Ruslands krigsforbrydelser og bortførelse af ukrainske børn. Interview med Oleksandra Matviichuk, leder af menneskerettighedsorganisationen Center for Civil Liberties, som blev tildelt Nobels Fredspris i 2022.

Interview af Kenneth Pico Rasmussen. Foretaget på engelsk. Let redigeret for at øge læsbarheden.

I am here with Oleksandra Matviichuk. Could you please introduce yourself and your organization shortly? 

My name is Oleksandra Matviichuk. I am a human rights lawyer, head of the Center for Civil Liberties.

It’s a human rights organization based in Kiev. And we are documenting war crimes in this war which Russia has launched against Ukraine for 11 years already. And while this war turns people into numbers, we are returning people their names.

How did you get involved in this work with the children’s group at the center? How did they get involved? 

We are documenting different kinds of crimes. We document how Russian troops deliberately shell in residential buildings, schools, churches, museums and hospitals, attacking evacuation corridors, torturing people in filtration camps, forcibly taking Ukrainian children to Russia, how they ban Ukrainian language and culture and abducting, robbing, raping and killing civilians in the occupied territories.

And that is why among our crimes which we have recorded, there are also crimes against children. 

How do you raise awareness of this matter, both in the crimes against Ukrainians, the war crimes and the crimes against the children? How do you create awareness? 

We provide this documentation not just for national archives, but first and foremost to achieve justice.

We want that sooner or later all people who committed these crimes by their own hands, as well as Putin and top political leadership and high military command of the Russian state will be brought accountable. So this is our main goal. But also parallel, we provide information about what’s going on in this Russian war of aggression against Ukraine.

Because we want not just to document these crimes, we want to stop it. And in order to stop it, the international community has to react properly. And that’s why we present our reports in different international platforms, in order to push the world to take necessary political decisions which can help to stop this bloody war.

What is this matter about the abducted children? It has been a matter for some years now. Why is this suddenly a matter that is very important at the moment? 

Because children is the future of every nation. And these crimes against children, which was the reason for the first arrest warrant for international criminal court against Vladimir Putin, president of Russia and his child commissioner Maria Lipova-Belova, it’s not just a war crime, it’s a part of a more broader genocidal policy, which Russia introduced against Ukrainian state. Because these Ukrainian children, when they were brought forcibly to Russia, they were put in Russian re-education camps. They are told that they are not Ukrainian children, that they are Russian children.

Do you find it difficult to raise awareness about the kidnapped children cases in the media, especially here in the West? 

The attention to the children is always very high, but the problem is that we live in a very difficult world and Ukraine is not the only hotspot on the globe. Children are suffering in Sudan, children are suffering in Afghanistan and a lot of other places.

And that is why we don’t just want to show more and more cases of suffering of children, we want this problem to be solved. Do you have any data on where the kids are? Sorry, one moment. I will check.

Do you have any data on where kids go in Russia? Do they mostly go to poor regions or is it the urban population that adopts them? 

We do not provide such research, but our partners did. And probably I will draw attention to the brilliant report of the Humanitarian Research Lab of Yale University. They revealed the destiny of several hundreds of children.

They made a mapping of their journey and the result convincingly proved that children are taken in different parts of Russia. Which is a huge problem, especially taking into account that adoptive families can change not just name and surname, but also date of birth and place of birth of children. And if this child is very small, like two years old, or three years old, it means that it’s very difficult to track his destiny after this child was delivered in some far region of Russian Federation.

We also talked about maybe that families have an economic incentive from the government. Russia is a very poor country, frankly speaking, and there are a lot of depressive regions.

And for people from these regions to take Ukrainian child is just a way to earn money, because they start to receive some money every month. And that’s why they accepted Ukrainian child, not because they want to love children or want to take care of them, but because they need money. And it’s put child in a very vulnerable position from physical abuse, from sexual violence.

It provides a child an environment without love, and nobody can protect them, especially taking into account that this is a Ukrainian child. Yes, exactly. We saw in the movie and heard reports that there should be documented the cases of suicides among these children.

Yes, there are suicides. We don’t know the real scope of the problem. The last bright case, it was case which was happened in December last year, when Alexander, who was forcibly separated with his sister, Kristina, and was adopted by family in Krasnodar region, committed suicide and hacked himself.

