Indkøbscenter i brand efter russisk angreb på Kyiv den 24. maj 2026 / Stillbillede fra Video: State Emergency Service of Ukraine, Creative Commons Attribution 4.0 International license.
De store angreb frem og tilbage, konsekvenser af nedlukning af internettet, og situationen på jorden, samt irriterende sprogbrug.
Frihed for Ukraines opdatering om Ukraine og krigen den 26.05.2026. Skrevet af Kenneth Pico Rasmussen
Rusland angriber Kyiv
Natten til søndag blev blandt andet Kyiv angrebet med ca 90 missiler og ca 600 droner, i et af de største angreb til dato. Det var mest Kyiv der måtte holde for. og når man læser hvad der er ramt, er det svært at tænke at det skulle være tilfældige nedslag. Blandt andet blev Tjernobyl-museet ramt (Ukraine bebrejder stadig rusland for ulykken), et indkøbscenter ovenpå en metrostation, (hvor folk søger tilflugt), og hovedkvarteret for den nationale redningstjeneste. Dette angreb dræbte mindst 4 og sårede mange. Det er blevet udlagt som “gengældelsesangreb”, hvilket jeg skriver mere om nedenunder.
Dette følger en voldsom mængde angreb ind i rusland i maj, og et stort angreb på energifaciliteter i Moskva, der tilsyneladende har rystet den russiske ledelse og befolkning. Rusland har på dramatisk vis advaret beboere og ambassader, herunder et dramatisk drama-queen opkald til den amerikanske udenrigsminister, om et nært forestående og voldsomt angreb på Kyiv, hvorfor byens folk og ambassader burde evakueres. Jeg håber, at han har fået et kontant modsvar fra Rubio, da det er helt uhørt at bombe byer på den måde, og måske endda ramme ambassader. Det er sådan noget, der kan medføre en krigserklæring, eller meget voldsomme modtræk. Men da rubio jo ikke er andet end trumps handskedukke (sædsok er der også nogen der kalder ham), er der næppe kommet nogen hårde tilbagemeldinger.
Ukraine slår igen, og det så meget, at det på bare en uge er blevet helt uoverskueligt. Jeg har fået Gemini til at lave en liste over angreb fra i torsdags, men den er ikke komplet. Den giver dog hovedpunkterne:
20. maj: Angreb på kemisk fabrik: Ukrainske langtrækkende droner ramte Nevinnomyssky Azot i Stavropol-regionen i det sydlige Rusland. Fabrikken er Ruslands største producent af kvælstofgødning og ammoniak, men fremstiller også produkter med militære dual-use-formål. Angrebet udløste en større brand på fabriksområdet.
21. maj: Olieraffinaderi dybt inde i Rusland: Ukrainske droner fløj mere end 800 kilometer ind i russisk luftrum og ramte olieraffinaderiet i Syzran (ejet af Rosneft) i Samara-regionen. Angrebet resulterede i store, sorte røgskyer og brande i anlægget. Samtidig meldte lokale russiske myndigheder i Belgorod-regionen om otte sårede efter ukrainske droneangreb hen over grænsen
22. maj: Angreb i Starobilsk (Luhansk): Et af ugens mest omdiskuterede angreb fandt sted i den russisk-besatte by Starobilsk. Ukraine ramte en bygning, som den ukrainske generalstab efterfølgende erklærede var hovedkvarteret for den russiske militærenhed for avancerede droneteknologier (“Rubicon”). De russiske myndigheder hævdede derimod, at angrebet ramte et kollegium og dræbte 21 personer.
23. – 24. maj: Pause i store ukrainske fremstød / Russisk modsvar: I weekenden skiftede fokus primært til Ruslands voldsomme modsvar på angrebet i Starobilsk. Natten til den 24. maj sendte Rusland et af krigens største koordinerede luftangreb mod Ukraine (især rettet mod Kyiv og Bila Tserkva) med 600 droner, 90 missiler og det hypersoniske Oreshnik-missil.
25. maj: Angreb på energi-infrastruktur: Mens Rusland truede med yderligere “systemiske angreb” på Kyiv, fortsatte Ukraine sine dronebølger mod de russiske grænsereservoirs. Der blev meldt om skader på energi-infrastrukturen i den russiske Belgorod-region efter målrettede ukrainske droneangreb.
