Dagens opdatering, Skrevet og oversat af Jan Olsen, korrektur af Kristina Askøe
1 Offensiven
2 Dagens og ugens kampe i perspektiv
3 Andre nyheder
4 Kampen imod misinformation
5 Ugens baggrundsartikler og videoer
6 Frihed for Ukraine
OFFENSIVEN – OVERSIGT
A) STADIG IKKE MEGET NYT FRA FRONTEN….
Umiddelbart ville det være konklusionen, hvis man blot kikkede på et kort, som mange gør, og ikke kikker på de Russisk tabstal på samme tidspunkt..
Der har været flere analyser fremme i den seneste tid blandt andet fra Center for Strategic & International Studies (CSIS), som prøver at sammenligne forskellige offensiver siden Galicia i 1914 og frem til Ukraine i dag. CSIS hovedkonklusionen er at fordi russerne, har konstrueret dybe forsvars linjer så har kun sommeren offensiven i 1916 været langsommere end Ukraines sommer offensiv anno 2023
Selvom det for nogen er interessant at regne på ”fremrykning i meter”, så overser dens slags ”analyser” (som pressen desværre elsker) totalt, at man i 2023 har helt andre våben til rådighed i en moderne krig og at krigen derfor kæmpes til lands, til vands, i luften og langt bagved fronten på en helt anden måde i dag.
I dag sker en masse af Ruslands tab som vi ved, ikke kun ved frontlinjen, som isoleret set ikke har flyttet sig ret meget, og slet ikke så meget, som vi alle havde håbet på, da sommeroffensiven startede.
MEN man skal heller ikke stirre sig blind på fremrykningen på landjorden alene (man kunne f.eks som mod-argument fremhæve, at den russiske flåde er blevet tvunget ud af hjemmehavnen af et land uden flåde etc. som et eksempel på, hvor meget “terræn” er vundet af Ukrainerne i den samme periode).
Krig er som bekendt lige så meget logistik og industriproduktion, som det er politik og bevægelse på landjorden. Og på de første punkter ser situationen for Rusland efterhånden meget svær ud (bla pga våbentyper, som ikke fandtes i tidligere krige).
Og når Rusland indenfor 10 til 14 måneder løber tør for kampvogne og lidt senere APCs og logistik materiel, så kommer deres front til at bryde sammen. Så ændrer billedet sig igen.
Det er ikke den første krig, som efter +600 dage ser demoraliserende ud, men det overkommer Ukriane og vi andre osse.
Og hvis du studsede over udtalelsen ”når Rusland Indenfor 10 til 14 måneder løber tør for kampvogne”, så læs den længere analyse af den russiske kampvognsituation, og hvorfor de matematisk løber tør for dem indenfor relativt kort tid.
B) OG RUSLAND TABER STADIG MANGE TROPPER HVER DAG
For Fakta er også, at Rusland har mistet en frygtelig masse tropper i forsøget på at ramme Ivanivka-zonen på østfronten i de seneste par uger. Hele den russiske strategi med at angribe nord og syd for Avdivka ser ud til at være baseret på en ret latterlig Phyrric-strategi, som alene sker, fordi Putin ønsker en ”sejr” ved Avdivka inden valget.
Vi kalder den slags for en ”Pyrrhic sejr”, fordi den ikke er værd at vinde, siden så meget er tabt for at opnå det. Ordet kommer fra navnet på Pyrrhus, en græsk konge af Epirus, som led store tab ved at besejre romerne ved Asculum i Apulien i 279 f.v.t. Den græske general Phyrrus slog en romersk invasion tilbage i slaget ved Ascalum. Men Omkostningerne ved det slag var så enorme, at der ikke var nogen ressourcer tilbage til at bekæmpe romerne næste gang, de kom tilbage for at afslutte arbejdet. Kort fortalt, så vandt han slaget, men det kostede Grækenland krigen og dets uafhængighed i langt over 1.000 år.