And before he committed suicide, he sent the voice message to his friends and told that adoptive family show very directly that they don’t need him. Do you plan to raise awareness in the United Nations Security Council and the EU Parliament about this? This is what we are literally doing for all these years, but we need not just awareness, we need action, because childhood has an expiration date, and we have no time. We have to react immediately.

Do you believe, or do the Ukrainian people believe, that abducting children is this the work of the Russian government or the work of the Russian people? 

When we speak about this war, it’s very obvious that it’s not just a war of one person, Vladimir Putin. Unfortunately, the majority of Russians supported this war, and it’s very visible when we read the result of the sociological focus group, when people said, yes, war is not good, but if our president started this war, it means that it’s needed. And if he started this war, we have to win this war.

And unfortunately, this perception is also based on the long-lasting tradition of unity. Russians committed horrible crimes in Chechnya, in Moldova, in Georgia, in Mali, in Libya, in Syria. They have never been punished for this.

They believe they can do whatever they want. And they really think that they have a right to invade other countries, to kill people there, to erase their identity. Russians’ culture is imperialistic.

And the main goal of this war is not to occupy some part of Ukrainian territory. Putin wanted to occupy and to destroy the whole Ukrainian gulf and forcibly restore the Russian empire. And unfortunately, the majority of Russians, even in the 21st century, still see their glory in the forcible restoration of the Russian empire.

Yes, I totally agree. Should the question about the kidnapped children be a condition for a truce or a peace?  

I think there is no conflict between truce and peace. These terms are very interconnected, because we can’t reach peace, I mean sustainable and just peace, without justice.

And justice is based on truce. I mean truce as in the fighting will stop and the lines will freeze and then you start to discuss peace. So the question is, should it be connected to the stopping of the fighting or the negotiations of the peace? But a ceasefire doesn’t mean peace.

Ceasefire means that armies stop to kill each other and we have to find a long-term solution. Ceasefire is just a precondition to further the peace process. And we have to find a way to restore international order and to push Russia to release occupied territories.

Especially taking into account that Russian troops introduced terror against civilians in these occupied territories. People who live there, live in a grey zone, they have no tools to defend their rights, their freedom, their property, their lives and their beloved ones. Russian occupation is not just changing one flag to another.

Russian occupation means torture, rapes, abductions, forcible adoption of your own children, denial of your identity, filtration camps and mass graves. What is your strategy for getting the kids back? It’s a good question because unfortunately Russia ignores all provisions of international law and all decisions of international organizations. And there is no easy answer to how to push Russia to return Ukrainian children back to their families.

And that is why the international coalition was created and they developed the Bring Kids Back plan. And this is a complex strategy which includes economic sanctions, diplomatic actions, political pressure, other tools. And we have just to continue everything, continue trying and we have no right to give up.

We have to fight for the future of our children. 

So you want governments to also raise this case against the Russians in further negotiations or dealings and not just NGOs? 

I think that people have to be the priority of any negotiation process. And that is why we started the People First campaign.

It’s an international campaign. A lot of organizations from different countries supported it. And we demand that first what has to be discussed and done is immediate release of thousands of illegally detained Ukrainian civilians.

It’s the immediate return of Ukrainian children. It’s an exchange of prisoners of war because people have to be at the center of any peace negotiations.

Is there anything that you want to say or tell Denmark, the media, the politicians? And what can we do? 

What can you help with? Probably I will say two things. First, I would like to use this opportunity to express my sincere gratitude to people in Denmark for solidarity, for the support which we received all these years of this war. And it always reminds us that even when you can’t rely on the legal instruments because Russia ignored them, you can still rely on people.

And we are very grateful. Ukrainians will never forget people in Denmark and people in other countries who were with us in this dramatic time of our history. And second, what I want to convey is that we are fighting for something which has no limitation in national borders.

We are fighting for freedom and we live in a very interconnected world. Only the spread of freedom makes our world safer. I want to say thank you for this opportunity to hear your viewpoints about it.

And from the ‘Freedom for Ukraine’ we can say that we fully support this case.

