En Gerberadrone fundet på en polsk mark / Foto: Facebook, Nocna Jazda Tomaszów Mazowiecki
De russiske droner over Polen er ikke et tilfældigt sammenfald, men en tilsigtet krænkelse af Nato-luftrum. Sagen blotlægger et teknologisk og strategisk dilemma: Vi har dyre, højteknologiske våben, men mangler rimelige og skalerbare svar på industrielt droneangreb og på Ruslands hybridkrig.
Kronik af Frihed for Ukraines formand Jens Alstrup. Oprindeligt bragt i POV International, Copyright POV International
Der er mange tal i omløb, men under alle omstændigheder står det klart, at et betydeligt antal russiske droner fløj ind over polsk luftrum tidligt om morgenen den 10. september. Ingen af de droner, der har været kontrolleret, indeholdt sprængstof.
Der har før været russiske og ukrainske droner og missiler, der har ramt ind over Polen, Moldova og Rumænien. Fejl sker. Der har da heller ikke været nogen særlige reaktioner på det. Men to er et utroligt sammentræf, og jo, det kan ske, som det gjorde med to ukrainske S300 luftværnsmissiler, der ramte ind over Polen. Men den mængde russiske droner, der blev sendt ind over Polens luftrum, er ikke et tilfælde. Dermed er det en forsætlig krænkelse af det polske luftrum. Alle andre påstande vil være en grov undervurdering.
Så langt, så godt, men hvad betyder det for os, og hvad kan og vil vi gøre?
Natos teknologiske dilemma
Dronerne, hvis type ikke er offentliggjort i en samlet oversigt, ser ud til at være af typen Gerbera og Shahed/Geran. Gerbera er typisk en observationsdrone, ofte brugt til at aflede det ukrainske forsvar ved at være en billig lokkedue, og Shahed (det iranske navn) eller Geran (den russiskproducerede variant), kan både være et primitivt krydsermissil med 50-80 kg sprængstof i næsen eller en observationsdrone med en rækkevidde på langt over 2.000 km.
I det mindste ser en af Gerberadronerne ud til at være skudt ned med et AIM-120C7 luft-til-luft-missil. Gerberadronen koster cirka 10.000 dollars. AIM-120C7 ligger i prisklassen omkring to millioner dollars. Det er oplyst, at det var hollandske F35 og polske og andre F16, der skød dronerne ned. At F35 har de kostbare missiler, giver god mening, men det giver ingen mening at bruge dem mod den type mål.
Det udstiller, hvor afklædt Nato står over for angreb bestående af store sværme af billige droner. I dag er den mængde, Rusland sendte ind over Polen, i øvrigt en meget lille sværm. Jo, vi kan godt skyde dem ned, men i Ukraine oplever man ugentligt, at der en enkelt nat kan være over 600-800 droner og missiler! Uden at kende Natos reserver, så vil jeg vove pelsen og påstå, at med en stykpris på to mio. dollars og 800 droner på en enkelt nat, så får vi hurtigt tømt både lagre og statskasser.
Ukrainerne bruger ofte maskinkanonerne på deres F16 mod dronerne. Det er det rigtige våben at bruge, men at skyde et mål ned på samme måde, som Den Røde Baron kæmpede for over 110 år siden, er vanvittigt farligt for et moderne kampfly. Det er bekræftet, at et af de ukrainske F16 blev tabt netop ved at vragdele fra målet ødelagde flyet, og det er næsten helt sikkert, at endnu et F16 blev tabt på samme måde.
Luft-til-luft-missiler reserveres i Ukraine til at nedkæmpe fjendtlige fly og moderne typer af krydsermissiler. Dette er Natos akilleshæl. Vi har en masse high tech på allerøverste hylde. Lige det rigtige til at vi næsten risikofrit kan gå ind og gøre, hvad vi nu vil, mod ”tin pot countries”, som briterne hånligt kaldte mærkelige, fjerne og diktatorledede lande for. Det virker bare ikke i en industriel krig.
Vi er gået i gang med lange udviklingsprojekter, der løber over flere år, for at imødegå udfordringen. Jeg ved ikke, hvad vi skal bruge det til, når teknologien ændrer sig hver tredje måned, og næsten alt ud i droner er forældet efter seks måneder. I det mindste viser vi, at vi gør noget og bruger penge. P.t. arbejder mange med elektriske interceptor-droner (som nedskyder fjendtlige droner/små krydsermissiler). Nogle med udviklingstider på flere år efter samme metoder, som man brugte i 1940’erne, blot endnu langsommere end tidsrammerne end i det førnævnte årti.
Andre projekter er meget hurtigere, og de er stort set alle sammen fra Ukraine. Der er flere færdige interceptor-droner i Ukraine, og de er operative. Udfordringen er blot, at Shahed/Geran snart kun flyver med en meget primitiv jetmotor (pulsejet, som V1 under Anden Verdenskrig), hvilket bringer dem op i større højde, end de elektriske droner kan nå, og større hastighed, end alle på nær ganske få elektriske droner kan matche.
