Skader på termisk kraftværk i Voronezh, Rusland efter ukrainsk angreb den 9 november 2025 / Foto: Astra Press via Exilenova+ Telegram
Voldsomme angreb på både russisk og Ukraines energiinfrastruktur i weekenden, og ny russisk doktrin for værnepligt.
Dagens opdatering for 10.11.2025. Skrevet af Kenneth Pico Rasmussen
Natten til fredag blev Ukraine ramt af et stort angreb med ca 500 droner og 45 missiler af forskellig art. Desværre fik det ukrainske forsvar kun ram på 9 af disse missiler, mens størstedelen af dronerne blev uskadeliggjort. Dog slap der droner nok igennem til at dræbe civile, blandt andet i Dnipro, hvor en beboelsesejendom blev ramt, og 3 civile blev dræbt. Energiinstallationer over hele Ukraine blev ramt i dette angreb og de andre hen over weekenden, og igen blev de kraftværker, der sørger for strøm til Ukraines resterende atomkraftværker, ramt. Disse kraftværker ligger langt væk fra fronten, så der er ingen mulighed for fejl. Det tidligere angreb på kraftværkerne medførte hårde ord fra FNs atomagentur om alvoren, men det påvirker tilsyneladende ikke rusland.

Ukraine har også angrebet rusland voldsomt i weekenden, og der har det kun været energiinstalationer, og ikke civile, der har været målet. Ukraine ramte kraftværker, men det er uklart hvor mange, men der meldes om strømsvigt i flere regioner i rusland, som også i Ukraine. Men særligt angrebet på kraftværket i Voronezh og olieterminalen i Tuapse havn blev angrebet med søgående droner, og muligvis også missiler og droner. Angrebet medførte alvorlige skader på olieterminalen, og er et alvorligt slag på ud og afskibningsfaciliteter til olie. Dermed stiger presset på ruslands økonomi, da der i øjeblikket befinder sig ihvertfald 380.000 ton olie ude på skibe på den russiske skyggeflåde, der nu hverken kan laste af i Tuapse, sælge det, eller lægge det på et lager et sted. Det er især efter Indien og Kina ikke vil aftage russisk olie mere, af frygt for amerikanske sanktioner. De kan ikke afsætte olien til Lukoils raffinaderier rundt om i verden, også selvom disse er ved at blive solgt. Der ligger en stor afskibningshavn ved Sankt. Petersborg, Primorsk, som har været forsøgt angrebet før, og hvis Tuapse er rimeligt ødelagt, kan Primorsk blive næste mål.
Så vidt jeg kan luske mig frem til, er de missiler Ukraine bruger, Neptun-missiler, som ikke er nyudviklede som Flamengo. Flamengo har meget stor sprængkraft og har en rækkevidde op til 3000 km. Men missilet er ikke sat i storproduktion endnu, og tilsyneladende skal der stadig arbejdes på præcisionen.
Rusland ændrer deres værnepligt
En nyhed der er skelsættende i rusland og ikke har været fremme herhjemme, er at putin har besluttet, at i stedet for to årlige indkaldelser til militæret, så skal det nu ske rullende, hele året rundt. Det betyder en kontinuerlig strøm af unge mennesker til militær uddannelse, hvorefter de kan presses til tjeneste i Ukraine. Der er talrige eksempler på, at udenlandske borgere roundes op og presses til tjeneste. Opfundne lovovertrædelser, trusler mod familien, langvarige fængselsstraffe og meget andet er “motivationen”. Jeg har set et raid på et motionscenter i Moskva, hvor alle fik en brutal behandling og skulle ned og ligge på gulvet. Men ingen russiske borgere blev generet mere end det, kun kaukasisk udseende mænd, der blev beordret ind i et lokale ved siden af, og presset til tjeneste. Og før troldene får travlt med at skrive “hvad så med Ukraine”, så ja. Der foregår nogle uheldige episoder i Ukraine, hvor mænd der er blevet indkaldt, bliver hevet ind i biler. Det ser ud af helvede til på sociale medier, når der ikke er kontekst med i billedet, og alle ville ønske, at det ikke var sådan. Men hvad skal de ellers gøre? Landet er i krig, 20% er besat af en fjende, der udrydder Ukraine på alle måder. Folket, sproget, kulturen, museer, børn…
Men at rekruttere værnepligtige hele året rundt er et meget stort brud på den russiske doktrin og tradition. Og selvom der er mange der mere eller mindre frivilligt, med mere eller mindre træning (oftest meget mindre), så er dødeligheden for de russiske soldater meget meget høj. Det er også på grund af de russiske officerers opførsel overfor deres soldater. De russiske officerer afpresser menige for beskyttelse, bedre kost og forhold og orlov. Dem der ikke kan eller vil betale kan risikere tæv, sult, tørst, og i sidste ende selvmordsangreb på ukrainske stillinger for at afsløre deres position. Og nej, det er ikke frit opfundne russer bashing. Dette er de officielle russiske tal fra 2022:
Siden 2022 har der været 12.000 sager om den slags. 10 sager er efterforsket. 5 har medført dom.

Frihed for Ukraine
Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Vi har sendt Termiske Droner, militære vinterjakker, brandslukkere, laptops, generatorer, medicinsk udstyr og meget andet direkte til soldaterne i Ukraine.
Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:
Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.
Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.
Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik
Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!
“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”