Brandslukning efter russisk angreb mod Zaporizhia / Foto: Foto: The State Emergency Service of Ukraine, Creative Commons Attribution 4.0 International license
Russisk angreb mod Zaporizhia. Hårde kampe ved fronten. Slovakiet ud af både NATO og EU? Ukrainske krigsfanger dræbt.
Dagens opdatering for 23.01.2025. Skrevet af Kenneth Rasmussen
Tirsdag og onsdag nat har rusland angrebet Ukraine med ca 100 droner pr nat, og igår også med 4 iskandermissiler. Der har været flere døde og mange sårede, da missilerne var rettet mod Zaporizhia, og en boligblok blev ramt. Enten direkte, eller af rester.
Dagens kampe
Der er ikke særlige store bevægelser på de forskellige frontafsnit, men det betyder ikke at kampene ikke er hårde. Onsdag blev de russiske tab opgjort til 1950, døde, sårede, savnede osv. Og det er immervæk en slat. Så der er meget hårde kampe, og de er meget kostbare.
Hvad vil Trump gøre for at få fred?
Jeg har som alle andre holdt øje på Trump og hans udmeldinger. Hvad mener han når han siger, at han stopper krigen på 24 timer? Det var selvfølgelig en hjerneprut, men sådan ævler han hele tiden. Det er bare hans stil. Men nu har jeg hørt tilstrækkeligt til at jeg tør give en analyse og et bud på hvad og hvordan han vil takle en fred i Ukraine.
Det har aldrig været Trumps intention at lave et fredsmøde i f.eks Schweiz, med deltagelse af rusland, Ukraine og andre lande. Det var måske nok det, vi havde i tankerne. Jeg havde ihvertfald, for selv Trump tror vel ikke på at en samtale får putin til at stoppe krigen. Mit gæt er, at Trump vil have parterne SELV til at finde ud af at stoppe kampene. For så vil han ikke se dum ud, hvis de samtaler bryder sammen. Han vil ikke risikere, at samtalerne bryder sammen på en konference han har sørget for at få istand. Trump vil sætte gang den amerikanske olieproduktion for at få olieprisen ned, og opfordrer Saudiarabien og OPEC til at sætte produktionen op og få prisen ned. Han truer desuden med at lægge sanktioner og tariffer på varer fra rusland, og opfordrer Kina til at få styr på putin. Han har ikke truet med sanktioner mod Kina endnu, men det vil være et af værktøjerne han kan bruge. Og de kan sidde løst, fordi han er i gang med at planlægge en handelskrig mod Kina, og der kan man ramme Kina hårdt. Der er allerede sanktioner mod kinesiske banker og firmaer, der skulle vove at handle med det russiske militærindustrielle kompleks, og det har voldsomme konsekvenser for russiske borgere. Da rusland ikke producerer f eks biler selv mere, dem køber de i Kina. Og betalingen skal jo sendes til en kinesisk bank, og de er meget meget påpasselige nu med at modtage penge fra rusland.
At sænke oliepriserne kommer jo til at tage noget tid, og OPEC vil næppe gå med til at sænke prisen. Så fremtiden vil vise, hvor aggressivt Trump vil bruge sanktioner. Han har sagt til ukrainske embedsfolk forleden, at han er parat til at skærpe sanktionerne, og det kunne godt være, at det bliver mod aftagere af russisk olie, altså kinesiske og indiske firmaer. Allerede nu ses det, at de over hundrede sanktionerede olietankere fra skyggeflåden ligger stille rundt om i verden, for det firma der aftager olien, vil blive sanktioneret.
Der må også være nogen der har fortalt Trump, hvor galt det står til med den russiske økonomi. For han lader til at have et realistisk billede af den, hvor der tidligere var en opfattelse omkring ham, at rusland og russisk økonomi var for stor til at blive besejret. Og så lader det til at nogen har forklaret ham, at det ikke nytter at fjerne våbenhjælpen til Ukraine, for så har putin jo ingen grund til at komme til forhandlingsbordet.
Så putin skal efter Trumps mening standse krigen, og samtaler skal indledes. Hvis ikke, vil Trump sætte ind med sanktioner, og producere olie for at få prisen meget langt ned. Der er ikke tale om at sende flere våben endnu, men det kan komme, for putin holder fast i sine mål, som er at Ukraine skal kapitulere, intet medlemskab af NATO nogensinde, områder russerne ikke har kontrol over endnu skal overdrages, og sikkert en række andre krav til den sikkerhedspolitiske situation i Europa, som han havde før invasionen. Og Peskov, putins talsmand, bemærker, at der ikke er noget nyt i Trumps udtalelser om sanktioner. Så vi må håbe, at den russiske linie pisser Trump så meget af, at han går all in på hjælpen til Ukraine.
Slovakiet herre i eget hus?
Slovakiets premierminister Robert Fico har luftet tanker om at det ville være en god ide, hvis Slovakiet trak sig ud af både NATO og EU. Og den ide kan jeg kun bifalde, for Fico er en populist, der vil have forbindelser til rusland, have russisk gas, og være freeloader i EU og NATO, samtidig med at tilslutningen til NATO og EU er rekordlav. Det er den på grund af konstant russisk misinformation som regeringen tillader. Hvordan det skal gå med en lille økonomi på 5 millioner indbyggere, uden EU, kunne jeg godt tænke mig at vide. Men sådan er er det jo med populister.
Ukrainske krigsfanger dræbt
På de sociale medier cirkulerer der en video og billeder der viser russiske soldater, der henretter 6 ukrainske soldater, der ligger på jorden med hænderne over hovedet. De blev en efter en hevet op og ført lidt væk og skudt. Det er russiske soldater der har optaget videoen. Denne episode er endnu en i en lang række af drab på ukrainske soldater, der har overgivet sig. De relevante myndigheder i Ukraine er involveret og kender til episoden, der bliver efterforsket.
Frihed for Ukraine
Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Vi har sendt Termiske Droner, militære vinterjakker, brandslukkere, laptops, generatorer, medicinsk udstyr og meget andet direkte til soldaterne i Ukraine.
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”