At matche hastigheden er i øvrigt ikke nok for en interceptor. Der er også en jetdrone flyvende nu, men de har opdaget, at når man flyver 900 km/t, så kræver det teknologi ud over, hvad der kan fremstilles på et køkkenbord, hvis man har tænkt sig at ramme noget med de hastigheder.
Læg hertil, at Europa har ikke trykket på ”krigsknappen”. Patenter, kommercielle interesser, nationale hypheste, manglende politisk vilje til at tage chancer osv. forhindrer os i at satse benhårdt på de bedste teknologier på tværs af virksomheder, patenter og lande. Vi har end ikke en centralkommando for våbenudvikling. At det går så enestående stærkt i Ukraine, skyldes som alle ved, at det brænder under fødderne på dem, og derfor er man i de fleste tilfælde klar til at dele sine teknologier med sine kollegaer.
I Ukraine er der en myriade af startups og idéer og en meget kort proces fra idé til produkt. Bagsiden er, at der også er mange parallelle udviklinger og dermed meget spild. Mange små, yderst interessante idéer lider nød som følge af manglende finansiering, bl.a. fordi fantaster lykkes med at tage opmærksomheden bort fra folk, der virkelig kan få tingene til at fungere.
Vi må give Kreml, at det står 1-0 til Moskva. Det er den triste realitet. Er der noget, der står lysende klart, så er det, at det kun er Rusland og Ukraine, der reelt har erfaring med en moderne dronekrig.
Et led i hybridkrig
En opgørelse viser, at angiveligt 38 procent af kommentarerne til de russiske droner over Polen angiver, at dronerne i virkeligheden er ukrainske. ”Velinformeret”, en dansk kanal på Telegram styret fra Rusland af en russer, der også har dansk statsborgerskab, kan forklare, at dronerne i virkeligheden er fra Ukraine. Kommentarsporene på Facebook for Berlingske, B.T., Ekstra Bladet osv. svømmer over med den slags kommentarer fra russiske trolde, sølvpapirshatte og ”fritænkere”.
De sidste, den type, man for 40 år siden kunne møde på bodegaen, og som i al fortrolighed forklarede dig, at Armstrong aldrig var på månen, har nu fri leg i det offentlige rum. Først grinede vi af dem. Nu kan de vinde valg i flere store lande, og ofte tager de hele dagsordenen i diverse kommentarspor. Lur mig, om der ikke kommer en masse af slagsen til denne kronik.
Sagen er, at løgn er ikke et synspunkt. Løgn er bare løgn. Det har ingen berettigelse til at nyde adgang til den offentlige debat. Der hører fakta og synspunkter hjemme. Når så mange spor kan overtages af det segment, selv i lille Danmark, hvor støtten til Ukraine er massiv, så må man konstatere, at vi er forsvarsløse over for russisk hybridkrig. Vi bør have et værn, ligesom det i Østrig, der kunne sætte David Irving bag tremmer for hans påstande om, at holocaust ikke havde fundet sted. Naturligvis et værn, der også er sikret mod misbrug, gennem brug af domstole, anklagemyndighed osv.
Det er selvfølgelig kun i de værste tilfælde, at det kan komme i brug, og for de mindre bør der ydes mere mediestøtte reserveret til faktatjek, så den slags kan blive imødegået. Medierne bør også være mere aktive til at lue det værste ud i deres kommentarspor på sociale medier. Gør vi ikke noget, så taber vi før eller siden, og Orwells dystopiske verden i 1984, hvor løgn er sandhed, bliver virkelig og vores frihed en fjern fremtid.
Dronerne er således blot et logisk næste skridt i Ruslands hybridkrig mod os.
Vi skal vinde hybridkrigen
Personligt var jeg overbevist om, at vi nu skal se en perlerække af bekymrede og måske endda flammende taler, og sørgeligt ringe handling. Det kan opfyldes endnu, men præsident Trump foreslog konkret, at USA vil pålægge told på de lande, der fortsat importerer russisk olie, og at EU skulle følge med. Det er konkret, og det kan gøre ondt på Rusland. Trump kan skifte mening fra dag til dag. Toldmure har ikke været populære i EU i årtier.
Mette Frederiksen taler om, at vi skal fortsætte vores støtte til Ukraine. Det er en god idé, men for generelt til at gøre indtryk på Moskva. Et helt konkret projekt til at ramme, hvor det gør rigtigt ondt, vil gøre indtryk på Moskva. Symboler har betydning i Rusland, langt mere end hos os. En milliard fra eller til er bare statistik. Det er vigtigt, at vi også vinder hybridkrigen, som denne krænkelse er en del af.
Frihed for Ukraine
Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Vi har sendt Termiske Droner, militære vinterjakker, brandslukkere, laptops, generatorer, medicinsk udstyr og meget andet direkte til soldaterne i Ukraine.
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”