logo

Voldsomme russiske angreb mod civilbefolkningen

Russisk angreb på Kyiv den 24. april 2025. Redningsfolk i arbejde / Foto: State Emergency Service of Ukraine, Creative Commons Attribution 4.0 International license.

Massive russiske angreb rammer civile over hele af Ukraine, en latterlig våbenhvile, et fuldstændigt uspiseligt “fredsudspil”, og hvad nu?

Dagens opdatering for 24.04.2025. Skrevet af Kenneth Rasmussen

Henover påsken har der været voldsomme angreb mod civilbefolkningen, Det jeg ikke fik beskrevet, var angrebet om formiddagen der dræbte civile på vej til og fra kirke. Trump nægtede at fordømme angrebet, men det rystede mange kristne amerikanere, der med det og de seneste angreb er ved at få øjnene op for ruslands grusomheder. Det at slå kirkegængere ihjel er alligevel en tand for meget, og kan forhåbentlig lægge pres på trump, sammen med de andre russiske angreb.

Putin erklærede pludselig en våbenhvile fra lørdag kl 17 til mandag nat 00.00. Det stoppede kampene ikke rigtigt af, men der blev i det mindste ikke hvad jeg ved, brugt missiler mod Ukraine. Der meldes dog om angreb med droner, og i det fulde døgn, som våbenhvilen dækkede, tabte rusland lidt over 600 soldater, dræbte, taget til fanget, såret, og hvad der ellers er et tab for rusland. I gennemsnit i april har de russiske tab været på 1300 pr døgn, så lidt ned i tempo gik de da. Men ikke en våbenhvile som sådan. Da de ukrainske styrker ikke i ret stor stil går til angreb på de russiske styrker, er tabene forårsaget af angreb mod ukrainske stillinger og ukrainske droner.

Igår blev en bus med arbejdere ramt i Dnipro af en drone, og 9 personer blev dræbt, og i nat blev Ukraine ramt af det nok mest massive angreb med droner og missiler. Vi har alle set billederne igennem dagen, og det er helt forfærdeligt. Kyivs borgmester siger 8 dræbte, min kilde dernede siger 12 eller 13, og mange er stadig fanget under ruinerne. Der meldes om 70 sårede, og det er bare i Kyiv. Der tælles 13 nedslag og 40 brande. Kharkiv blev angrebet med missiler og droner kl 1,3 og 5 i nat. Og i resten og midten af Ukraine var der missil og droneangreb, med døde og sårede til følge. Der tælles stadig op. Selv trump synes at det her var en smule for meget, og har på sit medie sagt at timingen ikke var den rette… Der har været en stor stigning i antallet af civile dødsfald og angreb siden trump tog over. 

rusland har sagt at de kun er gået efter militære mål, og at alle mål blev ramt. 

Ukraine har på sin side ramt et kæmpe våbendepot med en kæmpe eksplosion til følge. 

Dagens og ugens kampe

Situationen er som den har været meget længe, de russiske styrker angriber de ukrainske stillinger, og de bliver som sædvanligt for det meste slået tilbage. Der er små skift i stillingerne, men ikke fremgang for rusland. Men desværre heller ikke for Ukraine.

Betingelser for våbenhvile: Russiske eller Amerikansk?

putin erklærede våbenhvile, som ingen regnede med blev overholdt. Det gjorde den da heller ikke, for en våbenhvile er ikke lige sådan. Der er meget at aftale, må man bjerge ens døde på slagmarken, er droneflyvning en overtrædelse, hvad hvis man graver nye skyttegrave eller forstærker de eksisterende? Hvad hvis man ser en russisk soldat lægge en håndgranat ned under en død ukrainsk soldat? Alt sådan noget skal jo aftales på forhånd, derfor ses putins udmeldelse kun som et stunt, der skal signalere hans humanisme. Og hans villighed til at indgå fred. Zelenskij har gentagne gange sagt, at Ukraine er villig til at indgå en 30 dages ubetinget våbenhvile, og senest en 30 dages våbenhvile mod angreb på civil infrastruktur. Noget som rusland jo egentlig selv har erklæret, men som ikke overholdes. Men Zelinskijs forslag bliver modtaget med meldingen om, at den slags våbenhvile er jo meget svært at planlægge, der er mange detaljer, man kan ikke bare sådan lige… Bortset fra når putin altså erklærer våbenhvile. Så kan man godt.

De betingelser der er kommet frem for en fred i Ukraine, som amerikanske mæglere har fremsat, er fuldstændigt uspiseligt for Ukraine og Europa.

