Russisk missilangreb på landsby i Sumy Regionen, søndag den 2. november 2025 / Foto: State Emergency Service of Ukraine, Sumy Region, Creative Commons Attribution 4.0 International license.
Civile ofre efter voldsomme russiske luftangreb. Ukrainske angreb på russisk energi-infrastruktur.
Dagens opdatering for 03.11.2025. Skrevet af Kenneth Rasmussen
Meget voldsom dag i Ukraine i går. 15 civile personer døde alene i går over hele Ukraine. Hele weekenden har rusland angrebet kraftvarmeværker og andre energiinfrastrukturer for at lamme varme og elforsyningen mest muligt i Ukraine hen mod og til vinter.
Således har rusland angrebet og ramt energianlæg der forsyner to ukrainske atomkraftværker med elektricitet. Det er meget alvorligt og ud over at være en krigsforbrydelse i sig selv, er det også en overtrædelse at de regler som rusland har indgået i FN, om ikke at skade atomkraftværker. Kort sagt skal en reaktor have friske forsyninger af vand for ikke at smelte ned, og det skal et “eksternt” kraftværk sørge for. Der er selvfølgelig backup-systemer og batterier og den slags, men jeg tvivler på en nødgenerator er nok. Så atomagenturet under FN har også fordømt angrebene. Hvis man er i tvivl om farligheden af en reaktor der ikke får nok vand, henviser jeg til alle de katastrofefilm der er lavet om emnet.
Ukraine slår igen i rusland, og ud over alle de sabotageaktioner som mere eller mindre lokale modstandsfolk sørger for. De brænder relæskabe og andet elektronik af langs jernbanerne, brænder biler af, melder om mål tilbage til Ukraine, og meget andet for at forstyrre den russiske krigsindsats.
I weekenden har Ukraine angrebet kraftværker omkring Moskva, der har givet om ikke strømafbrydelser, så uregelmæssigheder i enten forstæder eller sattelitbyer omkring Moskva. Jeg så en video fra en park, hvor belysningen fra gadelamper og lygtepæle blinkede til og fra, så ingen kunne være i tvivl om, at der var noget galt. Ukraine har faktisk angrebet russiske energiinstallationer mere end 150 gange siden nytår, og virkelig begyndt at gøre skade på den russiske forsyning og økonomi.
Således også i weekenden, hvor Ukraine angreb det der kaldes “Ring” rørledning nær Moskva. Det er en meget vigtig rørledning, der er 3 ledninger i samme installation. Eller hvad man kan sige. De tre ledninger transporterer benzin, diesel og flybrændstof fra 3 forskellige olieraffinaderier frem til flybaser og tæt på fronten. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er den store ekspert i russisk energiinfrastruktur, men jeg håber at jeg har formidlet det på en kort og forståelig måde. Og hvis der sidder en ekspert derude med forstand på russisk energiinfrastruktur, så er han eller hun meget velkommen til at skrive en temaartikel til os om det.

Dette angreb vurderes som værende meget alvorligt for den russiske krigsindsats, og det tyder på, at der i USA alligevel gives meget vigtig hjælp, for at få putin til forhandlingsbordet. USA giver tilsyneladende præcise og detaljerede måldata over russiske mål som Ukraine ikke kan opnå selv gennem samarbejde med private satellitaktører, og lande som Japan, England og Frankrig. Og det er næppe helt helt forkert, når Ukraine har proklameret, at deres kampagne mod den russiske energiinfrastruktur har skadet rusland mere, end sanktioner har skadet dem.

Frihed for Ukraine
Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Vi har sendt Termiske Droner, militære vinterjakker, brandslukkere, laptops, generatorer, medicinsk udstyr og meget andet direkte til soldaterne i Ukraine.
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”