Ukrainsk drone operatør / Foto: Ukraines Nationalgarde, Creative Commons Attribution 4.0 International license.
Massive droneangreb på både Ukraine og rusland, største russiske tabstal hidtil og CDUs formand fra Tyskland skruer bissen på i valgkampen og sender et signal til rusland og vælgerne.
Dagens opdatering for 12.11.2024. Skrevet af Kenneth Rasmussen
Natten til søndag blev Ukraine angrebet med et rekordstort antal droner, 145 stykker. De fleste blev skud ned og bragt ned med andre midler, men mange slap igennem og ramte civile mål over hele Ukraine. Mindst en civil person blev dræbt. Zaporizhia ser ud til at være det nye mål for glidebomber, og blev forleden ramt af tre af dem. Det var også der, hvor 10 civile blev dræbt af glidebomber i sidste uge. Man skal erindre, at ligesom i Kharkiv er det udelukkende terror mod befolkningen, idet de rammer civile mål, og der selvfølgelig ikke ligger militære mål inde i byerne. Jo der er soldater, men det er en virkelig risikabel metode at bruge mod enkelte soldater.
Ukraine sendte også et stort antal droner retur i weekenden, og det kom endda i breaking news, at de havde formået at forstyrre trafikken i 3 ud af 4 af moskvas lufthavne. Jeg ved ikke hvad målet var, men hvis det var at få opnå opmærksomhed, så må man sige det lykkedes. Det kunne være, at minde befolkningen i moskva om, at de faktisk er i krig. Altså psykologisk krigsførelse. Det er fint med mig, så længe det går ud over hårde militære mål som depoter. Og netop der har Zelenskij udtalt, at deres indsats mod diverse depoter har nedsat mængden af især artilleriangreb mod ukrainske styrker betydeligt. Det er dog stadig svært, og der er stadig fremskridt for russiske styrker, men det er fra flere kilder blevet bekræftet, at der er mindre artilleri og granater til rådighed.
Dagens og ugens kampe
Dagens og ugens kampe har fulgt det samme mønster som de sidste mange måneder. De russiske styrker rykker frem med en hastighed på ca 2 km om ugen, og det tæller desværre stadig i det lange løb. Som før beskrevet, så kommer de russiske styrker ikke nogen steder direkte mod Pokrovsk, men det ser ud til at de vil lukke det store hul mellem Vuhledar i syd, og fremrykningen mod Pokrovsk i nord. Nedenstående er kort med 6 dages mellemrum så man kan få en fornemmelse for planen.
Der er et stort bassin for vand bag en dæmning i området, og Ukraine har beskyldt rusland for at beskyde dæmningen. Hvis dæmningen ødelægges, vil situationen for de ukrainske soldater i området blive særdeles vanskelig, og hele området ville blive oversvømmet. Man skal huske på, at rusland har gjort den slags før, med voldsomme konsekvenser for civile og miljø til følge. Så hvis i hører noget om en dæmning der bliver angrebet i et område ved en by der hedder Kurakhove, så er det der, det sker. Og hvis i hører rusland sige at det er ukrainske styrker der selv sprængte dæmningen, så passer det ikke. Jo ukrainske styrker har sprængt dæmninger eller ihvertfald een nord for Kyiv i 2022, for at sinke den russiske fremrykning. Men det må de faktisk godt, da det er deres egne dæmninger, groft sagt. Men rusland må absolut ikke, og de har før vist sig at være villige til at sprænge dæmninger i luften med enorme menneskelige og miljømæssige konsekvenser for Ukraine til følge
Andre nyheder
CDUs partileder lader op til valget i Tyskland, som desværre kan lade vente på sig et godt stykke tid. Før i tiden har han udtalt, at han som kansler ville give Ukraine de tyske Taurusmissiler, hvis ikke rusland stoppede angreb på civile mål i Ukraine. Nu har han så råbt lidt højere, og siger nu, at han som kansler vil give Ukraine Taurusmissiler hvis ikke rusland stopper krigen indenfor 24 timer. Nu er det altså ikke fordi at disse missiler ville have en så afgørende betydning, at putin ville sige, “så opgiver vi sgu og tager hjem”. Det er da nogle fremragende missiler med nogle egenskaber som virkelig vil være nyttige for Ukraine. Men afgørende bliver de ikke, men ikke desto mindre en stor hjælp.Problemet er bare, at der ifølge kansler Scholtz, skal tyske tropper til Ukraine for at instruere hvordan disse missiler skal bruges. Og tyskere i Ukraine i krig mod rusland er noget de tyske politikere er allergiske overfor.
Det forlyder netop, at det tyske valg skal afgøres den 23-2-2025.
Ifølge Forbes som er et respekteret medie, har Taiwan siden 2023 i stilhed hjulpet Ukraine med luftforsvar. Både noget af deres moderne stads, men også over 60 år gamle HAWK missilbatterier. Det virker måske mærkeligt, men de virker fremragende mod droner og andre mål, de er i stand til at blive integreret med mere moderne systemer, og dermed drage nytte af moderne radarsystemer. Det er slet ikke dumt tænkt. Det skulle ifølge artiklen være USA der er formidler af den aftale. Der er masser af HAWK missiler rundt omkring i verden, og hvis de kan findes frem fra gemmerne, så er det jo godt.
De russiske tab har to dage i træk været tæt på 2000 soldater to dage i træk. Og i oktober meldes det, at rusland havde et tab på 41.000. Det er det totale antal af døde, sårede, taget til fange osv. En definition kunne være, “dem der ikke umiddelbart kan deltage i kampene.” Og så kan det jo godt løbe op. Ukraine udtalte mandag, at det russiske tabstal nu var på 710.000. Det britiske Forsvarsministerum har sat tallet til ca 690.000, og de ukrainske tal er generelt respekteret som så tæt på sandheden som man kan komme under disse omstændigheder.
De russisk tab har siden den russiske offensiv i maj været meget bekostelig, og den ene sørgelige rekord i menneskeliv efter den anden er blevet overgået. Og med udsigt til nordkoreanske soldaters indtræden i krigen, vil disse tal desværre stige dramatisk.
Frihed for Ukraine
Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Vi har sendt Termiske Droner, militære vinterjakker, brandslukkere, laptops, generatorer, medicinsk udstyr og meget andet direkte til soldaterne i Ukraine.
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”