Russisk Su-34 jagerbombefly / Foto: Wikimedia Commons, Vitaly V. Kuzmin
Voldsomme kampe har præget fronten flere steder. Mens allierede landes lastbilchauffører, journalister og politikere ser til egne interesser.
Dagens opdatering fra 22.12.2023. Skrevet af Kristian Hardon
1. Ugens kampe
2. New York Times og vestlige narrativer
3. Andre nyheder
4. Frihed for Ukraine
1. Ugens kampe
Endnu en uge med voldsomme tab for russerne, kun tirsdag undgik de at miste over 1000 mand. Til morgen var tabene på 1080. Det samme har gjort sig gældende for materiel, hvor der er rapporteret høje tab hele ugen, men særligt d. 18/12 havde skyhøje tal med 44 kampvogne, 60 pansrede mandskabsvogne og 38 artilleripjecer. Det vidner om de hårde kampe der har været i ugens løb ved Krynky, Novomykhailivka, Avdiivka og Bakhmut.
Mere bemærkelsesværdigt er også de mange rapporter der er indløbet i eftermiddag, der fortæller at 3 Su-34 taktiske bombefly er blevet skudt ned over Kherson. Det er endnu ikke offentliggjort hvordan, men flere spekulerer i at et nyt Patriot-system er sat op i området.
Generalstaben melder om 95 kamphandlinger torsdag og 60 fredag kl. 18.00.
Ligeså var der torsdag 1 missilangreb, 61 luftangreb og 71 MLRS-angreb. Fredag indtil kl. 18.00 var der 1 missilangreb, 33 luftangreb og 23 MLRS-angreb.
Luftforsvaret nedskød 34 af 35 Shahed-136/131 droner natten til torsdag. Ligeså 24 af 28 Shahed-136/131 droner natten til fredag.
Siden 24. februar 2022 har Ukraines luftforsvarssystem nedskudt 78% af shahederne og 22% af missilerne. Den gennemsnitlige effektivitet for hele perioden er lidt over 40%. Det er vigtigt at tilføje, at det samlede antal affyrede missiler inkluderer S-300/S-400 og ballistiske missiler, som i lang tid var umulige at skyde ned. Se de to grafer.
Presset på Kupyansk-aksen har været lidt lettere det forgangne døgn med 8 angreb, hvilket er under halvdelen af ugens gennemsnit. Det har medført mindre russisk fremgang i skovene ved Synkiivka i ugens løb i bytte for store tab.
Lidt længere sydpå ved Lyman har der været helt stille, bortset fra bombardementerne der ramte 10 byer i området.
Bakhmut-aksen er hårdt presset. UAF er i lokalt undertal og mangel på ammunition gør der svært at holde russerne tilbage. Derfor har russerne presset sig yderligere frem ved Khromove, på vej mod Ivanivske og Bohdanivka. Ligeledes er det sydgående pres mod Klischiivka hårdt langs hele byens nordlige del og russerne har nogle steder overtaget forskansningerne langs jernbanen.
Avdiivka har set endnu en uge med voldsomme kampe. Ved det store koksværk har der været meldinger om hårdt vedvarende russisk pres, men ingen bekræftede ændringer. Stepove har set forsatte bølgende angreb i stil med de sidste par dage. Store mængder af russisk infanteri har forgæves ladet livet her i forsøg på at indtage den lille landsby der knapt findes længere.
Russerne har dog haft held med at krybe lidt længere nordpå lang jernbanen mod Ocheretyne.
Også på den sydlige tange af angrebet har russerne haft mindre fremgang ved den lille by Pervomaiske.
Ved Marinka sidder ukrainerne stadig i udkanten af byen og fronten har ikke rykket sig. Her er angrebene stilnet ned til 4 i dag. Trykket på Novomykhailivka lidt syd for Marinka er steget i ugens løb med flere angreb og markant forøgede luftbombardementer. Her forsøger russerne at indtage byen fra øst og syd, men ukrainske modangreb holder dem indtil videre i udkanten af byen.
Robotyne-aksen er forblevet nogenlunde statisk, men det russiske pres på lommen er konstant. Området ser færre deciderede angreb, men skiftende stillinger langs markerne i de østlige og vestlige sider af lommen, samt vedvarende bombardementer og droneangreb.
Krynky ved Dnipro har været et brændpunkt i ugens løb. Alt er sat ind for at drive marinesoldaterne tilbage over floden. Forsøgene på at holde dele af den lille by har medført et utal af russiske tab af køretøjer. De er både sårbare for de mange droner i området, men skal også vogte sig for direkte beskydning fra den anden bred, da en niveauforskel på op mod 50 meter giver gode skudlinjer.
2. New York Times og vestlige narrativer
New York Times publicerede i lørdags en artikel med titlen ”Ukrainian Marines on ‘Suicide Mission’ in Crossing the Dnipro River.”
Området der de seneste måneder har været muligvis den mest succesfulde af Ukraines frontafsnit bliver malet helt mørkt med citater som:
”There are no positions. There is no such thing as an observation post or position,” said Oleksiy. “It is impossible to gain a foothold there. It’s impossible to move equipment there.”
“It’s not even a fight for survival,” he added. “It’s a suicide mission.”
Allerede dagen efter tog ”Magyar” til genmæle. Kommandøren af den meget succesfulde droneenhed ”Magyars Birds,” der er udstationeret i området, kalder artiklen ”kriminel manipulation” der har udnyttet sårbare soldater og udplukket citater til et forudbestemt narrativ.
”Magyar” har ikke meget tilovers for de vestlige mediers bagstræben.
