Ukrainsk Vyrivniuvach glidebombe affyres fra en Su-24M / Illustration: Ukraine Ministry of Defense
En kort nyhedsoversigt, Ukraines nye våben, rusland mangler arbejdere, og trusler mod baltikum, der taler ind i ruslands forberedelser til endnu en krig.
Frihed for Ukraines opdatering om Ukraine og krigen den 27.05.2026. Skrevet af Kenneth Pico Rasmussen
Russisk og Ukrainske luftangreb
Inat blev Ukraine angrebet med 168 droner. De fleste blev bragt ned eller skudt ned, men en håndfuld slap igennem. Dette angreb var beskedent, i forhold til de sidste par dage. Natten til tirsdag var det omkring 260 droner og to missiler. Et nedskudt russisk missil viste, at det var produceret i andet kvartal i år, og at der var vestlige komponenter i elektronikken. så rusland formår stadig, på trods af sanktionerne, at få smuglet komponenter til rusland. Og at der måske ikke er store lagre af missiler tilbage. Intet nyt om sårede og døde.
Ukraine slår igen, og flere mål er blevet ramt. Her er en google oversigt.
Natten til i dag (den 27. maj 2026) blev Ukraine udsat for et massivt angreb, der primært bestod af droner.
Ifølge det ukrainske luftvåben affyrede de russiske styrker 163 droner mod mål i Ukraine.
Der er ikke meldt om deciderede missilaffyringer i løbet af selve denne specifikke nat (hvorimod der natten forinden blev rapporteret om to ballistiske missiler).
Her er de vigtigste detaljer om nattens droneangreb:
Blandet dronetyper: Angrebet inkluderede både de velkendte Shahed-angrebsdroner (herunder jetdrevne varianter), Gerbera- og Italmas-droner samt såkaldte “Parodiya”-lokkedroner, som russerne bruger til at forvirre det ukrainske luftforsvar.
Effektiviteten af luftforsvaret: Det ukrainske luftforsvar – herunder mobile skydegrupper, elektronisk krigsførelse og antiluftsvarssystemer – formåede at nedskyde eller neutralisere 150 ud af de 163 droner.
Nedslag: Det ukrainske luftvåben registrerede, at 8 angrebsdroner ramte mål fordelt på 7 forskellige lokationer, mens der flere steder faldt vragrester ned. Blandt andet blev byen Tjernihiv i det nordlige Ukraine ramt i løbet af natten, hvor der blev rapporteret om omkring 15 eksplosioner, som blandt andet beskadigede en lokal virksomhed.
Hvilke mål har ukraine angrebet inde i rusland fra mandag i denne uge til nu:
Fra mandag i denne uge (25. maj) og frem til i dag (onsdag den 27. maj 2026) har Ukraine optrappet sine luftangreb markant. De har ramt en række strategiske militær- og energiinfrastrukturmål dybt inde i Rusland samt i de russisk-kontrollerede områder.
Her er et overblik over de mest markante mål, Ukraine har ramt i denne periode:
Strategiske mål ramt natten til onsdag (27. maj):
Natten til i dag udførte Ukraine et koordineret masseangreb med droner og missiler, som ramte vitale russiske anlæg:
Flyreparationsfabrik i Taganrog (Rostov region): Lokale kilder og eksplosioner bekræftede et direkte hit på den strategiske militære flyfabrik 325 ARZ (325th Aircraft Repair Plant). Fabrikken spiller en afgørende rolle i at vedligeholde og reparere Ruslands militære flyflåde.
Tuapse Olieraffinaderi (Krasnodar Kraj): Det store Rosneft-raffinaderi og dertilhørende marineterminal ved Sortehavet blev ramt af droner, hvilket sprængte en brændstoftank i brand. Dette markerer femte gang alene dette forår, at det vitale Tuapse-anlæg er blevet ramt som led i Ukraines kampagne mod russisk olieinfrastruktur.
Flådebasen i Sevastopol (Besat Krim): Ukraine lancerede et stort kombineret angreb med over 20 droner og britisk-franske Storm Shadow-missiler mod havnebyen. Lokale myndigheder rapporterede om skader på bygninger, herunder en regional afdeling af den russiske centralbank.
Mål ramt mandag og tirsdag (25.–26. maj):
Oliedepot i Brjansk-regionen (Mandag): Den ukrainske generalstab bekræftede et vellykket angreb på et stort russisk oliedepot. Depotet fungerer som et centralt led i brændstofforsyningen til de russiske invasionsstyrker.
Militær kommandocentral i Luhansk-regionen (Mandag): Ukrainske styrker brugte langtrækkende Storm Shadow-missiler til fuldstændigt at ødelægge en vigtig russisk kommando-, kontrol- og kommunikationspost i det besatte østlige Ukraine.
