Morterer fra “Rubizh”-brigaden skyder hurtigt og præcist mod angriberne / Foto: Ukraines Nationalgarde, Creative Commons Attribution 4.0 International license
Ukraine angrebet med droner og missiler. Tempoet i russernes fremrykning ved Pokrovsk dalet betydeligt. Hårde kampe i Kursk.
Dagens opdatering for 12.09.2024. Skrevet af Kenneth Rasmussen
I nat igen blev Ukraine angrebet med 46 droner, 2 Iskander-M basilisk missiler, og et KH-59 krydsermissil, og 2 KH-22 krydsermissiler. Alle droner blev skudt ned undtagen 2, og tre der vendte om til rusland igen. 4 lader til at være blevet nedlagt af elektronisk krigsførelse.
Der har været mange russiske angreb med droner og missiler i ugens løb, men intet på størrelse med de største tidligere angreb. Det har kostet civile livet over hele Ukraine, men heldigvis har tabene været begrænset.
Ukraine har naturligvis deres egen luftkrig igang, og russiske embedsmönd har meldt om rekord mange droner i et angreb, der også fik droner frem til Moskva, og fik lukket deres lufthavne. Hvad målet har været, vides ikke. Og hvilke andre mål der skulle være blevet angrebet, fortæller Ukraine naturligvis ikke hvilke mål der er på tapetet, eller om det har været en succes.
Kampene i øst
Den ukrainske øverstkommanderende, Syrsky, har i fredags meddelt, at den russiske fremrykning mod Pokrovsk, er blevet stoppet. Det er en sandhed med modifikationer. Ifølge ISW, krigens døgn på DR og alt andet jeg ser på, har Ukraine forstærket fronten foran den russiske fremrykning, og den er derfor begyndt at dreje mod syd, i stedet for at gå direkte på den største modstand. Det kan også vöre en bevidst strategi, for der ligger nogle byer syd for fremrykningen, der er meget lukrative for russerne. Især Vulhedar, som jeg vedhæftet et kort over. Den har været på fronten siden 2014, og russerne har fået gevaldige smæk i den sektor, og de har en brændende lyst til at erobre den by. Men den er langt væk, og der er rigtigt meget ukrainsk forsvar i området.
Russernes fremrykning er ikke stoppet, men tempoet er dalet betydeligt.
Der er en bekymring for, at der er ved at blive dannet en omringning af ukrainske styrker i en “boble”, hvis ikke enten russerne bliver stoppet, eller ukrainerne trækker sig tilbage. Hvad det bliver, må vi se. I kan se på kortet hvordan det ser ud.
I Kursk
Der meldes om hårde kampe ved det vestlige afsnit af den ukrainske indtrængen i Kursk. Russerne modangriber, og ukrainerne mod-modangriber. Der meldes om, at de russiske styrker består af kamphærdede soldater, luftbårne styrker som slet ikke har samme træning og kvalitet som før krigen, og værnepligtige og irregulære russiske styrker. Indtil videre findes deres fremgang og sejre kun i det russiske forsvarsministeriums fantasier og pressemeddelelser. Der er det russiske militær sejrrigt og ukrainerne løber mod grænsen. Det har taget rusland 6 uger at samle en styrke og komme i gang med et modangreb, men det virker ret sammensat, og jeg tror ikke på, at det bliver nok til at smide ukrainerne ud.
Måske får Ukraine endelig lov?
Den amerikanske og engelske udenrigsminister mødtes og rejste sammen til Kyiv. Det er de samtidig med at der er en masse snak om at Ukraine endelig får lov til at bruge stormshadow/scalp og atacms mod mål langt inde i rusland. Grunden til at det ikke har været tilladt for Ukraine at bruge fransk/britiske stormshadows mod russiske mål er, at der er en amerikansk bygget komponent i motoren, som åbenbart er så vigtig, at USA har sagt nej til at de bliver brugt inde i Rusland. Så hvad har ændret sig? Nogle spekulerer på, at vesten altid rykker sine egne grænser. Andre peger på, at nu har Iran leveret missiler til rusland. Og det har skabt en pæn opstandelse og forbitrelse i USA og Europa. Det skulle dreje sig om ret kortrækkende missiler på 75 miles, dvs 120? km. Men det er stadig en vigtig hjælp, for det frigiver længererækkende missiler til at slå til dybere inde i Ukraine med deres længererækkende missiler. Samt det, at man utvivlsomt vil se iranske instruktører på Krim, som skal lære russerne at affyre dem. Det er ikke som at tænde en lunte, og instruktionen står på farsi. Det har nok fået pulsen op hos de gode beslutningstagere i USA og Europa, at Iran og rusland nu arbejder så åbent sammen. Både rusland og Iran har meddelt, at det er løgne og ondsindet propaganda, så det passer helt sikkert. ‘
At der så er og har været snakke om ude i offentligheden om, at Ukraine måske får lov til at ramme mål i rusland, irriterer mig dybt. Den slags holder man hemmeligt, ligesom da atacms viste sig at være leverte og brugt af Ukraine i flere måneder. Personalet på den fremragende podcast “Ukraine the latest” fra The Telegraph luftede ideen om, at det er en hilsen til rusland, så de kan nå at få flyttet deres materiel udenfor rækkevidde, og dermed undgår en “optrapning”, hvad det så skulle være. De har brugt alt, undtagen atomvåben og de farligste kemiske våben i Ukraine.
Kemiske våben i Ukraine
Ukraine klager stadig over, at rusland bruger forbudte kampstoffer i Ukraine. Det er især i foråret og over sommeren at der er sket en voldsom forøgelse i antallet af angreb med især det vi kalder tåregas, men som i den militære variant er særdeles modbydelig. Der er også tale om andre stoffer, men hvad de er, ved jeg ikke. Jeg kan forestille mig noget der irriterer huden som kløpulver, så hvis man ikke har anlagt korrekt beklædning, kan det irritere så meget, at man kompromitterer sin stilling og sikkerhed. Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke om man har sådan noget, men det ville være det næste skridt istedet for at gå til nerve og blodgifte, sennepsgas osv, som helt sikkert vil afføde et voldsomt modsvar fra vesten.
Sidst men ikke mindst, det er i eftermiddag lykkedes Ukraine at skyde et SU-30 fly ned. Et meget meget stykke dyrt udstyr for rusland.

Frihed for Ukraine
Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker, handsker og isolerede gummistøvler.
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Køb og doner militært udstyr via vores webbutik. Frihed for Ukraine sørger for leveringen direkte til soldaterne i Ukraine.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”