Nyt våben til Ukraine

Rheinmetall BOXER Skyranger 30 air defence system med Oerlikon 30 mm kanon, ILA Berlin Air Show 2024 / Foto: Boevaya mashina, Creative Commons Attribution-Share Alike 3.0 Germany license.

Store angreb mod Ukraine, ingen særligt store bevægelser på landjorden, den ukrainske kampagne mod den russiske energiinfrastruktur fortsætter, og nyt våben på vej til Ukraine.

Dagens opdatering for 09.09.2025. Skrevet af Kenneth Rasmussen

Rusland lancerede sit største angreb med droner nogensinde forleden, og det følger i sporet på andre store angreb med over 500 droner. Mønstret er nu, at der sker et meget stort angreb, og så går der et par dage med “mindre” angreb på ca 100 droner, indtil der er sparet op til et stort angreb igen. Da antallet af droner er steget ret så meget, og også missilangrebene, kan det kun tyde på, at den russiske drone og missilproduktion er for opadgående. Den produktion er dog stadig dybt afhængig af importen af vestlige dele, som på trods af sanktioner stadig flyder ind. De bliver naturligvis ikke købt på det åbne marked, men smugles ind, og det er svært at gøre noget ved. Men dog er der ikke uanede mængder der kommer ind og det er meget dyrt for den russiske statskasse. Uden de sanktioner havde det været umuligt for Ukraine at overleve. Så indtil rusland får flere droner på lager, vil angrebene være af mindre karakter.

Det betyder dog ikke at de er mindre blodige. Det store angreb dræbte en kvinde og hendes lille datter, og en højgravid kvinde. Lægerne satte fødslen igang, men jeg ved ikke om barnet overlevede. Det “lille” angreb dagen efter dræbte 6 civile. Det har i det hele taget været en meget blodig måned for ukrainske civile. I dag blev mindst 24 civile dræbt mens de stod i kø i byen Yarova, og 19 sårede. Tabstallet er gået op hele dagen, så det endelige antal er ikke kendt. Det var pensionister der stod i kø og ventede på at få udbetalt deres pension. Dette angreb var helt bevidst, ligesom angrebet på Dansk Flygtningehjælps minerydningspersonel. Det er foruroligende, fordi russerne må have haft øjne på de to steder, enten med droner eller med personer på stedet, og har meldt om det. 

Ukraine har heller ikke holdt sig tilbage. Jeg beskrev i sidste opdatering fra den 27-8.2025 at Ukraine har udviklet et nyt missil, og at der er missiler på vej fra USA. Og Ukraine har mere på lager, de har udviklet to slags ballistiske missiler, med relativ “kort” rækkevidde, men til gengæld som flamengo-missilet bygget af kendte teknologier, der virker og kan hives ned fra hylden, så at sige. Det gør dem billige og nemme at producere, og det skal nok blive ubehageligt for de russiske styrker. Ukraine siger, at de allerede har brugt de store missiler mod mål på Krym, men igen så maner jeg til besindelse omkring at godtage krigsførendes parters udmeldinger, billeder og videoer og andet, der kommer ud med musik og bombastiske udmeldinger. Jeg undgår dem konsekvent, men dog er jeg noget mere tilbøjelig til at stole på ukrainske medier end de russiske. Husk at det ikke er meningen at vi almindelige dødelige skal vide noget som helst, med mindre parterne vil have vi skal vide det. Og sådan må det jo være.

Ukraine har dog haft betydelig succes i august med at angribe de russiske energiinstallationer, og de angreb fortsætter i september. Jeg har ikke en liste over alle de angreb Ukraine udfører på de russiske olie og gas-raffinaderier, lagre, olie og gasledninger, fordelingsstationer og pumper, men mål er der nok af. Og de bliver ramt. Det er selvfølgelig kæmpestore mål, og det er absolut ikke ligegyldigt hvor man rammer dem. De er både enormt sårbare og ret svære at sætte ud af spillet, for der er typisk flere “produktionslinier” (i mangel af bedre ord), og virkeligt mange og omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Brand er jo lissom en risiko. Og anlæggene er kæmpestore, der dækker flere kvadratkilometer. Der er automatiske systemer der slår fra og til i tilfælde af ulykker som droner og missiler, og det er forklaringen på, hvorfor Ukraine angriber de samme installationer igen og igen. Ukraines angreb har en voldsom effekt. For to uger siden var den russiske kapacitet faldet med 20%, og det er faldet yderligere, og der meldes nu om tomme benzinstationer i Donetsk, i områderne omkring Ukraine og i Fjernøsten. Allerede nu er der indført eksportforbud for benzin, og det er et spørgsmål om tid, før angrebene får så stor effekt, at det også kommer til at påvirke olie og gasproduktion, eksport og forbrug. Dette er min helt personlige forventning og spådom, så forhåbentlig går den i opfyldelse. Det er i hvert fald en aktion, der har en meget dramatisk indflydelse på den russiske krigsførelse og samfund. 

Dagens og ugens kampe

Billedet er stadig som det har været siden januar, dog har der været meldinger om små lokale ukrainske modoffensiver, samtidig med meldinger om små russiske fremstød, men det er absolut ikke noget der kan ses på kortet eller meldes om. Som jeg plejer at skrive, så er det absolut ikke fordi kampene ikke er hårde, men hverken Ukraine og rusland har styrkerne til at kunne udnytte et lokalt gennembrud. Der snakkes meget om en stor russisk troppekoncentration i området ved Pokrovsk, men de er ikke blevet indsat. Hvad rusland har af mål med dem, og hvordan de skal indsættes er endnu ukendt. putin skulle efter sigende, (ekstrabladet), have fortalt trump, at hans mål er at erobre hele Donbas inden nytår. Hvad Tump sagde til det er uvist. Men det vurderes at hvis hele Donbas og også de andre områder skal erobres, kommer det til at koste et par millioner flere russiske ofre. 

Nyt våben til Ukraine

Tyskland vil sende et nyt våben mod droner til Ukraine. Det er systemet Skyranger, der med en enkelt “enhed”, som er et avanceret tårn sat på en leopardkampvogn, kan dække et område på 4×4 kilometer. Det er ikke en helt ny teknologi, den er løbende blevet opdateret siden 00erne, med løbende opdateringer. Nu er de nået til et punkt, hvor radar, computerkraft og ammunition kan arbejde sammen så resultatet er tilfredsstillende. Dvs radaren opfanger et mål, og en kraftig computer gør det den gør, og ammunitionen består af forprogrammerede projektiler, der spreder en byge af tungsten-kugler, der river droner fra hinanden. Denne kapacitet indsættes sammen med før leverede avancerede tyske luftforsvarssystemer, så at der nu kommer endnu et lag på den ukrainske dronebeskyttelse. Der er nu også et stort “kapløb” om at få udviklet droner der angriber de russiske droner, for det giver ingen mening at dyre systemer som Iris, Patriot og andre nedkæmper billige droner. Der har “gepard” været relativt succesfuld, men der er ingen tvivl om at de nye systemer fra Tyskland er meget meget mere effektive.

Russisk luftangreb på Yarova. 24 dræbte og 18 sårede. Pensionister som stod i kø for at få udbetalt deres pension / Foto: Ministry of Internal Affairs of Ukraine, Creative Commons Attribution 4.0 International license.

Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Vi har sendt Termiske Droner, militære vinterjakker, brandslukkere, laptops, generatorer, medicinsk udstyr og meget andet direkte til soldaterne i Ukraine.

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »
0