Infrastruktur i Belgorod-regionen (Mandag): Et ukrainsk missil- og droneangreb ramte mål i grænseregionen Belgorod, hvilket mørklagde områder og afbrød både strøm- og vandforsyningen.
Logistiske ruter på sydfronten (M-14 motorvejen): Geolokaliserede billeder fra mandag til tirsdag har vist eftervirkningerne af præcisionsangreb mod russiske logistiklinjer langs M-14 motorvejen (Mariupol-Berdjansk-Melitopol). Ukraine har angrebet militære transportruter og knudepunkter nær Chervone Pole, Osypenko og Novoivanivka for at sulte de russiske frontlinjer for brændstof og ammunition.
Kontekst: Ukraines intensive dronekampagne mod russiske olieraffinaderier har i maj måned alene lagt produktionen ned på syv store russiske raffinaderier, hvilket har presset den russiske regering til at overveje et midlertidigt eksportforbud af diesel og petroleum.
Kampene på jorden
Jeg har ikke hørt om nogen gennembrud endnu, så jeg antager at situationen er den samme som igår. Hårde og heftige kampe mod Kostiantynivka, hvor rusland presser voldsomt på. Og længere mod syd i bunden af fæstningsbæltet, hvor de ukrainske styrker har fremgang.
Ukraine indsætter nye våben
Jeg har set på disse våben i lidt over en uge i alle mulige medier. Mange af dem på facebook, som jeg ikke er fan af at stole på. Men nu er det ganske vist. Ukraine har på 17 måneder udviklet deres egen svævebombe, helt fra grunden. Det er ikke et kit, der skrues på en dum bombe, men integreret vinger og navigation i bomben. Den har fået navnet “Equalizer”, og ser man bort fra militærpersoners trang til dramatiske navne, passer det godt til bomben. Indtil nu har rusland haft et overvældende forspring i antallet af svævebomber. Ukraine har også svævebomber, men det er vestlige kits, der skrues på gamle bomber. Så selvom Ukraine fornyligt købte 1500 JDAM-ER kit fra USA for 373,6 millioner dollars, er det en dråbe i havet af det der behøves. Nu har de en bombe de selv har kontrol over. Fra forsyningsled til indsættelse. Så vidt jeg ved er der ingen restriktioner på brugen af de amerikanske kit, men det er der for eksempel på ATACM. For at benytte dem skal Ukraine ringe til en lang række led i det amerikanske system, og alle kan sige nej. Til sidst er det krigsforsvarsministeren Pete Hegseth selv, der skal tage stilling til, om målet kan godkendes. Efter den tid er det ikke sikkert at målet er der mere, eller at det giver mening at angribe det. Med den nye svævebombe kan Ukraine erkende et mål, og bombe det indenfor 30 minutter. Ca. lige så hurtigt som at bestille en pizza. Og de skal ikke spørge om lov. Prisen er også god, ⅓ af prisen på et amerikansk JDAM-ER kit. ER står for Extended Range.
Den nye svævebombe er på 250 kg sprængstof, og er bedre beskyttet mod jamming end kitsne. Rækkevidden er ukendt, men der gættes på mellem 40 og 80 km. Indtil videre er det fra ukraines ældre fly fra Sovjetunionen der skal bære dem, men de kan også affyres fra F-16 og Rafale. Det er kun noget certificering der mangler. Våbnet er testet og godkendt til kamp allerede nu. Det er imponerende, at man under krigstid kan udvikle et så vigtigt våben på kun 17 måneder.
Andre vigtige våben er de angrebsdroner, der rammer besat ukrainsk område som Krym, og længere væk. Disse er også i konstant forandring og forbedring, alt efter hvad russerne kan finde på at stoppe dem med. Det samme gælder for interceptordronerne, der ikke bare er een type. Der udvikles konstant nye versioner, også i samarbejde med vestlige og japanske firmaer. Senest har jeg set en lille interceptordrone, der kan nå op på 800 km i timen. Hvad der virker i felten bliver sat i produktion. Også de langtrækkende droner og raketter bliver ivrigt forbedret og udviklet, hvilket russerne nu for alvor begynder at mærke.