Rusland ser ud til at være parat til at erobre Avdivka på samme måde. Og i det lange løb risikerer det at koste dem krigen, da de pt. opbruger både mænd og materiel langt hurtigere, end det kan erstattes.
Kigger man på statistikken for de dokumenterede tab i slaget ved Avdiyivka for perioden mellem den 9. oktober op til den 27. oktober 2023 så et tabene af tungs materiel 157 stk for Rusland) og 9 stk for Ukraine. Tabene I mandskab er nærmere 15 til 1.
Men, alligevel skal vi ikke glemme, at der kan være visse fordele ved at tage Avdivka på denne måde, hvis du som de russiske generaler er ligeglade, og det kun betyder noget at vinde.
Avdivka har en stor svaghed, nemlig at den afhænger af en enkelt større vej for at forsyne den. Så hvis Rusland rykker frem 2-3 km i den nordlige knibtangsbevægelse, er denne smalle forsyningsvej i det væsentlige afskåret, og levedygtigheden af byens forsvar bliver reduceret til et farligt niveau.
Russerne ser ud til at have skubbet Ukraine tilbage til jernbanelinjen i nord, og Terracon er nu bekræftet som under russisk kontrol. Det er en farlig, men endnu ikke fatal udvikling, og noget, som Ukrainerne bør holde øje med.
Putin ønsker tydeligvis en succes forud for sit valg – som om dette ville gøre nogen forskel offentligt. Men det gør det åbentbart for ledelsen og Putin. De vil se, hvor mange der faktisk stemmer på Putin og vide, hvordan folk virkelig tænker om Putin – han vil naturligvis vinde med et uhyrligt stort tal, men de virkelige resultater vi ikke kommer til at se, vil være en ægte test af hans popularitet.
I nord har russerne forsøgt at bryde jernbaneforsvaret med mekaniserede styrker, og disse mislykkedes. Så i stedet ser det ud som om, russerne har besluttet at stoppe med at bruge kampvogne og er gået over til infanteri i massevis i området mod nord. Det er ved at blive svært for Ukraine, fordi de er ved at løbe tør for ammunition til artilleri og morterer.
På den sydlige arm af Avdivka har vi oplevet små, men vigtige russiske gevinster.
Rusland sigter ikke efter at minimere sine tab. De er ligeglade med dem. De vil kun vinde. Enhver pris skal betales, og de har tydeligvis planlagt dette hele sommeren.
De har endda overført reserver hertil og optrappet luftangreb med FAB-500 bomber.
Ukraine er nødt til at se meget nøje på dette – jeg tror, det har overrasket dem. Det første angreb kendte de til, men de erkendte ikke denne længde og dybde af kampagnen, som russerne er villige til at gennemføre. Jeg er ikke sikker på, at de troede, at Rusland overhovedet kunne klare det. Det har været et wake up call.
Og lad det være sagt. Et tab af Avdivka ville være en PR og strategisk fiasko, og det er uklart, hvad de kan gøre ved det. Manglen på amerikansk bistand på grund af Kongressens mangel på en formand har kompliceret tingene.
Alligevel bizart nok er det lige mod nord på Andrivka-Klieshievka-fronten, at det nu er blevet klart, at Ukraine samtidigt er rykket frem under stram OPSEC. De står i dag dybere, end vi åbenlyst er blevet fortalt af dem. Det har flere spekuleret på, men nu siger Rusland også, at Ukraine er gået længere deroppe end først antaget.
Så nej, fronten er alt andet end ”stille” og succes måles ikke kun i eroberede meter i dag.
I det sydlige Ukraine presser Ukraine stadig mod Kopani.
I Kherson har ukrainerne angiveligt gjort flere indtog over floden og erobret Pitstepne.
Tung tåge har gjort russiske kontraoperationer vanskeligere, og de ukrainske styrker har brugt det til deres fordel.