Center for Civil Liberties

Center for Civil Liberties (CCL) blev stiftet i Kyiv i 2007. I sine tidlige år lagde organisationen pres på myndighederne for at sikre, at Ukraine udviklede sig til et fuldgyldigt demokrati og en retsstat. Et centralt mål var Ukraines tiltrædelse af Den Internationale Straffedomstol i Haag.

Da Rusland annekterede Krimhalvøen fra Ukraine i 2014 og støttede udbryderrepublikkerne Donestsk og Luhansk, begyndte centret at dokumentere sager om ulovlig fængsling og andre overgreb mod civilbefolkningen i disse områder.

Efter Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022 koncentrerede CCL sig om at dokumentere krigsforbrydelser mod civilbefolkningen begået af russiske soldater i de besatte områder. Dette arbejde blev udført i samarbejde med organer som Den Internationale Straffedomstol. Organisationen engagerede sig også i en vigtig indsats for at dokumentere tvangsflytning af civile fra besatte områder i Ukraine til Rusland.

Center for Civil Liberties hjemmeside

The post Børn er enhver nations fremtid first appeared on Frihedforukraine.

Valg og demokrati i Ukraine siden selvstændigheden i 1991. Om Valg og demokrati i krigstid. Fokus-artikel går i dybden. 

Fokus-artikel 27.05.2024. Skrevet af Kristina Askøe Andersen

Ukraine i demokrati og krigstid

Demokrati i Ukraine er et emne, mange trolde bruger i sin vildledning af debatten om Ukraines berettigelse og landets – ifølge dem – status som USA’s hånddukke. Faktisk findes der ikke demokrati i Ukraine, ifølge troldene. Alt er et planlagt spil og et kæmpe kup fra USA’s side, så der kan føres proxykrig mod Rusland… Det må vi da forstå! Og det er selvfølgelig underbygget af ”se selv, der bliver jo end ikke afholdt valg i Ukraine…” (Indsæt selv himmelvendte øjne)

Ukraine fik sin selvstændighed i december 1991 efter en folkeafstemning. Over 90% af befolkningen stemte for, at Ukraine blev til et selvstændigt land efter Sovjetunionens opløsning. Det var første gang i over 200 år, at Ukraine fik en form for selvstyre. Ukraine har siden da søgt mod Vesten og de vestlige værdier. Det er selvfølgelig denne vestlige orientering, troldene forsøger at gøre til, at det er Vesten og USA, der skjult sidder på magten i Ukraine.

Præsidentembedet blev indført i Ukraine i 1991, så det er en ret så ny ting. Zelenskyj er den 6. præsident i Ukraine. Han blev valgt i 2019. Præsidenter vælges for en 5-årig periode i Ukraine. Præsidenten vælges direkte og altså ikke indirekte ligesom her i det danske smørhul.

Propagandaen fortæller, at magten i Ukraine blev kuppet i 2014, og at det er i den forbindelse, at Zelenskyj som skuespiller blev sat på sin taburet. Der er åbenbart ikke mange trolde, der kan Google, men det er nok også svært, hvis der ikke er fri adgang til nettet… for det hænger skisme bare ikke sammen.

Viktor Janukovitj var den præsident, der blev afsat i 2014. Det skete dog ikke ved et kup. Det var derimod det ukrainske Parlament, Verkhovna Rada, der med stemmetallene 328-0 afsatte både regeringen og Janukovitj d. 22. februar 2014. Den meget korte version er, at han blev afsat, fordi han vendte sig mod Rusland for at føre Ukraine tilbage den vej – stik imod befolkningens ønsker, hvilket skabte oprør, demonstrationer og desværre også voldelige sammenstød i Ukraine. Dette kaldes for Euromajdan.

Der kan tegnes et rigtigt broget billede omkring lige præcis Janukovitj. Han er pro-russisk og modstander af både EU og NATO. Han stillede op til præsidentvalget første gang i 2004. Til at starte med blev han erklæret for vinder af de første to valgrunder. Hans modstander Viktor Jusjtjenko nægtede at acceptere valgresultatet. Observatørerne ved valget berettede, at der var nogle vælgere, der havde kunnet stemme flere gange, mens der også blev fundet stemmesedler smurt ind i væske, fordi der var blevet hældt syre ned i boksene for at ødelægge stemmesedlerne. Det medførte store protester ikke kun nationalt, men også internationalt. Derfor blev valget gjort om, og Viktor Jusjtjenko vandt denne gang. Janukovitj stillede op til præsidentvalget igen i 2010. Denne gang vandt han valget.

