logo

Ukraine afviser russiske luftangreb

Russisk Sukhoi Su-25 Su-25 nærkampsstøttefly som er meget vigtig for Ruslands krigsførelse / Foto: Leukhin Fedor, Creative Commons Attribution-Share Alike 2.0 Generic license.

Ukraine afviser russiske luftangreb. Ukraine rammer russiske lagre og fabrikker. Ukrainsk by fare for at falde. Nyt ukrainsk forsvarssystem. Om Trump og Ukraine.

Dagens opdatering for 21.01.2025. Skrevet af Kenneth Rasmussen

Rusland har stadig gang i sin luftkampagne mod Ukraine, mest domineret af droner. Dog er antallet den seneste tid skruet noget op. I lørdags blev Kyiv angrebet med et antal missiler, efter luftforsvaret blev mættet med droner og “dummier” eller “lokkeduer”. Jeg leder stadig efter den danske oversættelse, der ligger lige på tungen. Nedslagsområdet var i TVavisen, og det lykkedes rusland at få nedkæmpet et meget fjendtligt stykke asfalt på en vej, en masse vinduer og andet der blev skadet i trykbølgen, samt ødelagde den ældste MCDonalds restaurant i Ukraine. 

Natten til mandag blev Ukraine angrebet med 141 droner og 1 iskandermissil mod Sumy regionen. Der har også været angreb med glidebomber, mest mod Kharkiv. Natten til tirsdag angreb rusland med 4 iskandermssiler, og 131 droner. 15 civile over hele Ukraine blev såret, men hverken søndag eller mandag nats angreb forårsagede noget som helst andet end at terrorisere befolkningen. Det ser ud til at Ukraine har ganske godt styr på disse angreb, der selvfølgelig er slemme, men overordnet set ikke gør nogen skade. Så hvorfor bliver rusland så ved? De må tro på, at Ukraine løber tør for skyts, Eller at udlandet stopper støtten. Eller at de ikke ellers ved hvad de skal gøre. Eller også er det bare et mål sig selv at terrorisere den ukrainske befolkning. Ukraine er i den sidste uge angrebet med 550 droner, 60 missiler af forskellige slags, og 660 svævebomber. Jeg har desværre på fornemmelsen, at der kommer et stort missilangreb inden længe, for Ukraine har angrebet nogle meget vigtige mål i rusland.

Ukraine svarer på sin side igen med deres luftkampagne, og især den sidste uges tid har været produktiv. Så at sige.  Gennem den sidste uges tid har Ukraine angrebet 4 oliedepoter  rusland, flere af dem mere end een gang. Et oliedepot i Tula, 600 km fra Ukraine blev angrebet ti gange, altså med i hvert fald ti droner. Det depot brænder voldsomt. Et oliedepot i Voronezh-regionen der grænser op til Ukraine, blev ramt i torsdags, og fik så lige et par droner mere forleden. Fabriksanlægget i Smolensk der producerer, reparerer og moderniserer SU-25 jagerbomber, blev angrebet, og anlægget i Kazan der producerer, reparerer og moderniserer blandt andet strategiske bombefly som TU-160, er også blevet angrebet, og står i flammer.  Kazan er den 3. største by i rusland, og det er naturligvis et ekstremt vigtigt strategisk mål. Så at Ukraine er istand til at ramme det og sætte det i brand, ville være et kæmpe prestigetab for putin, hvis altså befolkningen fik det at vide. Det gør de nok ikke. Og hvis de gør er det selvfølgelig noget med terrorister og amerikanere og englændere, der har gjort det. 

Kampene i Ukraine og Rusland

Billedet af kampene i Ukraine, og Kursk, er det samme som i lang tid. rusland kravler sig frem meter for meter, under uhyrlige tab. Desværre taber Ukraine også mange soldater i det, man kalder at kæmpe henholdende. Det er ikke godt for moralen, da man uundgåeligt vil miste soldater i noget, der ikke går fremad. Og ikke føles konstruktivt. Men det er meget vigtigt, for det medfører voldsomme tab for rusland, og det er overkommandoen og officerernes opgave at forklare den overordnede plan og inspirere til videre indsats. Soldaterne må og skal have et billede af den større indsats, og at det nytter. For situationen ser altid slem ud, når man zoomer tilstrækkeligt meget ind. Enheder mangler altid ammunition,udstyr, mandskab og forsyninger, eller også har de alt for meget til de kan bruge. Derfor er min opgave, som jeg ser den, at give både et overordnet overblik, samt forsøge at formidle hvor forfærdeligt kampene kan være for de enkelte enheder. Og selvom de russiske styrker kun kommer meget langsomt frem, er det meget meget voldsomt ved fronten. Der er konstante angreb i visse sektorer, og ukrainerne modangriber, så billedet om at fronten står stille er kun rigtigt i det overordnede billede. På det lokale plan er fronten dynamisk og vekslende. Og den eneste grund til at den ukrainske front ikke er brudt sammen visse steder, er fordi de russiske styrker ikke har reserver bag deres angreb der kan udnytte brud i de ukrainske linjer. 

