logo

Spektakulære angreb på russiske jernbaner

Severomuysky-togtunnelen i den sibiriske republik Buryatia

Ukrainsk angreb på Bajkal-Amur jernbanen i Sibirien. Fortsat høje russiske tabstal. Journalistiske mavefornemmelser kontra generaler og opinion.

Dagens opdatering for 02.12.2023. Skrevet af Kristian Hardon

1. Offensiven og dagens kampe
2. Journalistiske mavefornemmelser kontra generaler og opinion
3. Frihed for Ukraine

1. Offensiven og dagens kampe

To spektakulære angreb på Bajkal-Amur jernbanen (BAM) i Buryatien i Sibirien skete torsdag.

Først Severomuysky-tunnelen og senere “Djævelens Bro”100 km derfra. Begge steder har SBU taget æren, og modus operandi lader også til at være ens, med sprængstof placeret på godsvogne med brændstof der er sprængtved de rette flaskehalse langs jernbanen.

Læs og se mere på Politico og X (Tidligere Twitter)

Torsdag til lørdag har igen budt på voldsomme kampe med tilhørende høje russiske tabstal hhv. 1180 torsdag, 1280 fredag og 1070 lørdag.

Generalstaben melder om 82 kamphandlinger torsdag, 84 fredag, og 69 lørdag kl. 18.00.

Ligeså var der torsdag 1 missilangreb, 71 luftangreb og 80 MLRS-angreb. Fredag 2 missilangreb, 30 luftangreb og 71 MLRS-angreb. Lørdag inden kl. 18.00 3 missilangreb, 15 luftangreb og 18 MLRS-angreb.

130 byer og landsbyer har været bombarderet de seneste tre dage.

Kupyansk og Lyman har set forøget aktivitet med marginale russiske fremskridt ved Synkivka. Generalstaben melder om 7 angreb ved Kupyansk torsdag, 13 fredag og 7 lørdag. Ligeledes 6 angreb ved Lyman torsdag, 8 fredag og 3 lørdag.

Bakhmut har set hårde kampe de seneste dage og russerne har gjort nogle mindre fremskridt nord for byen ved Khromove. Ukrainerne har afholdt 60 angreb torsdag til lørdag omkring byen.

Angrebet på Avdiivka tager snart hul på sin tredje måned og forsætter ufortrødent. Der er fortsat hårde kampe ved Stepove og ved koksværket centralt. Her er russerne trængt ind til den bebyggelse Stepove og til udkanten af koksværket hvor der kæmpes hårdt.

Det er nærliggende at se ligheder med sidste vinters angreb på Bakhmut, og så dette mobik-masseangreb, men der er alligevel nogle potentielt afgørende forskelle.

1. Russerne havde langt mere artilleri ved Bakhmut end de har nu.

2. Russerne startede med langt bedre tropper, masser af VDV, hvor de nu bruger Mobiks.

3. Da VDV var udmattet, vendte russerne sig til Wagner. Nu er der kun få specialstyrker til forstærkning.

4. Wagner var veludrustet til opgaven, hvorimod der nu ses mange ældre køretøjer involveret.

5. Russisk luftvåben var i stand til at flyve over byen pga. manglende luftforsvar, hvilket er vendt 180 grader med følgende nedskudte russiske fly.

6. Det anslogs at Rusland havde omkring 10 millioner granater af alle typer ved hånden ved Bakhmut, og nu importerer russerne nordkoreansk og kinesisk ammunition, der tilmed eksploderer i rørene på de slidte kanoner.

7. Modsat Bakhmuts metodiske retræte der foregik med så sparsomt mandskab som muligt, er der blevet tilført 12 brigader til Avdiivkas forsvar.

Marinka har som vanligt set hårde kampe. Der går forlydener om russiske fremskridt, men disse er er stadig ubekræftede.

Robotyne og Verbove har set en del russiske forsøg på at tilbage erobre stillinger, med omkring 15 daglige angreb ved de to byer, men uden ændringer i frontlinjen.

Krynky har holdt endnu en uge. Flere geo-lokaliserede klip har vist ukrainske patruljer ind i skovarealet syd for byen, og meget af samme skov menes nu at være en gråzone.

2. Journalistiske mavefornemmelser kontra generaler og opinion

“Putin seems to be winning the war in Ukraine—for now. His biggest asset is Europe’s lack of strategic vision”

Lettere modløse artikler er den forgangne uge blevet udgivet af både The Economist og Der Spiegel. Der Spiegel begræder ”Den endeløse krig” der nu går ind i sin anden vinter på forsiden. Imens er stemningen i lederen fra The Economist indkapslet i overskriften ovenfor. Med stilstanden på frontlinjerne og et muligt valg af Trump forude frygtes det værste, og The Economist tolker den hidtil utilstrækkelige hjælp fra Vesten som værende lig med at Putin har medvind i sejlende.

“Western governments insist they are as committed to Ukraine as ever. But polls around the world suggest that many doubt it.”

Dette sørgmodige billede der males i The Economists ovenstående citat står dog i skarp kontrast til flere interessante meningsmålinger der også er udgivet for nylig.

Først har The Reagan Foundation i en rundspørge fået bekræftet amerikanernes støtte til Ukraine. Den forbliver konsistent omkring 59%, fordelt på 75% blandt demokratiske vælgere, og 49% blandt republikanere. Samtidig udtaler den nyvalgte Speaker of the House Mike Johnson (R) at Ukraine er en prioritet, og at det ikke kan tillades at Putin marcherer gennem Europa.

