Ukraine presser på i Kursk

Ukrainsk tank i aktion / Foto: Ukraines Nationalgarde, Creative Commons Attribution 4.0 International license

Russiske angreb på civile mål og energinfrastruktur. Ukraine presser på i Kursk. Stadig uafklaret om Ukraine må bruge langtrækkende missiler.

Dagens opdatering for 17.09.2024. Skrevet af Kenneth Rasmussen

Rusland fortsætter med at angribe civile mål og energinfrastruktur i Ukraine. Også Kharkiv bliver ramt jævnligt, og i dag blev en person dræbt, da noget ramte ind i en boligblok. Siden weekenden er Ukraine blevet angrebet med ca 50 droner pr nat, nogle gange med enkelte missiler, og det meste bliver skudt ned. 

Jeg har ikke hørt noget idag og igår om at Ukraine har angrebet rusland med droner, men noget skal jo nok være sendt afsted. Normalt vil guvernørerne i de russiske provinser bryste sig af hvor mange droner, missiler og andet de har skudt ned. Men der har ikke været noget af den slags meldinger. Men der er jo også muligheden for, at russerne ikke har opdaget dronerne. Situationen er stadig meget meget alvorlig i Ukraine, og det gælder om at få sendt så mange generatorer afsted inden vinter. Vi håber, at Ukraine har lært af sidste vinter og lavet forberedelser til varmestuer, hvor man kan få ladet udstyr op, og uddelt vand. Måske også et varmt måltid mad.

Krigen i Donbas

Alt tyder på, at den russiske fremrykning har sænket tempoet gevaldigt i fremrykningen mod Pokrovsk. Til gengæld blev byen angrebet 40 gange igår med formentligt artilleri. Det lader til at rusland fortsætter deres normale taktik eller strategi om, at byer skal jævnes med jorden og males til grus. Det forlyder, at de ukrainske styrker har taget enkelte små områder tilbage. Det må på det kraftigste indskærpes, at det er meget små områder, og det slet ikke er en tendens endnu. Der er faktisk ikke ret mange nyheder om bevægelser på slagmarken, hverken i Donbas eller Kursk.

Kursk

I Kursk fortsætter Ukraine med at presse vestpå ind i den lomme mellem den ukrainske grænse i syd og floden Sejm. Det er også der, hvor tre broer tidligt blev ødelagt, og flere pontonbroer siden er blevet ødelagt. Det vides ikke hvilken kvalitet disse soldater er, men det skal nok være en blanding af værnepligtige og politisoldater fra nationalgarden. Grænsen har ikke været bevogtet af professionelle soldater, de er indsat i Ukraine. 

Der har, som i Donbas, ikke været store og nævneværdige fremskridt eller bevægelser i området. Dog har rusland på sædvanlig vis udråbt sejr, og det er da rigtigt, at de har stablet en slags offensiv i gang, og det er da rigtigt, at de har befriet nogle bebyggelser. Men det skal ikke tolkes som et angreb IND i de ukrainske stillinger, men nærmere på kanten af de ukrainske stillinger. Og det kan jo være fordi, Ukraine har trukket sig tilbage til mere fordelagtige stillinger.
Der er også tegn på, at ukrainske styrker er i gang med en ny indtrængning ind i Kursk, der skal true den russiske modoffensiv i flanken, men det er stadig for lidt og for tidligt til at det kan ses på kort. 

Så det positive er, at der ikke er mange bevægelser på slagmarken, men faren er, at fronten fryses fast til ruslands fordel.

Hele fronten i Ukraine. Som det ses er der masser af kampe selvom der ikke er store bevægelser.

Andre nyheder

Vi ved stadig ikke om Ukraine for lov til at bruge missiler som de vil mod rusland. Det er en del af Zelenskiys fredsplan, at bruge disse våben til at tvinge rusland i defensiven ved at flytte deres fly og missiler længere væk fra Ukraines grænser. Og området i Kursk skal bruges til at byttes mod områder i Donbas. Krigsfanger skal byttes, og senest har Ukraine og rusland udvekslet 103 fanger, blandt andet fanger fra Azovstal i Mariupol i 2022. Der er et voldsomt pres på Biden for, at Ukraine skal have lov til at bruge alle deres våben mod alle de mål, de vil ramme. Putin og især Medvedev har rituelt truet med død, ødelæggelse og atomvåben, hvis det sker. Tyskland nægter stadig at donere taurus-missiler, og de vil heller ikke tillade at deres donerede våben indsættes i rusland. Det er nu heller ikke et problem, da Tyskland mest har doneret defensivt materiel, og at de ikke har protesteret over Ukraines brug af deres pansrede mandskabsvogne inde i rusland. Men Tyskland har altså også et ganske kompliceret problem med rigtigt mange russiske borgere eller borgere med russiske sympatier i Tyskland. Og det kunne blive et sikkerhedspolitisk mareridt hvis mange af dem bliver rekrutteret til at begå sabotage, terror og andet djævelskab, hvis man provokerer rusland for meget.

Rusland har trukket akkrediteringen tilbage for 6 britiske diplomater. Det er en ret sjov sag, som viser alt om hvad det russiske styre er, og hvordan de opfatter omverdenen. Hvad er så deres brøde? Jo, de har brugt deres ret (og pligt) til at tage rundt og tale med forskellige grupper og mennesker. Russerne blev, som de sagde, trætte af at følge dem rundt, sidde og fryse på bænke og ikke kunne følge med i deres “konspiratoriske” bevægelsesmønstre. Jo, og at man havde opdaget, at de engelske “agenter” kom fra et “direktorat” (et meget sovjetisk/russisk udtryk for en administrativ enhed) under den engelske efterretningstjeneste, der havde som hovedmål at bekæmpe, nedbryde og opløse rusland. Sådan ser man visse steder på vesten, især i magtapparatet som for manges vedkommende kommer fra det gamle KGB. Der havde de samme “synspunkter”. 

Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker, handsker og isolerede gummistøvler. 

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.

Køb og doner militært udstyr via vores webbutik. Frihed for Ukraine sørger for leveringen direkte til soldaterne i Ukraine.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det! 

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »
0