De mest voldsomme kampe foregår ved Tjasiv Yar, Toretsk, selvfølgelig ved Pokrovsk, og en by der hedder Velyka Novosilka. Den by ser ud til at være næsten omringet, og russiske styrker står et stykke inde i byen. Jeg ville gerne bringe billeder af situationen, men jeg kan simpelthen ikke finde byen på deepstatemap. Så kort sagt, der er ikke meget ændring i situationen, men det er stadig en nærmest desperat situation, hvor de ukrainske styrker hænger i med neglene. Men de russiske styrker har det ikke meget bedre.

Ukrainske specialstyrker har identificeret og angrebet en enhed, som Ukraine havde beviser for at have henrettet to ukrainske krigsfanger. Under angrebet er flere fra den russiske enhed blevet dræbt. Om der er nogle fanger og hvad der sker med dem, må vi se. 

Nyt ukrainsk forsvarssystem

Ukraine har i samarbejde med England og Danmark i løbet af et halvt års tid udviklet, testet og nu udrullet et nyt forsvarssystem, der ikke er bygget helt fra bunden, men benytter sig af eksisterende systemer og missiler, kombineret med software, og ideer, og er udviklet og bygget på meget kort tid. Det er gamle ideer på nye flasker der bare virker, eller er blevet til at virke. Kort sagt kan systemet fyre luft til luft missiler, og andre missiler, af mod mål  luften. Jeg formoder at det er mest mod droner, da patriotmissiler mod droner er vildt uproduktivt. Men billigere luft til luft missiler affyret fra jorden fra små enheder kan virkelig gøre en forskel. Ukraine har masser af den slags missiler, og kontrol og batterienhederne er tilstrækkeligt små og mobile, og billige, til at kunne blive en virkelig game changer på slagmarken. 

Trump.. suk

Ja Trump! Vi kommer ikke udenom ham og hans ideer. Herhjemme har vi naturligvis mest fokus på Grønland, selvstændighed og den slags. Men der blev altså underskrevet mange dekreter og spurgt mange spørgsmål.. Han har underskrevet en del dekreter, der kan gå Ukraines vej, blandt andet om at sætte fuld gas(!) på olieproduktionen. Og også noget om gas. Han og hans indercirkel er kommet med forskellige signaler og udtalelser omkring Ukraine, og noget er negativt, men ret meget er positivt. I den kontekst at Trumps og hans administrations syn på rusland synes mere hårdt og realistisk, end hvad vi kunne frygte. Biden fik endelig fingeren ud af fænghullet de sidste par måneder og overførte en hulens masse udstyr og ammunition til lagrene i Europa der skal levere dem til Ukraine de sidste par måneder. Trumps dekrets synes at have stoppet al hjælp til alt og alle, men nogle siger det ikke berører militær hjælp. Jeg ved det ikke endnu, men alt det udstyr og ammunition som Biden godkendte, kan han ikke stoppe. Og det er rigtigt rigtigt meget. Som sagt fik han fingeren ud. Men det skal stadig leveres og udleveres, og som tidligere sagt har man aldrig nok ved fronten, eller også har man alt for meget. 

Hans inderkreds er kommet med meget positive tilkendegivelser omkring støtten til Ukraine, fordi ruslands situation er svag i forhold til Ukraine, deres økonomiske situation er ved at gå katastrofalt mod syd, og der simpelthen skal komme en afgørelse snart. På torsdag kommer jeg med lidt mere om det, når v ved mere. Men det har ikke ubetinget været til ruslands fordel. Især trumps planer om at virkelig at sætte gang i olie og gasproduktionen og salget til Europa. Det vil simpelthen dumpe oliepriserne fra ca. 80 dollars pr tønde til 40 dollars pr tønde. Meget hurtigt. Og det vil simpelthen ruinere rusland. Fuldstændigt. Meget hurtigt. Og det lige meget hvor tætte iran, nordkorea og kina er på rusland… Der kommer mere på torsdag på torsdag.,


Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Vi har sendt Termiske Droner, militære vinterjakker, brandslukkere, laptops, generatorer, medicinsk udstyr og meget andet direkte til soldaterne i Ukraine.

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »
0