Ved Pischanivka har Landgangsstyrken fra Ukraines væbnede styrker har formået at trænge ind i fjendens forsvar i en dybde på 3,5 kilometer.
Er dette et reelt angreb og åbningen af en 3rd front? Helt ærligt, så er der ingen, som ved det pt. Ukraine opererer efter en meget fleksibel tilgang til disse operationer, og foreløbig har de tilsyneladende haft masser af succes i Kherson området med brugen af meget få resourcer.
KONKLUSIONER? AVDIVKA ER ET PROBLEM.
Hvis Ukraine skal stoppe Rusland, skal det gøres på det rigtige tidspunkt og det rigtige sted og med et afgørende slag. Rusland er ligeglad med sine tab. De har initiativet pt. i området, og det skal man ikke undervurdere.
Man skal så heller ikke glemme, at Ukraine stadig har flere NATO-trænede og -uddannede bataljoner, som ikke har været indsat i sommeroffensiven. Modsat Rusland, har Ukraine en reel tungt udrusted reserve, som kan indsættes, hvis det bliver nødvendigt
Den sydlige sommeroffensiv er ved at være slut. Det blev ikke det gennembrud, som vi alle håbede på, men den har heller ikke være forgæves. Man skal blot se på den dramatiske stigning i de russiske tabstal – specielt for uerstatteligt materiel – for at kunne se, at russerne ikke holder til 2 sommeroffensiver i træk.
Kherson er måske bare starten på noget nyt. Det vil vinteren vise.
Og lad os ikke endelig glemme, at Ukraine er klar til at fortsætte offensiveen som en vinteroffensiv, så der bliver ingen hvilepause for russerne i vintermånederne, selvom den ukrainske vinteroffensiv får et noget andet format end den overståede sommeroffensiv.
Og ATACMS er ankommet, og om det er ved frontlinjen, de første 90km indenfor artilleri- og HIMAR-rækkevidde eller ude på 190 km, at noget skal rammes med en ATACMS, så kommer det til at ske.
Der er forresten mindst 1.281 ATACMS på lager i USA, som har overskreden udløbsdato, i.e tælles som skrot (og ja, det var skrot ATACMS, som lavede russiske helikoptere om til skrot).
Og sidst, men ikke mindst, de næste ATACMS, dem med 300 km rækkeviddeog stort sprænghoved, som vil kunne ødelægge samtlige jernbanebroer i de besatte områder og Kersh Broen, ja, de ankommer i december. Så det bliver en lang vinter for russerne
Kilder: input fra Konrad Muzyka, Trent Telenko, #GeoConfirmed #Military and Strategic og Radu Hossu
DAGENS OG UGENS KAMPE I PERSPEKTIV
Denne uge var så den, hvor russerne både gennemførte en stor test af flere af deres atomraketter og gennemførte et Shahed-droneangreb omkring 10 km fra Khmelnitsky Nuclear Power Plant. Inspektører fra IAEA (International Atomic Energy Agency) oplyste, at 2 af strålingsovervågningsstationerne i kort tid stoppede deres aktivitet på grund af strømsvigtet i Slavuta-området.
Shahed-dronerne bruges målrettet civil infrastruktur, da de både er for langsomme og klodsede at bruge imod militære mål. Men at de bruges på en måde, som direkte påvirker Khmelnitsky-kernekraftværket, er endnu en demonstration af, at russerne er total ligeglade med, hvad de sigter efter. Nu er den relle trussel fra Shahed-doner imod atmkraftværket ingenting, men blot det, at russerne alligevel gør dette i den samme uge, som de fyrede strategiske ICBM-raketter af, beviser, at Putin stadig tror, at hans ”atomkort” kan bruges i propaganda-krigen imod os i vesten. Vi skal være forberedt på, at der kommer mere af den slags i løbet af vinteren. Mere om Ruslands atomvåben og truslen om nuklear terrorisme kan findes i afsnittet om andre nyheder.