Rusland mangler arbejdskraft
Det er ingen hemmelighed at mange tog sig til hovedet, da putin stolt annoncerede, at den russiske arbejdsløshed er under 2%. Det er ikke sundt for et samfund. Der er ikke den fleksibilitet til at finde de mest kvalificerede medarbejdere, som markedet behøver. Økonomer siger at “sund arbejdsløshed” (for samfundet) er omkring 5%. Så kan man stadig rykke fra arbejde til arbejde, og virksomheder kan finde de klogeste. Rusland har så ofret mindst 300.000 døde, der ikke kan arbejde. Og mange mange hundrede tusinder handicappede, der næppe er meget værd på en arbejdsplads. Det vurderes, at der stadig befinder sig omkring 800.000 russiske statsborgere udenfor rusland, der stak af under mobiliseringen i 2022. Så rusland skal bruge arbejdskraft. Som sædvanligt med rusland er svaret skizofrent. Indadtil støtter man grupper der chikanerer indvandrere, gæstearbejdere og dem der ser lidt alternative ud. Udadtil har man lavet en aftale med Taleban om at der skal sendes 10tusindvis af afghanere til rusland, hvor de kan arbejde i fabrikkerne. Også mange fra Afrika og Asien lokkes til rusland med løfter om godt betalt arbejde. En del af dem ender dog mere og i mange tilfælde meget ufrivilligt ved fronten. Men ikke alle. Nok de fleste får de lovede stillinger og løn, så langt rusland nu kan strække sig i begrebet lovede. Så man kværner op om “russiske værdier”, mens man bliver nødt til at søge i udlandet for at fylde arbejdsmarkedet. De tidligere sovjetrepublikker stiller stadig langt det største antal gæstearbejdere, men føromtalte racisme og angreb, har fået mange af dem til at rejse hjem igen. De kan også nemmere udsættes for pres til at underskrive en kontrakt med militæret. Jeg tror det er fordi myndighederne stadig tror, at det er “deres” borgere.
Derudover lejer Nordkorea store mængder af mænd ud til rusland. Det er helt organiseret og en frygtelig god forretning for Pyongyang. De tager 99% af lønnen. Arbejdstiden er 18 timer om dagen. Alligevel melder mange sig til dette arbejde, for den ene % er mere, end de kan få i løn i deres situation i Nordkorea.
Trusler mod Baltikum
De sidste par uger har der været en mere konsekvent rumlen fra rusland, der af nogle eksperter KAN være forberedelse til krig, nu mod NATO. Det drejer sig om forstærket retorik og anklager mod de baltiske lande, og andre påstande, der KAN ses som retorik, der skal bruges som undskyldning for krig.
For et godt stykke tid siden blev der vedtaget en lov i rusland, der giver putin ret til at indsætte militæret i lande, hvor russere bliver chikaneret, undertrykt eller risikerer at blive stillet for en domstol, rusland ikke anerkender. Der er de evige råb om at balterne undertrykker de russiske mindretal med sprog og kultur, at mindesmærker bliver flyttet og andet pjat. Faktisk har Moskva sagt, at de nu vil gå til den internationale domstol i Haag, med deres klager. Det er så også en af de domstole de ikke anerkender. Der har som sagt altid været disse anklager, men det er som om at de nu bliver mere koncentrerede og kraftige. Og loven er et signal om, at rusland har mulighed for at indsætte militæret. Det har putin nu ikke været bleg for før i tiden, så det ses som en advarsel. Der er fundet, siger rusland, miner på et russisk skib, der anløb Ust-Luga. Disse “er produceret af NATO”, siger myndighederne. Igen et retorisk greb, der skal få det til at se ud som om NATO er denne kæmpe blok, der står bag alt ondt. De skulle være påsat under skibets ophold i en belgisk havn. Både NATO og Belgien benægter og sukker. Og så er der de ukrainske droner i baltisk luftrum. Der har været masser, mindst 27, droner, der er blevet spoofet af rusland, så de fløj ind i baltilsk luftrum. Dette har rusland vendt om, så de påstår, at de baltiske lande tillader at rusland bliver angrebet fra deres luftrum, og om at de har angreb parat mod dronecentre og beslutningscentre, hvis det fortsætter. Et meget klart signal om krig.
Men er de så på vej i krig? Det ved man ikke. De lægger planer, det er helt sikkert. De prøver også at skabe en ramme med undskyldninger og beskyldninger, for at et angreb kan retfærdiggøres. Det er også meget muligt det mest er til indenlandsk propagandabrug. Stram op, hele verden er ude efter os. At det ikke virker som afledning for resultaterne af de ukrainske angreb er tydeligt. Selv de mest ivrige kig væk borgere i Moskva, har kunnet se resultaterne. Og de er meget mere tydelige i de byer, der ligger i nærheden af de mål Ukraine bomber. Så meget, at en myndighed har forbudt borgerne at tage billeder af brændende installationer, og lægge dem på nettet. Utroligt man skal fortælle den generation den slags…
Der er ikke mange der tror på, at rusland har appetit på at angribe NATO nu, men eksperterne har taget fejl før, og de vil tage fejl igen. Kun putin ved hvad han vil.
Frihed for Ukraine
Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.
Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:
12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”