Ukraine angriber vigtig russisk infrastruktur

Ukrainsk angreb på Novorossiysk Olieterminal og luftforsvarsbase om natten den 14. november 2025 / Foto: Exilenova+ Telegram kanal

Masser af ukrainsk langtrækkende aktivitet i weekenden. Og et stort russisk angreb natten til fredag.

Kort opdatering om krigen i Ukraine og rusland den 17.11.2025. Skrevet af Kenneth Rasmussen

Natten til fredag blev Ukraine angrebet med 430 droner og 19 missiler. Især Kyiv blev voldsomt angrebet. Meldingerne om ofre har været svingende, jeg har hørt alt fra 3 til 9, men under alle omstændigheder er en dræbt en for mange. Målene var ude i landet mest kraftværker og lignende, men især i Kyiv ramtes der hospitaler, klinikker og beboelsesejendomme.

I de følgende nætter har det været mere “stille”, men angrebene især mod kraftværker og gasinstallationer, der sørger for varme om vinteren.

Ukraine har slået igen, og det særdeles hårdt. Natten til fredag blev olieterminalen i Novorossiysk ramt hårdt af droner og formentlig også missiler. Alt tyder på, at et eller flere S-400 luftforsvarssystemer omkring byen også blev ramt af Neptun-missiler med udvidet rækkevidde. Det skulle være både radaranlægget og batterierne, der blev ramt, og det vækker tvivl om det ellers ret moderne systems effektivitet, hvis et missil er i stand til at ramme det, uden det bliver opdaget og skudt ned. Det kan selvfølgelig være, at systemet ikke var tændt på det tidspunkt, men i så fald er det bare en milliard dyr dynge potentielt skrot. Til ingen nytte. Og angrebet blev heller ikke afværget. Anlægget er så vigtigt, at prisen på olie steg 2% på verdensplan da markedet hørte om angrebet, i forventning om snarlig nedgang i olieeksporten. Desværre forlyder det, at anlægget blev repareret så meget, at eksporten kunne genoptages 48 timer senere, dog næppe på fuld kapacitet. Og det vidner også om, hvor svært det er at sætte disse anlæg helt ud af spillet, med mindre det helt bliver jævnet med jorden.

Derudover har der været angreb på et olieraffinaderi i Ryazan, der er det vigtigste anlæg til produktion af flybrændstof. Anlægget er et af de 5 største i rusland, og raffinerer 17 millioner tons crude oil om året, og 840.000 tons TS-1 kerosen, som bruges som flybrændstof, om året. 

Senere i weekenden blev olieraffinaderiet i Novokyubyshesk angrebet, og billeder og film viser store ildkugler og eksplotioner derfra, ligeså ved et olieraffinaderi i Samara, der også blev ramt.

Udover raffinaderierne meldes det også at et varehus hvor ruslands elitedroneenhed “rubicon” holdt til blev ødelagt, samt en pumpestation til brændstof blev ødelagt, alt sammen i Donbas.

Det vurderes, at ruslands raffinaderikapacitet er faldet med 20%, og at halvdelen af den kapacitet der er inden for Ukraines rækkevidde, er blevet angrebet mere end en gang. 

Måske er det derfor, at rusland måske er på vej ind på en ny kurs, hvor de vil gå mere hårdt efter skibe i ukrainske havne. Det har Odesa oplevet flere gange, og to skibe blev angrebet i en havneby tæt på Rumænien igår. Et fragtskib blev ramt direkte direkte, og mere alvorligt blev et skib der transporterer LNG (flydende naturgas), blev ramt, kun 500 meter fra de  rumænske grænse. Den lille landsby der lå lige ved skibet, blev øjeblikkeligt evakueret, og skaderne på skibet er endnu ukendte. Men LNG skal man ikke tage nogen chancer med, det er en meget meget meget stor bombe. Rusland forsøgte at ramme skibe ind og ud fra ukrainske havne i starten af krigen, men dengang var brugen af droner ikke særligt udbredt, og rækkevidden var ikke særlig lang. Den taktik blev stoppet, da England og jeg mener også Frankrig begyndte at patruljere Sortehavet, for at garantere skibes fri passage. Siden har rusland ikke angrebet skibe på åbent hav. Indtil nu. 

Russisk luftangreb på en 9-etagers bygning i Desnyanskyi-distriktet Kyiv. 4 personer døde, 5 personer blev såret. Redningsarbejdere reddede 17 personer, heriblandt 1 barn. / Foto: State Emergency Service of Ukraine, Kyiv. Creative Commons Attribution 4.0 International license.

Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Vi har sendt Termiske Droner, militære vinterjakker, brandslukkere, laptops, generatorer, medicinsk udstyr og meget andet direkte til soldaterne i Ukraine.

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »
0