1. MODOFFENSIV. ZAPORIZHIA FRONTEN.
1.1 Orihiv-Tokmak aksen
AFU fortsætter sin langsomme fremrykning mod Kopany, øst for Robotyne. Kampene dér er mest påvirket af krigens tåge uanset, hvilke kilder vi leder efter. Operationel sikkerhed (OPSEC) for Ukraines væbnede styrker (AFU) er fortsat i overensstemmelse med “vi siger ingenting”.
I denne retning vil AFU forsat forsøge at udnytte de tyndere russiske linjer så meget som muligt.
Selvom der i ugen løb kom oplysninger fra ukrainske embedsmænd, at der er hele 400.000 russere i de territorier, der er ulovligt besat af Rusland, så skal vi ikke glemme, at de fleste af dem er inden for logistik, vedligeholdelse, ingeniører, læger osv., og langt færre af dem er faktiske soldater, der er aktivt involveret i kampene ved fronten.
Også på denne akse, som andre steder, er de fleste af de russiske artillerienheder efterhånden ødelagt, hvilket langsomt, men sikkert tvinger Rusland tilbage. Når man skal bede Nordkorea om kanoner og ammunition til ens artilleri, så er man ved at være i bund.
1.2 Bakhmut.
Det ser ud til, at den 3. Azov Separate Assault Brigade, sammen med støtte fra den ukrainske internationale legion, har klaret at overskride jernbanelinjen øst for Andrivka og er rykket frem. Det siger både ukrainske og russiske kilder, og russerne trak sig tilbage til skyttegravene på Zaitseve-Kodema-linjen.
Umiddelbart er det primære taktiske formål med denne operation at afskære Ground Line of Communications (GLOC) T0513 og længere mod øst afskære M-13 (som er hovedruten, sammen med T0504) for russisk støtte til Bakhmut-fronten.
1.3 Er der en fuld modoffensiv ved Kherson?
Allerede tilbage i juli, da flere af mine venner var i Kherson, Anonikva og Sadove, var AFU i gang med forberedelserne til en mulig landing på den østlige bred af Dnipro floden overfor Kherson. Og allerede på nuværende tidspunkt, før vinteren for alvor er begyndt er det lykkedes AFU mindst 4 steder at skubbe den russiske hær væk fra floden.
Krynky, Kozachi Laheri, Pishchanivka, Poima, Oleshky er alle brohoveder, som russerne på trods af alle deres anstrengelser ikke helt har været i stand til at eliminere. Krynky er den sidste på listen, hvor eksistensen af AFU tropper nu er blevet observeret (bevist med geolokeret videomateriale).
Hvis denne landgang, der allerede er omhyggeligt forberedt i flere måneder, finder sted i år, i et område, hvor russerne ikke var forberedt med ekstraordinært komplekse befæstninger, så vil russerne være i store vanskeligheder denne vinter. Sidstnævnte bliver nødt til at revidere deres planer, fordi Krim-halvøen, Kinburn Spit og alle landforbindelser mellem Krim (Armiansk, Chongar, M-14, M-17) er i overhængende fare for at blive afskåret af AFU.
Samtidig genererer AFU et ekstremt vanskeligt dilemma for den russiske hær. Skal udstyr og soldater fra Vasilykva- og Axa-Orihiv-Tokmak-området nu flyttes tilbage til Kherson-fronten og dermed svække den front eller ej og dermed risikere at bringe russernes forbindelse med Krim-halvøen i fare? Vi får at se i de kommende uger.
3. Avdiivka.
Russerne fortsætter som sagt tidligere med at angribe i bølger i Avdiivka-området uanset tab. Deres fremskridt i de sidste 24 timer er kun sket med massive tab, men på den nordlige tange ser målet ud til at være Stepove, hvilket ville begrænse AFU’s logistiske kapacitet til at støtte den 110. Mekaniserede Brigade i Avdiivka;
Som en konsekvens har Ukraine erklæret en tvungen evakuering af indbyggerne i Avdiivka, omkring 1300 i antal i dag.