Den anden meningsmåling er et studie udgivet i tidskriftet Interantional Affairs november. Den sammenholder en række europæiske landes politiske grupperingers holdninger til krigen. Bortset fra Ungarn, så er der i de resterende 9 EU- og NATO-lande overvældene støtte til Ukraine i de fleste politiske grupperinger. Dette kan eksempelvis ses i de vedlagte grafer med spørgsmålet om Ukraine bør afstå territorium og sanktionerne bør løftes, her er det kun højre-populistiske elementer i Tyskland og Ungarn der støtter forslaget.

Den tredje meningsmåling er en telefonisk russisk undersøgelse af støtten til krigen fra oktober. Her støtten til krigen faldet fra 22% i februar 2023 til 12% i oktober.

44% har fået mindsket deres indkomst. 20% kan ikke få vigtig medicin. Og kun 5% af russerne tror at deres situation vil blive forbedret af de forøgede militærudgifter.

52% af russerne lider enten af depression eller angstanfald, hvilket folk i høj grad tillægger deres forværrede økonomiske situation.

Meningsmålingernes mindre nedslående billede af folkestemningen, falder sammen med to interview fra den forgangne uge med to amerikanske generaler.

Washington Post interviewer General Petraeus, tidl. øversbefalende i Irak og Afghanistan. Til spørgsmålet om General Zaluzhnyis udlægning af situationen i The Economist for nylig svarer Petraeus: ”I’d get him the capabilities that he identified as being needed to break out of that positional situation, out of that stalemate, if you will.”

Altså kort sagt, send mere grej. Petraeus eksemplificerer yderligere med de forsinkelser på kampvogne, klyngebomber, og kampfly ukrainerne har måtte lide under. Samtidig har der været forventninger om snarlige gennembrud i befæstede og minerede områder, uden overtal eller luftherredømme. En opgave han ikke mener nogen hær kunne fuldføre.

I et interview til Radio Free Europe mener General James L. Jones, tidl. NATO supreme allied commander in Europe (2003-06), heller ikke at det noget russisk overtag at spore:

”I don’t see a definitive advantage on either side, except for the fact that there’s pretty much no doubt that Russia will not be successful in taking over Ukraine as a country. ”

Samstemmigt med Gen. Petraeus, mener Gen. Jones at Zaluzhnyis opråb bør følges, da han også ser manglende våbenleverancer som værende hovedårsag til den manglende offensive succes for Ukraine i 2023. ”We were too cautious about not giving the Ukrainians weapons that could strike into Russia. And so, you’re really causing them to have to fight the war with one hand tied behind their backs.”

Jones mener samtidig at de nu etablerede forsyningskæder, samt udsigten til vestlige fly forbedrer chancerne for Ukraine i 2024.

Opskriften fra generalerne virker også forholdsvis simpel, giv ukrainerne det de beder om. Denne simple plan, taget sammen med den vestlige befolknings generelle velvilje bør være mulig at kombinere produktivt. Særligt når velviljen også lyder fra NATOs generalsekretær Jens Stoltenberg efter ugen afsluttede udenrigsministermøde i Bruxelles: “Last year, Ukraine won the battles for Kyiv, Kharkiv and Kherson. This year they continue to inflict heavy losses on Russia… Most importantly, Ukraine has prevailed as a sovereign, independent, democratic nation. This is a major achievement – a big win.” He emphasised that “Ukraine is closer to NATO than ever before,” adding that “we will continue to support them on the path to membership”

Ligesom Stoltenberg er heller ikke defaitisme at spore i Zelenskijs seneste interview til AP i går. Nok har modoffensiven ikke opnået alt der var ønsket, men: “There is not enough power to achieve the desired results faster. But this does not mean that we should give up, that we have to surrender… We are confident in our actions. We fight for what is ours.”

De mørke skyer The Economist og Der Spiegel ser på horisonten når de tolker på modoffensivens utilfredstillende resultat, og ditto ser svindende støtte blandt befolkningerne pga. af samme, virker det som ufunderet spekulation. Viljen til at støtte Ukraine lader ikke til at fejle noget blandt flertallet af både europæere og amerikanere. Herimod står som kontrast den meget lille portion af russerne der rent faktisk støtter krigen.

Portrætteringenaf en styrket Putin, hvis situation ligefrem ser gunstig ud, med en befolkning der har vænnet sig til sanktioner og andre medførte krigslidelser og derfor bakker ham op, en økonomi der ryster sanktionerne af sig, og våbenleveringer fra Nordkorea og Iran der kompensere for det tabte, virker som et skønmaleri. Nok er krigen ikke vundet endnu, men manglende ukrainsk fremskridt er langt fra at være det samme som et nederlag.

3. Frihed for Ukraine

Vi samler penge ind til julegaver til soldaterne i de enheder, vi har direkte kontakt med. Får vi flere gaver, end vi kender soldater, har vi en aftale med Kharkivs Militærdistrikt om, at de sender ud til endnu flere enheder. Du kan støtte os via vores Webshop

Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker og isolerede gummistøvler, som vi sætter til salg, så du kan give det som en gave til soldaterne. 

Foredrag med Jens Alstrup & Samuel Rachlin
I det nye år, holder Jens foredrag sammen med Samuel Rachlin om krigen i Ukraine. Vi afholder det sammen med Kolo Nordic og vi glæder os til at fortælle.

Risskov Centret, Aarhus den 18. januar 2024. Billetter kan købes via Billetto

Høje Taastrup, 23. januar 2024. Billetter kan købes i vores Webshop  

Donationer og medlemskab af Frihed for Ukraine
Direkte donationer til Frihed for Ukraine kan overføres til konto:

Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Du kan også melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores opslag og give et like. Mange tak til de mange, som gør det! Og selvfølgelig også mange, mange tak til de mange, som sender os deres bidrag! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »
0