Siden maj har der været en voldsom stigning i de ukrainske angreb mod russiske baser, havne, energiinstallationer og meget andet. Det er helt tydeligt, at rusland nu mærker seriøse amnslag mod økonomien, og lider under deres eget styres nedlukning af internet og Telegram. De beboere i moskva og Sankt Petersborg der før har været relativt upåvirkede af krigen, kommer nu pludselig til at mærke konsekvenserne. Den yngre generation og utallige virksomheder er helt afhængige af internet og kommunikation, og lige nu er det umuligt at drive forretning og bestille varer over internettet. Folk skal i stigende grad gøre ting selv, og det bekommer den yngre generation meget lidt vel. Fra jubel og daddycrush i 2014 med hyldelstsange fra unge modeller i 20erne, om at de vil have en mand som putin, til studenters ret afklædte kalendere som hyldest til putin og en national beruselse i nationalisme, er den unge generation nu ekstremt frustreret over. at intet virker. Tænk på hvor meget internet betyder for studerende, kommunikation osv. De unge er i stigende grad hånligt begyndt at omtale putin som “bedstefar i bunkeren”, for han lider jo ingen nød. Og ligesom at tilflyttende hipsterfamilier blev døden for Pusherstreet, kan manglende mulighed for at bestille suppe og chatte med hinanden, blive døden for putins styre. Man kan håbe.
Noget andet er virksomhederne i Moskva. Alle bruger jo internet. Til betalingskort, til virksomhedssystemer, kasseapperater, you name it. Hvad gør de? Så længe vi ikke har kilder inde i Moskva, må vi vente med at høre hvad konsekvenserne er.
Krigen på landjorden
Her er der positivt nyt. Ukraine går stadig en smule mere frem end de russiske soldater. De russiske soldater angriber især oppe ved Konstantivnikya, som er en by de SKAL indtage, for at få adgang til resten af territoriet inden fæstningsbæltet. Men det går meget langsomt, og til en forfærdelig menneskelig pris.
Ukraines fremgang sker i det sydøstlige Zaporitzia område, og går noget nemmere. De bruger især droner til at jagte infiltrationsgrupper og kommandostationer, og når de russiske styrker er tvunget langt nok væk, kan man genbesætte området. Selvfølgelig vil der være russiske droner, men man skal have antallet ned, så risikoen minimeres. Hvis dette fortsætter, vil maj være den 4. måned i træk, hvor rusland taber mere besat territorium end de indtager. Det er stadig ikke meget, men betydningen kan ikke overvurderes, hvilket også er grunden til at rusland angriber civile mål så heftigt med missiler og droner.
Kampene er hårde, og netop nu er det ret så varmt, med op til 30 grader. Det er sjældent, at klimaet er helt ideelt til en krig, og det er altid en udfordring for logistikken.
Irriterende sprogbrug
Vores egen Irina Bernstein har udgivet et skriv, hvor hun berettiget brokker sig over, at journalister herhjemme ukritisk tager kreml-sprogbrug til sig og bruger. Som for eksempel at angrebet på Kyiv var et gengældesangreb. Det er kreml der beskriver det sådan. Det er det ikke. Det er et angreb, for rusland har ikke ret til at gengælde noget som helst, eller angribe i det hele taget. På den måde kommer angrebet ubevidst til at fremstå som berettiget, hvilket det ikke er.
Jeg er tvær over nogle andre ting. Blandt andet den utrolige mangel på viden og sentationshungren hos vores journalister. Under angrebet på Kyiv blev det berygtede Oreshnik-missil bragt i spil. Det beskrives altid som noget ekstra farligt, idet det kan medføre atomvåben. Stort set alle de missiler som rusland angriber med, kan medføre atomvåben. Det får ikke samme opmærksomhed. Et fly kan også medføre atomvåben. Det er ikke noget specielt. Det betyder slet ikke noget om at næste trin er at bombe med atomvåben, for det er 3. gang våbnet bliver brugt. Det er endnu et led i kreml propaganda, og journalisterne labber det op fordi det er så dramatisk at skrive.
Det andet er at missilet er avanceret. Det er det slet ikke. Det er flikket sammen af 3 forskellige missiltyper fra Sovjetunionen, og en stiv svejser. Navigationsudstyret er fra 60erne, og det er ikke særligt præcist, for det behøver det ikke at være, med 6 atomare sprænghoveder. Man kan kun håbe, at vores journaliststand får mere tid til at undersøge sagerne, og ikke lader sig ophidse af clickbait-udtalelser fra rusland.
Frihed for Ukraine
Foreningen Frihed for Ukraine indsamler og indkøber materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression, samt rapporterer og oplyser løbende om krigen, Ukraine og relaterede emner.
Ukraines soldater behøver al den hjælp, de kan få. Foreningen Frihed for Ukraine har fast leveringer af medicinsk udstyr, generatorer, feltspader og meget mere til følgende enheder:
12. Special Forces Brigade “Azov”
66. Brigade
103. Brigade
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”