Men ukrainernes tunge kavaleri er også nu ankommet i området: 1. kampvognsbrigade (på størrelse med mindst én russisk division) og 47. mekaniserede overfaldsbrigade (Magura).
Disse har sandsynligvis til formål at lempe presset fra denne knivtangsmanøvre, som russerne forsøger, og at generere så mange tab som muligt for den russiske hær.
Og øst for jernbanedæmningen syd for Andriivka-området har ukrainerne også i ugens løb gjort et godt fremskridt (ca. 1.000 m) i retning af Odradivka.
Længere mod syd meldes der om bitre kampe fra Zelenopillya: Et kvalificeret gæt er, at den 28. Mech forsøger at skubbe sydpå, ind bagerst i den russiske linje ned langs den østlige side af Kurdyumivka for derved at lette presset længere imod nord, da dette vil tvinge russerne til at reagere eller blive afskåret.
Personligt mener jeg ikke, at Avdiivka ikke er et militærstrategisk mål, hvorfra den russiske hær yderligere kunne påtage sig en bred vifte af manøvrer i felten, såfremt de skulle indtage byen. De nuværende angreb er direkte politiske mål, dvs. et krav fra Putin i Kreml, og det får russiske befalingsmænd til fuldstændigt at ignorere deres soldaters liv, hvilket de har demonstreret gang på gang over de sidste par uger.
HELE OMRÅDET VED AVDIIVKA, BÅDE NORD OG SYD, KAN FORVENTES AT BLIVE ”KØDHAKKER VERSION 2.0” FOR VINTEREN 2023, GANSKE SOM BAKHMUT VAR DET I 2022
Vinter is comming, men denne gang er der langt flere ”ATACMS drager” med, så Putin bliver skuffet, han får næppe det han håber på ved Adviivka…
ANDRE NYHEDER
RUSLAND SIMULERER ET ATOMANGREB EFTER AT HAVE MELDT SIG UD AF TRAKTATEN
Ruslands militær har gennemført et simuleret atomangreb (i.e afskudt et par ICBM-raketter, men IKKE affyret en atombombe) i en øvelse overvåget af præsident Vladimir Putin. Det skete få timer efter, at det russiske parlamentets overhus stemte for at ophæve landets ratificering af et globalt forbud mod atomprøvesprængninger.
Lovforslaget om at afslutte ratificeringen af den omfattende traktat om forbud mod atomprøvesprængninger, der blev godkendt i underhuset i sidste uge, vil nu blive sendt til Putin til endelig godkendelse. Putin har sagt, at tilbagekaldelse af Ruslands 2000-ratifikation ville “afspejle” holdningen hos USA, som underskrev, men ikke ratificerede atomprøveforbuddet.
Ruslands atommissiltest kombinerede en enkelt strategisk Sarmat ICBM, en sø opsendt SLBM fra en Borei SSBN og en atomvåbensimulering. Alt sammen under Putins offentlige opsyn, kun få dage efter rygterne om hans hjerteanfald.
Og mange vil se dette som en russisk demonstration overfor vesten om, at Rusland er en atommagt, som til enhver tid kan angribe os..
MEN
De fleste overser helt, HVORFOR Putin kun tester tomme atom raketter og ikke samtidig test affyrede et af Ruslands atomvåben….
Fakta er, at Putin i dag, pga. korruption, ikke kan være sikker på, at et ENESTE russisk atomvåben rent faktisk VIRKER!
FAKTA – Tritium er en gas, som bruges til at forøge sprængkraften af atomvåben, og da den til forskel fra andre komponenter (som beriget uran eller plutonium) har en meget kort radioaktiv halveringstid på kun 12.5 år, så skal Tritium gassen konstant produceres og udskiftes for, at man kan være sikker på, at ens atomvåben faktisk virker!!!
