logo

Ukrainske droner rammer russisk våbendepot

Tysk Leopard 1 A5 Kampvogn / Foto:Rainer Lippert, Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 International license.

Ukrainske droner rammer kæmpe russisk våbendepot. Tyskland leverer en stor våbenpakke inkl. Leopard 1 kampvogne.

Dagens opdatering for 19.09.2024. Skrevet af Kenneth Rasmussen

De seneste nætter har det været normalbilledet, at Ukraine bliver angrebet med ca 50 droner og et par missiler. Det samme er sket tirsdag og onsdag nat. Det ukrainske luftvåben og luftforsvar skyder som regel det meste ned, og et par stykker bliver forvirrede og flyver tilbage til rusland eller Belarus. Der er ikke nogen meldinger om tilskadekomne i nat men i løbet af dagen  dag og i går har bomber eller droner dræbt civile. Især Kharkiv har været ramt. Men det virker ikke som noget koordineret, bare ren terror. Om det rammer noget eller bliver skudt ned og rammer noget, lader til at være lige meget for de russiske styrker. 

Ukraine har selvfølgelig gang i deres egne luftangreb, og det er vist ikke gået manges næser forbi, at det lykkedes ukrainske droner at ramme et kæmpe våbendepot i Tver. Der er masser af videoer og billeder på nettet, og det er voldsomt. Det blev registreret af seismiske følere jorden rundt med en styrke på 2,8 på richter-skalaen. Det er lidt svært at finde ud af hvad der var på depotet. Det kan (have) være artillerigranater, missiler, luftværnsmissiler osv. Russerne vil af gode grunde ikke rigtigt fortælle det. Det kan også have været et depot for kasseret ammunition der så måske, måske ikke, var ved at blive klargjort igen. Ihvertfald mangler rusland nu en betragtelig mængde krudt.

Kampene i Donbas

Der er meldinger om, at den russiske fremrykning mod Donbas er gået betragteligt ned i tempo. Sådan har det stået på de sidste par uger, siden Ukraine indsatte 3 brigader af ukendt størrelse ind mod den russiske fremrykning. Det er dog vigtigt at pointere, at russerne sagtens kan gå frem lokalt og tilbage lokalt, ligeså med de ukrainske styrker. Og det er vigtigt at få frem, at kampene er særdeles hårde og voldsomme. Der er store tab, og de russiske styrker bruger stadig menneskelige bølger som bliver nedkæmpet. Men der er ikke nogen meldinger om store bevægelser frem eller tilbage hverken fra de ukrainske styrker eller de russiske styrker.

Langs de andre frontafsnit er der forholdsvist roligt. Der er kampe frem og tilbage, men hverken de russiske eller ukrainske styrker har styrken til at udnytte deres modstanders svaghed.

Oppe i Kursk

I Kursk er det lykkedes for de russiske styrker at forsyne deres “lomme” af soldater, via en vej, der går meget tæt på floden Sejm. Jeg vil prøve at finde kortene frem. Det har medfødt, at russiske styrker har iværksat en “modoffensiv af alt hvad de har kunnet finde, samt en del enheder fra andre afsnit end Pokrovsk-fremrykningen. Det er derfor, der er så forholdsvist stille på de andre afsnit af fronten. 

Men som jeg skrev i tirsdags, og som blev tydeliggjort i “krigens døgn” på DR, så er de ukrainske styrker gået ind i Kursk vest for den russiske modoffensiv, og det kan seriøst true de russiske ambitioner. Pludselig kan de komme til at kæmpe på to fronter, hvor små de end er. Men de russiske styrker er heller ikke i særligt stort antal, og de er sammenbragte, og de har ikke haft en slagplan. Så det er enheder der render mod ukrainerne til de bliver skudt på, så standser man op og vurderer situationen, afventer andre styrker osv. Hvis man var en ordentligt ledet hær. Men det er jeg bare ret sikker på at de russiske styrker ikke er, og resten af forvirringen er jeg sikker på, at ukrainerne nok skal sørge for. Jeg lægger hovedet på blokken og forudser, at de russiske styrker er for få og for sammenbragte til at kunne gøre noget betydeligt ved de ukrainske styrker i Kursk.

Det kan virkelig anbefales at se “krigens døgn”. De har fremragende kort og der kan man se den ukrainske mod-mod-offensiv der stadig er i sin vorden.

EU rykker

Lige her til middag, eller da det er EU, lige før middag, har EU-parlamentet vedtaget en resolution, der påbyder de europæiske lande at arbejde for, at Ukraine får lov til at bruge alle deres donerede våben uden restriktioner. England er ikke i EU mere, men det er et signal til dem om, at stormshadow skal kunne bruges mod mål i rusland. Det er de vist nok ganske klar til, det lader til at være USA der har forbehold. Og Frankrigs position ved vi faktisk ikke noget om. Macron er meget meget tavs i øjeblikket, og har været det siden valget. Dog vurderes det igen til, at det er USA, der har indvendinger mod indsættelse af scalp, som er det franske ord for stormshadow. Det er synd, for der er virkelig mange depoter og flybaser og kommandocentraler, der ligger inden for stormshadow/scalps rækkevidde. Det er gode mål for missilerne, for de kan bore sig ned gennem forstærkede anlæg og sprænge inde i dem. Det er selvfølgelig et vink til Tyskland om at donere de meget eftertragtede taurus-missiler. 

Tyskland rykker

Tyskland har lige før jeg skrev denne opdatering opdateret, at de har leveret, ikke bare planlagt, men leveret, en stor våbenpakke til Ukraine. Udvalgte varer i den godtepose er:

22 Leopard 1 A5 kampvogne
22 pansrede mandskabsvogne, der bedst kan betegnes som battlefield taxies. De har et V-formet skrog, så hvis man kører på en mine, er der stor chance for at soldaterne overlever. 
Brolægnings og minerydningsudstyr
Masser og masser af overvågningsdroner, som begge sider bruger tusindvis af
61.000 155 millimeter artillerigranater
Millioner af patroner til håndvåben og geværer
Flere geparder som skyder droner ned og sikkert også ammunition til dem
Radarer og en masse af forskellige slags biler, der ikke er pansrede. 

Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker, handsker og isolerede gummistøvler. 

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.

Køb og doner militært udstyr via vores webbutik. Frihed for Ukraine sørger for leveringen direkte til soldaterne i Ukraine.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det! 

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »
0