved det ikke, jeg var  hjemmeværnet og havde ikke adgang til så flotte begreber. Det skal dog siges at de ukrainske artilleristyrker heller ikke har voldsomt meget ammunition. 

I dag har det ukrainske luftvåben angrebet 9 gange mod troppekoncentrationer og våben udstyrsdepoter.  Og tre angreb mod antiluft systemer, De ukrainske missilstyrker har ramt 5 radarstationer, 2 kommandoposter, 3 anti luft systemer og 11 artillerisystemer.

Andre nyheder

Der er faktisk en rimelig god trafik ind og ud af de ukrainske havne med især korn. Det er ikke særligt omtalt og der jeg har set det er bag betalingsmure, så i må stole på jeres udsendte spionjournalist: Mindst 4 skibe er rendt på miner i disse korridorer Ukraine har etableret. Der har også været nogle russiske boardinger, men de russiske styrker har ikke fundet våben på nogen skibe. Det med at erklære blokade mod et andet land er kompliceret, især når man ikke har erklæret krig. Men det er faktisk muligt indenfor de internationale regler russerne kun følger når det passer dem. Og det er så det de gør indtil det internationale samfund får nok af det pjat. Englænderne er gang, og overvåger sejlruter og trafik med droner og jagerfly.

Det har været ude i medierne, men det er for bizart at få nogen mening ud af, men selvfølgelig var det ukrainske og vestlige agenter osv der ophidsede en folkemængde  i Dagestan til at storme en lufthavn og lede efter jøder. Min mening omkring den konflikt har intet med krigen i Ukraine at gøre, men det er der desværre mange der mener. Men hold venligst Israel og Ukraine for sig. Det er selvfølgelig i Putins og despoternes interesse at alle konflikter bliver kædet sammen. 

FRIHED FOR UKRAINE

Vi har fortsat vores bankkonto til indsamlingen. Pengene havner samme sted, nemlig hos foreningen, da indsamlingen har bestemt, at vores forening skal være modtageren af midlerne:

Reg.nr.: 2300, kontonr.: 8983973370

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen.

Husk, du kan hjælpe helt gratis ved at dele vores opslag og give et like. Mange tak til de mange, som gør det! Og selvfølgelig også mange, mange tak til de mange, som sender os deres bidrag! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.

Og husk at følge med i vores kampagne og vores opdateringer om det.

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »
0