– En øjeblikkelig våbenhvile mellem Ukraine og rusland.
– Direkte samtaler mellem rusland og Ukraine.
– Ukraine skal udelukkes fra NATO
– USA skal anerkende russisk suverænitet over Krym.
– USA skal de facto anerkende de andre russisk besatte områder i Ukraine.
– Ukraine skal underskrive en aftale om mineraler for at dele overskuddet fra naturressourcer med amerikanske firmaer.
– USA vil ophæve sanktioner mod rusland og samarbejde på energiområdet.

Der er meget der lyder som om at det er russiske krav, og det er det også. Det er putins pris for fred. Det afspejler putins syn på verden, at det er rusland og usa der redder tingene ud hen over hovedet på alle de andre. Det appellerer også til trumps verdenssyn. Men om det kan holde til oppositionen derhjemme, er en anden sag, for det er helt sikkert, at udsagn om at “jeg skabte fred, gjorde jeg ikke?”, ikke kommer til at være nok. Men det er kun medierne der har vist forskellige uddrag og versioner, vi kender ikke til den endelige “aftale”, og heller ikke til de krav rusland vil komme med i sidste sekund. Men alt i alt er det helt uspiseligt for EU og Ukraine. Ukraine kan ikke anerkende tab af deres territorium ifølge deres grundlov. Og rusland har skrevet ind i deres grundlov, at de 5 ukrainske provinser er russiske, så dem kan de heller ikke sådan afskrive. Så chancen for en våbenhvile og afslutning er meget lille. EU vil prøve at udfylde de amerikanske våbendonationer der slutter til sommer, og det efterretningsmæssige prøver Ukraine ogsǻ at få på plads. Frankrig og England har kapaciteter der hjælper Ukraine, og der er en del civile aktører der leverer sattelitbilleder. Og Ukraine og Japan har indgået et samarbejde om satellitdata, hvor Ukraine kan bruge af Japans allerede eksisterende satellitter over kamppladsen, der omdanner radarbilleder til rigtige billeder. Og de har aftalt at Japan skyder yderligere missiler op.

Hvad nu?

Ja nu må vi se. Det er jo ikke betingelser, som Europa og Ukraine kan gå ind på. Der er ingenting i det for Ukraine, de får indstillet kampene, men lover deres mineraler til usa, og usa anerkender de russisk erobrede områder. Til gengæld står der ikke noget om europæiske fredsstyrker i Ukraine som rusland aldrig vil anerkende. Eller hvordan linien skal overvåges og freden overholdes. ruslands krav er at de ukrainske styrker forlader de områder de russiske styrker ikke har erobret endnu. Det sker selvfølgelig heller ikke. Og trump som jo er den store forretningsmand, afviser at sælge våben til Ukraine. Heldigvis er den ukrainske hjemmeproduktion af våben gået meget stærkt op, især droner. Og alle de kilder jeg har set omkring den russiske økonomi, demografi, klimaomvæltninger, intet der bliver bygget (udenfor moskva), infrastrukturen der forfalder, samt de fortsatte europæiske sanktioner, vil gøre, at ruslands økonomi falder fra hinanden. Hvis der var mere pres på ville det ske tidligere, hvis trump hjælper rusland bliver det senere. Men det vil ske. Den russiske stat bliver om måske 20 år så svækket, at de trækker soldater hjem til rusland, eller de simpelthen går hjem selv. Det er sket før i historien. Og vi kan være sikre på, at såret fra krigen aldrig bliver lægt. Der vil altid være et krav om at Ukraine tager deres områder tilbage, inklusiv Krym, og hvis rusland bliver svagt nok, vil det ske. Ligesom det skete med alle de gamle krige og gammelt nag som Sovjetunionen havde undertrykt, der brød ud, da Sovjetunionen brød sammen. Alsace og Lorraine blev erobret og generobret flere gange siden mindst 1870, og vi har vores egen historik med svensken og tysken. Så når Ukraine føler sig stærke nok til at erobre områderne tilbage, vil jeg håbe, at de behandler beboerne humant. Men det er kontroversielt, for rusland vil sørge for en massiv russificering, og derfor kan ruslands sammenbrud med fordel ske hellere hurtigere end senere. Om 20 år kan det virke urimeligt, at Ukraine vil have sine områder tilbage. Men på kort sigt og mellemlang sigt, bliver der aldrig fred mellem rusland og Ukraine,

Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Vi har sendt Termiske Droner, militære vinterjakker, brandslukkere, laptops, generatorer, medicinsk udstyr og meget andet direkte til soldaterne i Ukraine.

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Hjælp til soldaterne og oplysning om krigen i Ukraine.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694

Du kan også donere via vores webbutik.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening
Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Stor tak til de mange, som gør det!

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

Translate »
0