Hvis det ikke sker løbende (og det er umuligt at kontrollere uden at åbne hvert atomvåben igen), så er der en meget reel risiko for, at INGEN af de ca. 4.500 russiske atomvåben virker i dag!
Og der skal bruges mindst 30 millioner USD hvert år på at udskifte Tritium gassen i de russiske atomvåben!
Så det virkelige spørgsmål er ikke, om russerne har atomraketter, -ubåde og -fly, men om der IKKE er en eller anden russisk general, som har stjålet pengene de sidste 20 år? Og derfor reelt ikke har vedligeholdt de russiske atomvåben, når det nu alligevel ikke kan tjekkes?
30 millioner USD, som kan stjæles hvert år, de sidste 20 år…
Så min teori er enkel – Gale Vlad affyrer kun tomme raketter, fordi han vil vise os, at han er en trussel.
Han affyrer til gengæld ikke et faktisk atomvåben, fordi han er angst for, at en eller anden har stjålet alle pengene, hvormed ingen af de russisk atomvåben faktisk virker 🤣🤣🤣🤣🤣
Læs selv mere om dette korruptionsproblem, som Putin har, og spørg dig selv, om du tror på, at ingen russisk general undervejs har stjålet pengene til vedligeholdelse af atomvåbnene i verdens mest korrupte militær?
Mere om det i linket i kommentarerne nedenfor
DEN RUSSISK ØKONOMI FORTSÆTTER MED AT FORVÆRRES
RUSSISK OLIE- OG GASINDSÆTNING I TRILLIONER AF RUBLER
2021: 25.286
2022: 14.586
Frem til 30. september 2023: 5.576
Du behøver ikke at være en matematik-guru for at tænke, at tingene er alvorligt dårlige – det er et fald på 69 % i forhold til september-tallet i 2021, som var et normalt år.
Det er faktisk meget værre, end det ser ud. De rubler, Rusland tjener i 2023, er i dag 45 % mindre værd, end de var i 2021. I USD justeret for værditab var det beløb, som den Russiske stats tjente i september 2023, lig med $58,7 milliarder.
Sammenlignet med 2022, hvor beløbet var 8,5 billioner rubler, var indtjeningen den gang 142 milliarder dollar værd – et svimlende tab i indtjeningen på 89 milliarder dollar.
Sammenlign det igen med tallene for september 2021, og vi ser på et indtægtstal på 17,9 billioner rubler, der ´den gang var 249 milliarder dollars værd.
Det betyder, at siden september 2021 er den russiske omsætning i den tilsvarende måned i 2023 faldet med 190 milliarder dollars på to år. Det er et katastrofalt indkomsttab lige hvor meget man prøver at tale uden om.
Hvis man tager ikke-energisektoren i betragtning, er der en bemærkelsesværdig stigning i indkomsten, men det beløb forbruges for det meste af udgifter til militært udstyr. Staten køber produktet, og det er ikke reel indkomst – det er en kortsigtet stigning i indkomsten fra at bruge statens indkomst – ofte kaldet ‘trædollars’.
De flytter simpelthen indkomsten/udgifterne rundt og får det på papiret til at se ud som om, det ene ikke er det andet, mens det i virkeligheden er de samme penge. Fup og fiduser.
Fakta er at skatterne er høje, subsidierne er blevet skåret ned, pensioner og udgifter til sociale programmer er blevet fastfrosset, mens de officielle og reelle inflationsrater ignoreres, så de reelt er blevet skåret ned med mellem 40 % og 60% i indkøbsværdi på 2 år
De russiske officielle udgifter er skyhøje. Indtil videre har de brugt næsten 229 milliarder dollar – langt mere end sidste år – på dette tidspunkt faktisk allerede 20% end hele budgettet for 2022.
Rusland er på vej mod et gigantisk tab for 2023 – hver måned har vist et stort tab – år til dato med sene omkostningsposteringer (regninger udbetalt i slutningen af regnskabsåret) viser på et underskud på stats financerne på omkring 70-90 mia. Det dette er de officielle tal, de faktiske tab kan forventes at være mellem 20 og 30% højere igen.
