Russisk KA-50 Helikopter, som ser ud som de KA-52, avancerede angrebshelikoptere som blev ramt og ødelagt af ukraine / Foto: Dmitriy Pichugin, GNU Free Documentation
Våbenhvile i Sortehavet måske aftalt, ingen bevægelser på slagmarken, succesfulde ukrainske angreb på luftbase og helikoptere, eksplosioner på en tjekkisk ammunitionsfabrik.
Dagens opdatering for 25.03.2025. Skrevet af Kenneth Rasmussen
Der har været store angreb på Ukraine over weekenden, hvor over 300 droner har været brugt. I Kyiv blev en kvinde livsfarligt såret, da en drone ramte deres beboelsesejendom. Hendes mand og lille datter på 5 blev dræbt i angrebet, og det er ekstra tragisk, da de var flygtninge fra Oryhiv i Zaporizhzhya regionen.
Og i nat blev Sumy i Ukraine angrebet, hvor 26 bygninger blev beskadiget, blandt andet en børnehave og et hospital for børn. Der var mange sårede, og iblandt dem mange børn. En person blev dræbt i nattens angreb.
Ukraine svarer igen, og har meldt ud, at angrebet på våbenlageret på Engels luftbasen har været det mest succesfulde angreb på våbenlagre i 2025. Og det angreb Ukraine udførte på olieraffinaderiet i Krasnodar Krai sidste uge, er ikke slukket endnu, og branden har spredt sig til det dobbelte område.
Der er ikke meldinger om strategiske angreb ind i rusland for nylig, andet end forleden blev 4 avancerede helikoptere af typen KA-52 Krokodil ødelagt. Det bringer tallet op på 72 ødelagte helikoptere, af denne type der er ganske avanceret og kapapel.
Dagens kampe
Som det har været tilfældet de sidste par måneder, er der ikke megen bevægelse på fronterne. Der er stadig hårde kampe, og det lader til at FPV (First Person View) droner nu er den største trussel mod de ukrainske soldater. Som jeg beskrev for et stykke tid siden, er rusland i stor stil gået over til at bruge disse droner med en tromle lyslederkabel på til 10 km brug. Disse kan ikke jammes, og bruger også granater, der i stor stil lemlæster ukrainerne med meget små fragmenter. Disse er så små, at de ikke kan opereres ud, og invaliderer soldaterne på lang sigt med kroniske smerter. Der er som altid hårde kampe og små lokale skift i stillingerne, men ingen bevægelser der kan ses på kortet.
Ukraine holder stadig fast i et lille område i Kursk, men rygter siger, at Ukraine vil trække sig tilbage over grænsen og ikke ofre flere soldater der. Til gengæld er ukrainske styrker gået ind i et område af rusland små 100 km syd for Kursk. Der er hårde kampe i det område. Det er ikke et stort område, men broer i området bliver bombet, og enheder fra Tjetjenen, og marineinfanterister fra den russiske stillehavsflåde er indsat mod de ukrainske styrker.
Andre nyheder
Ja, der er så mange af dem. Jeg vil (næsten) ikke gå ind i den bommert, med Signal-gruppen der diskuterede et angreb på Yemen, og som blandt andre bestod af den amerikanske forsvarsminister, vicepræsident, sikkerhedsrådgiver og andre, deltog i. Og også en redaktør fra The Atlantic, en avis der ligesom alle andre seriøse medier ikke er i kridthuset hos den amerikanske regering. Så det var jo heldigt at det var en ansvarlig journalist, der kom til at høre insider viden om et angreb på Yemen, og endda en seriøs gang Europa-bashing, og ikke offentliggjorde det hele før angrebet, og satte amerikanske liv på spil.
Så ikke nok med at de diskuterer tophemmelige aktioner over ikke krypterede mobiltelefoner, at amerikansk lov påbyder (ligesom i alle andre lande) at den slags møder skal tages til referat og arkiveres, så bruger Signal jo wifi eller den tilkøbte mobiltjeneste. Jeg tvivler meget på, at Steve Witkoff, trumps mand i forhandlingerne mellem rusland, Ukraine, usa og andre, har et abonnement på sin mobiltjeneste, der virker i Moskva. I bedste fald brugte han wifi fra den amerikanske ambassade, i værste fald brugte han wifi fra hotellet han boede på, til at tilgå en Signal gruppe for at diskutere et angreb på et andet land i et fjendtligt indstillet land, selvom de tilsyneladende ikke tror rusland er fjendtligt overfor USA. Ja, det gjorde han faktisk.
Våbenhvile i Sortehavet
Her til eftermiddag kom det frem, at der er indgået en våbenhvile i Sortehavet. Men det er stadigt usikkert hvad det betyder. Vi har fået en udmelding fra Ukraine, der afviger fra den amerikanske. Her siger Ukraine, at angreb på infrastruktur også er indbefattet. Den russiske udmelding er ikke kommet endnu. Og jeg har ikke set en dato eller tidspunkt for aftalen endnu, ligesom de nærmere detaljer i aftalen ikke er klare. Så der er stadig lang vej til en våbenhvile.
Eksplosioner i en Tjekkisk ammunitionsfabrik
Ja, som overskriften siger, så har der været en eksplosion i en tjekkisk ammunitionsfabrik. Det ville ikke være så opsigtsvækkende hvis altså det ikke var sket før, og hvor den tjekkiske regering beskyldte den russiske militære efterretningstjeneste GRU for at have gjort det. Samt at denne fabrik sender artilleriammunition til Ukraine. Og set med alle de andre sabotageaktioner som man mistænker rusland for at stå bag i Europa, så er det en smule mistænkeligt med den eksplosion.
Rusland vil have FN inddraget i forhandlinger
Ja som beskrevet, det er det de siger. Det gør de naturligvis fordi så er man da sikker på at der ikke kommer noget som helst at ske. Jo flere lande der bliver inddraget, jo bedre for rusland. For alle har deres dagsordner, og FN har ikke rigtigt haft så meget held med deres forhandlinger og aktioner gennem tiden. Det er selvfølgelig en måde at sørge for at forhandlingerne kan sande til og ikke komme ud af stedet. Men det må altså siges, at efter min mening er det mest rusland der bløder. Det er muligt at den russiske regering ikke mener det samme, men det er altså rusland der mister flest soldater. De er også hårdest ramt på energiinfrastruktur, og den russiske Sortehavsflåde har fået så mange tæsk at de har måttet flygte til en anden havn meget længere væk end Sevastopol. Men det Ukraine mister af civile og soldater er værre, fordi den ukrainske regering og alle vi andre faktisk bekymrer os over tabstallene for døde ukrainske civile og soldater.
Men det kunne måske være godt at få mere presse og fokus på alle de russiske forbrydelser mod ukrainske soldater og civile, som der netop er udkommet en ny rapport om. Det er meget grum læsning, og jeg sætter et link ind til den. Den beskriver mange tilfælde af seksuel vold mod kvinder og mænd der ikke er i militæret og mange andre overgreb, samt også beretninger fra russiske desertører om henrettelser af tilfangetagnende ukranske soldater og meget andet meget grumt. Det er virkelig ubehagelig læsning, men hvis der kommer forhandlinger i FN, er der håb om at der kommer mere fokus på disse rapporter.
Frihed for Ukraine
Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Vi har sendt Termiske Droner, militære vinterjakker, brandslukkere, laptops, generatorer, medicinsk udstyr og meget andet direkte til soldaterne i Ukraine.
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”