Russiske miltærfly på Lipetsk 2 luftbasen i 2012 / Foto: Vitaly V. Kuzmin / Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International licence
Ukraine angriber Lipetsk 2 luftbasen. Kun små bevægelser på slagmarken. Endnu en russer er faldet ud af et vindue. Ny donation fra USA til våbenindkøb.
Dagens opdatering for 22.10.2024. Skrevet af Kenneth Rasmussen
Henover weekenden har Ukraine angrebet Lipetsk 2 luftbasen, som er hjemsted for SU-34, SU-35 og MIG-29 jagerbomber. Og Sverdlovsk-anlægget, der producerer kemikalier til brug af sprængstof blandt andet. De opbevarer også glidebomber der. Og natten til tirsdag angreb ukrainske droner 4 destillerier rundt omkring i rusland. De producerer ethanol, der er en vigtig komponent i våbenindustrien.
Rusland har også angrebet med droner, natten til mandag med 116 droner. 59 blev skudt ned og 45 blev bragt ned med elektronisk krigsførelse. Kharkiv blev også angrebet med 3 glidebomber, der sårede 16. Natten til tirsdag blev Ukraine angrebet med 60 droner, 46 skudt ned, og 10 blev bragt ned af elektronisk krigsførelse. 3 droner besluttede sig at vende om mod rusland og 1 mod Belarus. Desværre blev 10 civile dræbt rundt om i Ukraine.
Dagens kampe
Der har ikke været de store bevægelser på slagmarken hen over dagene, og det kan heller ikke ses på deepstate map. Der er en smule fremgang for ukrainske styrker i Kursk, og en smule fremgang for de russiske styrker i Donbas. Der er stadig voldsomme kampe især i retning mod Pokrovsk, hvor de russiske styrker nu også angriber med kampvogne, uanset faren ved droner og antitank-våben. Der er en video på ekstrabladet, der angiveligt viser to russiske kampvogne blive ødelagt. Det er ikke verificeret at det hverken er russiske kampvogne, eller fra Donbas. Men ødelagt blev de.
De russiske styrker trænger frem under enorme tab, for at sikre områder før den ventede kulmination af offensiven, og starten på muddersæsonen. Det koster desværre også mange ukrainske soldater livet i de alvorlige kampe.
Endnu en russer er faldet ud af et vindue
En tidligere vicepræsident fra Yukos begik angiveligt selvmord ved at falde ud af vinduet. Denne gang var der endda et selvmordsbrev. Liget blev fundet af en agent fra SVR, der er den russiske udenrigsefterretningstjeneste, der var ude og lufte sin hund….. lige der. De russiske myndigheder siger han var dødsyg af kræft, som hans omgangskreds benægter. Dette er omtrent den 12 gang på to år at en ansat eller tidligere ansat topchef i den russiske energiproduktion har “begået selvmord”, som regel ved at falde ud af vinduet. Dertil alle de andre i militæret og embedsmænd. Også i udlandet. Så husk det til efter krigen; russiske vinduer virker ikke.
Russisk pilot dræbt med hammer
En højtstående russisk pilot blev meldt død, tævet ihjel tilsyneladende med en hammer. Og det var HUR, den ukrainske efterretningstjeneste, der meddelte det, og udgav billedet af liget som dokumentation, ikke de russiske medier. Han var ikke hvilken som helst russisk pilot, han var tilknyttet en eskadrille tunge TU-22 bombefly, der stod for at affyre krydsermissiler mod Ukraine. Og netop denne pilot var tilsyne ansvarlig, enten som pilot eller stabschef for eksadrillen, for to særligt blodige angreb mod ukrainske civile mål. Mod Amstel shoppingcentret der dræbte 22, og et angreb mod Dnipro, der dræbte 46 civile. Det er stadig det største enkeltstående tab for civile i krigen. At han er død på en spektakulær måde, offentliggjort af den ukrainske efterretningstjeneste lugter langt væk. Enten af en meget dygtig hackerindsats, eller også fik HURs spioner kortlagt hvilken enhed der affyrede missilerne, dens piloter og kommandører, hvor de bor, kortlagt deres færden, og klappede ham ihjel med en hammer. Hvis det lyder som om jeg ikke har den store sympati for piloter der dræber civile, så er det fordi jeg ikke har det. Og hvis der er en målrettet kampagne mod russiske piloter, så er det præcis, hvad jeg ville have iværksat uden nogen som helst skrupler, hvis jeg var ansvarlig. Man skal også huske på, at det er en gammel side ud af den sovjetiske playbook. I Skandinavien op gennem 70erne og 80erne blev højt og lavtstående officerer i hæren, flyvevåbnet og hjemmeværnet opsøgt af diverse østeuropæiske sælgere af tæpper og billeder og andet. Det var en warszawapagt indsats for at kortlægge hvor vores officerer boede og tage billeder af dem. Og efterretningstjenesterne var sikre på, at der var en plan for, at inden et egentligt krigsudbrud mellem Warszawapagten og NATO, skulle alle de officerer man kunne få fat i, myrdes. Dette blev bekræftet af dokumenter og menneskelige kilder i 90erne. Specielt Oberst Lars R. (operation bøllebank) Møller bekræftede det i 90erne, da han mødte en kæmpestor polsk officer, der omfavnede ham i et bjørnekram, og sagde, at han var udset til at myrde ham. Som bevis drak de selvfølgelig en masse og den polske officer afslørede, at hans viden om det midtsjællandske område, hvor vores oberst boede, langt overgik vores obersts egen. Så hvis der dukker flere dræbte russiske piloter og officerer op, ville det ikke undre mig.
Ny donation fra USA til våbenindkøb
USAs forsvarsminister var i Ukraine, og donerede 400 millioner dollars til våbenindkøb, samt direkte våbenhjælp i form af ammunition, himars og atacms missiler, mortergranater, TOW antipansermissiler og javelin, som ikke behøver nærmere introduktion. Samt M113 pansrede mandskabsvogne. En gammel og velprøvet “battlefield taxi”, som også har tjent Danmark godt i mange år. Og G7 har sagt, at de vil donere 50 milliarder dollars fra renterne fra de frosne russiske konti. Disse skal bruges på våbenindkøb i Vesten, under en vis kontrol. EU vil sende 35 milliarder euro, også til våbenindkøb og sikkert også til det ukrainske statsbudget. Ud over det sender Canada 5 milliarder canadiske dollars, USA og Japan sender også et ikke offentliggjort beløb.
Frihed for Ukraine
Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker, handsker og isolerede gummistøvler.
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Køb og doner militært udstyr via vores webbutik. Frihed for Ukraine sørger for leveringen direkte til soldaterne i Ukraine.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”