Ruslands reelle energiindtægt er faldet med 70 %. Dens beskatning af dets folk er skyhøj. Investeringer i ikke-militære industrier er tæt på nul. Udgifterne bliver ved med at stige, inflationen er uofficielt i intervallet på 60 til 68% når man korrigere for valutakursen. Det bliver gradvist værre.
De opsparede reserver i den nationale pensions fond vil være væk i midten til slutningen af 2024. Tidligere end det vil Ruslands evne til at betale for hvad som helst, endsige krigen, være i alvorlige problemer. For ingen af ruslands venner tager betaling i Rubler længere, det er dollars som kina, indien, og Nordkorea vil have
Russerne selv kommer til at se tingene drastisk forværres efterhånden, som tiden skrider frem, og statens service ydelser og faciliteter for borgerne begynder at lukke og smuldre. Pensionister er allerede under et enormt pres. Få kan få enderne til at mødes. Mangle på udbetalt pension og social ydelser er helt normalt nu.
Prisen for denne krig er uendelig forringelse af alle russers levevilkår. Ruslands økonomi vil være et vrag på tidspunktet for den russiske hærs uundgåelige nederlag i krigen.
I mellemtiden oplever Ukraine en økonomisk vækst på omkring 5 %, efterhånden, som økonomien tilpasser sig krigen, og investeringerne stiger indefra og uden for landet.
RUSLAND MISSILTRUSSEL OG HAMSTRING AF VÅBEN TIL VINTEREN.
Hvad har Russerne egentlig tilbage af raketvåben til den kommende vinter?
Som eksempel, natten til den 21. september brugte Rusland 43 X-101/555 missiler på Ukraine, hvoraf 36 blev skudt ned.
Siden den dag har denne type missiler ikke været brugt på Ukraine. De siger til gengæld ikke, at de er løbet tør for dem, for det, der produceres, kan ikke løbe tør. Men i denne sammenhæng er det dog nødvendigt at forstå mængden af denne produktion.
Х-101/555
Russere producerer X-101/555 missiler med en gennemsnitlig indikator på 2 missiler om dagen. Raketter, der var ubrugelige og krævede dyb reparation, er ved at blive genfundet. De fleste er X-55 missiler.
Rusland kan således i gennemsnit producere 60 raketter X-101/555/55 +/- 20% om måneden.
KRMB “Caliber”.
I februar 2023 havde JSC Experimental Design Bureau “Novator” mulighed for at udstede op til 1 KRMB “Calibre” om dagen, i varierende grad af parathed i februar. Eksempelvis et næsten færdigt produkt, som dog venter på at blive færdig.
I øjeblikket kan deres produktion vurderes til 1,5 raketter om dagen. Dvs. at produktionen af KRMB “Caliber” pr. måned kan blive på 40-45 raketter.
Iskander – M.
Produktionen af disse missiler er ustabil og kritisk afhængig af forsyningen af udenlandske komponenter, men i gennemsnit kan de producere 3-4 fuldt kampklare missiler om ugen.
X-47M2 “Dagger”.
Endnu mere kritisk for antallet af udenlandske komponenter, ødelæggelsesagenten. X-47M2 “Dagger” omfatter mere end 300 mikrokredsløb, mikrochips og andre udenlandsk fremstillede produkter. Deres produktion består i gennemsnit af 2-3 kampmissiler om måneden.
Under hensyntagen til alle ovenstående er det muligt at vurdere deres gennemsnitlige produktionspotentiale for missilvåben.
Det yderligere fravær af opsendelser af hovedangrebsnomenklaturen X-101/555 og KRMB “Calibre”, overbeviser kun om, at deres akkumuleringsproces gennemføres grundigt, idet der tages hensyn til den manglende ubegrænsede ressource af ødelæggelsesvåben, som de havde.
