Et Tomahawk-missil affyres fra det vertikale Mark 41-affyringsanlæg ombord på den amerikanske flådes Arleigh Burke-klasse destroyer USS Farragut. / Foto: U.S. Navy photo by Mass Communication Specialist 1st Class Leah Stiles/Released
Alvorlige angreb på både Ukraines og ruslands energiinfrastruktur, måske tomahawk missiler til Ukraine
Opdatering fra krigen i Ukraine 13.10.2025. Skrevet af Kenneth Pico Rasmussen
Rusland fortsætter med bevidst at gå efter ukrainske energiinstallationer, og det skaber strømafbrydelser i Kyiv og i store dele af landet. rusland bruger den uhyggelige og meget ulovlige praksis med double tab. Det vil sige, at de angriber et mål, og et kvarter efter angribes målet igen, for at ramme rednings og brandfolk.
Ukraine slår til på samme måde, men de bruger absolut ikke double tab, og de største angreb i denne weekend har været på det kæmpestore olielager i Feodosera, på Krym. Dette anlæg blev angrebet den 6 oktober og brændte et par dages tid efter. Men det er et kæmpe lager, så i nat fik Ukraine ram på 5 af de kæmpestore beholdere, og nu brænder det igen. Dette lager er det største i regionen, og det er en alvorlig streg i regningen for rusland. Samtidig blev elinstallationer på Krym ramt. Det er vigtigt at pointere, at ruslands angreb, ALLE ruslands angreb, på Ukraine, er ulovlige. Og alle angreb på russisk infrastruktur er lovlige, ifølge international lov. Zelinsky har meldt ud, at angrebet skete ved hjælp af droner, neptun-missiler og de nyudviklede flamengo missiler. Der blev affyret tre, to ramte, og et ramte 100 meter ved siden af. Hvilket bekræfter nødvendigheden af tomahawk missiler.

Ugens kampe
Ingen større udviklinger på slagmarken, ikke noget der har givet anledning til opmærksomhed, ihvertfald. Det er dog stadig vigtigt at pointere, at kampene er hårde, og de ukrainske linier er meget tynde. De er alvorligt trætte derude, og det er ligeså vigtigt at pointere, at de russiske styrker er i en meget værre forfatning. De kommer kun frem i små grupper uden tunge våben, uden støtte andet end fra droner, og selvom nogen slipper igennem de ukrainske linier, bliver de fleste dræbt. De få der slipper igennem generer baglandet indtil de bliver nedkæmpet. Det er alvorligt, men ikke truende, som i et stort mekaniseret gennembrud. Alt i alt er der masser af kampe, men reelt ingen bevægelse.
Tomahawk til Ukraine?
Først var der sagt ja, så var meldingen at USA skulle bruge dem alle sammen selv. Så skar trump igennem og sagde måske. Og der hænger den så. trump tror igen han kan true putin med små vink og venlige henstillinger til noget han umuligt kan gøre, og imens dør både ukrainere og russere unødigt. rusland har selvfølgelig skruet op for propagandaen. Det er en eskalation, det vil ødelægge det gode forhold mellem USA og rusland, og det sjoveste: at sådanne missiler jo kan bære atomvåben. Og hvad vil rusland, et atombevæbnet land ikke tænke, når sådan et missil bliver affyret mod rusland. Dette, mens rusland siden krigens start har affyret hundredvis af missiler af mod ukraine, der også er istand til at bære atomvåben.
Frihed for Ukraine
Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Vi har sendt Termiske Droner, militære vinterjakker, brandslukkere, laptops, generatorer, medicinsk udstyr og meget andet direkte til soldaterne i Ukraine.
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”