Analytikeren Andrew Tanner mener som ”Magyar” at dækningen er uvederhæftig. Tanner mener ydermere at der er institutionelle kræfter på spil i de sidste ugers negative presse:
”That’s why there’s an ongoing flood of rumor-mongering in the US media about hostility between Zelensky and Zaluzhnyi, interviews with tired soldiers feeling gloomy about the future (interviews by Ukrainian journalists give a more nuanced view, as always), and calls for Ukraine to go on defense throughout 2024 to build up its strength. It’s all part of a classic American insider information war op designed to let Biden walk away from Ukraine and declare victory the same way he did Afghanistan if required to win re-election. Another key bit was Biden’s longstanding commitment to stand with Ukraine “for as long as it takes” eroding during Zelensky’s last visit to “for as long as we can.””
Tanner mener at den amerikanske politiske maskine dækker sin egen ryg, og de institutionelt afhængige eksperter og journalister følger det vink de får. Negativiteten skal ses som amerikansk utilfredshed med udførelsen af årets offensiv, hvormed der menes at ukrainerne skulle have fulgt de fejlbehæftede NATO-planer og lavet hovedløse stormløb, uden det fornødne grej, og gerne tidligere på året.
Set med baltiske briller er der grund til at fokusere på løsninger snarere end problemer, da det er ved at gå op for Vesten at krigen ikke er løst med en hurtig offensiv og vil vare ved noget tid endnu.
”Setting Transatlantic Defence up for Success A Military Strategy for Ukraine’s Victory and Russia’s Defeat” hedder en netop udgivet rapport fra det estiske forsvarsministerium. Den fremlægger nøgterne overvejelser af krigens gang og hvad der skal til for at Ukraine får yderligere succes.
“The objective therefore should be to inflict a sustained rate of attrition of at least 50,000 killed and severely wounded Russian troops per six months to consistently degrade the quality of the Russian force, preventing Russia from regenerating offensive combat power – which Ukraine so far has successfully achieved.” (s.11)
Eksempelvis er den nuværende nedslidningsrate nok til at forhindre dannelsen af nye offensive formationer, da man er nødt til at fylde hullerne i linjen. Tempoet er også med til at nedbryde materiel hurtigere end russerne kan producere det i alle kategorier.
Ligeledes påpeges det hvor vigtig støtten er, der samtidig giver god mening både strategisk og økonomisk, da hvert et tab ukrainerne tilføjer russerne er et vi ikke skal positionere os imod.
”Effectively, committing merely 0.25% of GDP annually towards military assistance to Ukraine would provide approximately €120 billion – more than sufficient resources to implement this strategy.” (s. 21)
Den udlagte plan har en lang opremsning af det det nødvendige grej, men et beskedent prismærke. Desuden advokerer rapporten også for beslaglæggelsen af de indefrosne russiske midler, til en værdi af godt 330 mia Euro, og derefter en kanalisering over til krigsindsatsen.
Den estiske optimisme og pragmatisme står i skarp kontrast til det sortsyn New York Times, The Economist, og andre publikationer har lagt for dagen de seneste uger.
3. Andre nyheder
Lastbilblokaderne langs grænsen i både Polen og Slovakiet forsætter. Der var ellers udsigt til et ophør i Polen da borgmesteren i Lublin ophævede demonstrationstilladelsen, men dette har en dommer nu omgjort. Tusindvis af lastbiler venter, Jens venter med forsyninger, Magyar venter på sine droner. Den nyudnævnte polske udenrigsminister er på sit første statsbesøg i Ukraine, så vi må håbe det kan være med til at afhjælpe situationen.
Japan sender Patriot-missiler til USA og 155 mm granater til UK for at frigøre ammunition til Ukraine. Japanerne har være trofaste støtter af Ukraine, men har pga. deres strenge eksportlovgivning på våbenområdet hidtil holdt hjælpen mere civil. De nye toner er meget velkomne, da nye forsyninger vil gøre det muligt for UK og USA at frigøre ammunition fra deres lagre og sende det til Ukraine.
Orban nægter at den russiske invasion kan kaldes en krig.“There was no declaration of war between the two countries. When Russia declares war then there will be war.. We should be happy that war was not declared, because then there will be general mobilization in Russia. I don’t wish this on anyone,” sagde han på en pressekonference i Budapest i går. Han vedholder stadig at kalde det en ”military operation” som han gjorde da han mødte Putin i Beijing i oktober. Ikke en uge går uden ungarsk sabotage og misinformation.
4. Frihed for Ukraine
Nok er Jens lige hjemvendt fra podcastturen, men han er allerede på vej til Ukraine igen med forsyninger og julegaver. Jens har som sagt døjet med den blokerede grænse, og en kold nat venter. Vi håber at han når frem til jul.
Foredrag med Jens Alstrup & Samuel Rachlin
Ukraines krig er også vores krig! – to år efter Rusland gik i krig mod Ukraine. Jens Alstrup og Samuel Rachlin giver i Aarhus og Høje Taastrup deres bud på, hvad krigen har betydet for de to lande. Og for vores verden…
Risskov Centret, Aarhus. Den 18. januar kl. 18.30. Billet kan få via Biletto
Høje Taastrup Gymnasium. Den 23. januar 2024, kl. 18.30. Billet kan fås via FFUs Webshop
Donationer og medlemskab af Frihed for Ukraine
Direkte donationer til Frihed for Ukraine kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Du kan også melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores opslag og give et like. Mange tak til de mange, som gør det! Og selvfølgelig også mange, mange tak til de mange, som sender os deres bidrag! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”