Jeg vil også bemærke, at selv om de samler 200 raketter, vil de ikke kunne affyre dem samtidig, for i dette tilfælde er der allerede et problem med raketbærers tilgængelighed og funktionalitet.
Kilde til denne analyse af Russia’s missile production kapacitet nedenfor – af Alexander Kovalenko.
EN UKRAINSK MILITÆRLÆGES RYSTENDE FORTÆLLING OM TORTUR OG OVERLEVELSE I RUSSISK FANGENSKAB
Mens konflikten mellem Ukraine og Rusland raser videre, har vi også den utrolige historie om Yuriy Armash, en ukrainsk militærlæge, der blev fanget af russiske styrker i starten af krigen.
På trods af måneders tortur og forhør vaklede Yuriy aldrig i sin loyalitet over for Ukraine.
Han gik endog meget længere end det, siden han hjalp hundredvis af medfanger med at overleve de brutale forhold i deres fangenskab.
Yuriy blev for nylig løsladt i en fangeudveksling og har valgt at dele sine rystende oplevelser med verden.
Med sine egne ord fortæller han om de forskellige episoder af sine prøvelser, begyndende med invasionen og hans tilfangetagelse:
Mere om det i linket nedenfor i kommentarerne
SKUDHULLER – EN UNDERSØGELSE AF RUSLANDS SYSTEMISKE DRAB PÅ UKRAINSKE BØRN
The Kyiv Independent har lavet en stærk film om, hvordan russerne bevidst går efter at dræbe ukrainske børn. Filmen er ikke behagelig at se, som så meget andet i denne frygtelige krig, men den er utroligt vigtig som dokumentation for de begåede krigsforbrydelser. Det er hjerteskærende, men også modigt, at forældre turde vidne på kamera om drabene på deres børn.
I filmen medvirker Oleksandra Matviichuk den ukrainske menneskerettighedsaktivist, der modtog Nobelprisen sidste år. Hun påpeger en meget vigtig ting:
Rusland er aldrig blevet holdt ansvarlig for deres handlinger i deres lange historie, og det opildner kun deres blodtørst yderligere. Selv i de sidste 30 år har de efterladt sig en lang blodspor fra Transnistria over Georgien gennem Tjetjenien til Syrien og helt til Ukraine.
Alligevel har verden aldrig opgivet sin illusion om det demokratiske Rusland og fået dem til at betale. I årtier har de forblevet en “respektabel” spiller i verdenspolitikken. Det er på tide for os alle at erkende det åbenlyse: den nuværende verdensorden kan ikke skabe fred; FN fungerer ikke; og Rusland udgør en stor trussel mod alle.
I 90’erne var det tjetjenske børn. I dag er det ukrainske. I morgen kan det være dine.
Tak til Irina Bernstein for indlægget
Link til Videoen i kommentarerne nedenfor
UGENS BAGGRUNDS HISTORIER OG VIDEOs
‘FRANKENSAM’
Hvordan Amerikansk og Ukrainsk ingenører har koblet gamle luftværns raketter (SAM) sammen med gamle eksisterende Russiske afskydningsramper for at overkomme problem med at Ukraine er ved at løbe tør for de gamle typer af luftværns våben. ‘FrankenSAM’ luftforsvar systemerne er født, og de vil komme til at have afgørende betydning for Ukraines evne til at forsvare sig her i løbet af vinteren.
RUSSERNE ER HURTIGERE END SANKTIONERNE.
Dokumentar om at de russiske missilproducenter udmanøvrerer vestlig eksportkontrol.
Ifølge The Insider genopbygger en vigtig producent af Kinzhal- og Iskander-missiler Ruslands lagre med hjælp fra vestlige firmaer og hullede sanktioner.
Se den vedlagte for at finde ud af, hvilke store vestlige mærker der finder vej ind i missilerne, der affyres mod Ukraine:
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”