Janukovitj flygtede til Rusland, da han blev afsat i 2014. Han er sidenhen blevet dømt in absentia for højforræderi. Domstolen har dømt ham for at åbne dørene for Ruslands annektering af Krim, samt separatisternes oprør i det østlige Ukraine ved at anmode Putin om at sende russiske styrker ind i Ukraine. Janukovitj står til at ryge 13 år i fængsel, hvis han sætter fod på ukrainsk jord igen.

Når propagandamaskinen kører på højtryk for at sprede rygter om, at magten blev kuppet i Ukraine ved hjælp af USA, er det altså meget langt fra virkeligheden. Faktisk er Rusland i stedet blandet ind i netop afsættelsen af en præsident på grund af den ballade, der blev skabt… Men det er jo altid troldenes yndlingsbeskæftigelse at give både Vesten og USA skylden for alting – helst også den ballade, orkerne selv forårsager.

Valg og demokrati i krigstid

Der findes mange pro-russiske stemmer, der retter kritiske røster mod Ukraine, fordi der ikke bliver afholdt valg i år, som der ellers skulle. Zelenskyjs 5-årige valgperiode skulle teknisk set være slut d. 20. maj 2024, men på grund af krigen er det ikke muligt at afholde valg. Det bliver ret hurtigt vendt af pro-russiske aktører til, at Ukraine slet ikke er et demokrati – og at det beviser, at Zelenskyj er frontfigur for USA’s kup…

Faktisk er dette russiske narrativ så højaktuelt, at Putler for få dage siden i et interview fra sit besøg i Belarus har udtalt, at han ikke kan se, hvem han skulle kunne forhandle fred med, siden Ukraine ikke har et legitimt statsoverhoved. Det er en ret spøjs udtalelse fra en, der ikke selv har set skyggen af demokrati ved sit eget såkaldte valg. Vælg selv hvilket og hvor mange af dem, jeg mener… Vi har i skrivegruppen længe talt om, at den udtalelse ville falde, og i dag var der bingo. Dagen i dag begyndte med rygter fra unavngivne kilder nær diktatoren om, at Putler ellers gerne vil forhandle en våbenhvile på betingelse af, at Rusland beholder alle de områder, de på nuværende tidspunkt har besat. Det kom ikke som nogen overraskelse, at den historie ville ende med et trolde-twist i den sidste ende. Rygterne banede jo blot vejen for, at Putler nu officielt kan påstå, at Zelenskyj slet ikke er Ukraines statsoverhoved.

Og der må være varmt i de nordlige sumpe, når der pludselig kommer ytringer omkring fredsforhandlinger… sammen med de anholdelser af højtstående militærfolk og embedsmænd, der er sket de sidste par måneder. Der er bestemt bobler, fordi der er noget, der gærer. Vi må blot afvente og se, hvad det ender ud i.

Men lad os lige på nogle eksempler på, hvorfor et demokratisk valg ikke kan lade sig gøre i Ukraine på nuværende tidspunkt. Udover det allermest åbenlyse, som jeg allerede har nævnt.

Ukraine har et befolkningstal på omkring 40 millioner. Da Rusland invaderede Ukraine, startede det en flygtningestrøm, vi ikke har set i EU siden 2. Verdenskrig. Det vurderes, at over 8 millioner ukrainere er flygtet ud af landet, mens der er godt 6 millioner interne flygtninge – dvs. ukrainere, der er blevet tvunget til at flygte fra hus og hjem for at komme i forholdsvis sikkerhed væk fra bomber, terror og russiske styrker. Det betyder, at mere end 14 millioner ukrainere reelt er flygtninge.

Hvordan skulle disse mennesker kunne stemme til et demokratisk valg i Ukraine?

Når man ser på de ødelæggelser af byer, hospitaler, børnehaver, beboelsesejendomme, kirker, indkøbscentre mv., russerne forårsager, så kan man også stille dette spørgsmål:

Hvordan skal den ukrainske befolkning kunne samle sig på valgsteder uden at invitere russerne til at sende bomber i hovedet på dem?

Vi kan også se på, hvordan det overhovedet er muligt for præsidentkandidater at føre valgkamp. Skal de lægge deres program ud officielt, så orkerne kan følge dem rundt på turen og selv vælge, hvem de vil fjerne fra listen og hvornår?

Overordnet set er Ukraine blev invaderet af Rusland. Hele landet bliver bombet og udsat for terror og krigsforbrydelser. Ingen egne af Ukraine går fri, når de russiske bomber eller fly er sendt af sted. Det ville være fuldstændigt umuligt at gennemføre et helt igennem demokratisk og retfærdigt valg i Ukraine på nuværende tidspunkt.

Fra min side hersker der ikke nogen tvivl om, at der bliver udskrevet valg i Ukraine så snart, det bliver muligt. En nødretstilstand som den nuværende kan teoretisk bruges som indgang til en diktatorisk ændring. Det ligger blot ikke i den ukrainske mentalitet. Ukraine kæmper for sin frihed, sit demokrati og sin ret til selvstyre og selvstændighed. Mit bud er, at der ret hurtigt ville ryge en kugle af sted, hvis der opstod nogen diktatordrømme i toppen af Ukraine. Soldaterne kæmper jo for det modsatte lige nu og her – chancen for, at de ville finde sig i det i eget hus er simpelthen ikke-eksisterende. Det ville kort sagt være for stor en hån mod dem, der kæmper for ikke at nævne dem, der har givet det ultimative, veteranerne, de sårede og familierne til alle disse.

Ukraine ønsker fred, frihed, demokrati og menneskerettigheder. De orienterer sig mod de vestlige værdier. Det er den proces, vi fortsat må støtte dem i, så de kommer i mål. Det er 100% deres ret selv at vælge, hvilken retning de ønsker for sig selv og for landet.

Слава Україні! Героям слава!

Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker, handsker og isolerede gummistøvler. 

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.

Køb og doner militært udstyr via vores webbutik. Frihed for Ukraine sørger for leveringen direkte til soldaterne i Ukraine.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Mange tak til de mange, som gør det! 

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

The post Demokrati og Ukraine first appeared on Frihedforukraine.

Russiske krigsforbrydelser i ukraine er veldokumenterede, men begår rusland også folkedrab? Fokus-artikel går i dybden.  

Fokus-artikel 11.05.2024. Skrevet af Kristina Askøe Andersen

Krigsforbrydelser og folkedrab – hvordan skelnes der?

Krigen i Ukraine er brutal. Det hersker der ingen tvivl om. Vi har desværre set bombninger af fx hospitaler, børnehaver, beboelsesområder og indkøbscentre. Når civile og civile mål rammes, er det let hurtigt at blive revet med og råbe folkedrab – det er jo folket, der bliver ramt og ikke legitime, militære mål. Der er dog nogle helt klare regler for, hvornår noget betegnes som en krigsforbrydelse, for forbrydelser mod menneskeheden og hvornår, der er tale om folkedrab. Termerne bliver ofte blandet sammen, og derfor er rigtigt mange i tvivl om, hvornår de forskellige betegnelser dækker forbrydelserne.

Min gennemgang vil ikke gå 100% i dybden med alle detaljer vedr. krigsforbrydelser, folkedrab mv. Der er kort sagt for mange detaljer til at give en kortere gennemgang. Jura er desværre ikke simpelt, men derimod et indviklet spind af termer, hovedregler og modifikationer – og al lovtekst elsker at sprede stumper af et emne i mange forskellige paragraffer og artikler! Derfor er det udelukkende de vigtigste detaljer, jeg har taget med. Hvis der er spørgsmål, vil jeg gøre mit bedste for at besvare dem, så spørg endelig.

Reglerne for krigsforbrydelser vs. Folkedrab

Krigsforbrydelser spænder over mange forskellige handlinger, men fælles for dem alle er, at de er grove brud på krigens love og bliver begået i en væbnet konflikt. Hvis forbrydelserne skal betegnes som folkedrab, kræver det mere end krigsforbrydelser – folkedrab er forbrydelsen over alle forbrydelser, og dermed kan der siges at være ”strengere krav” for at kunne betegne forbrydelserne som folkedrab. Folkedrab er dog stadig en krigsforbrydelse.

Geneve-konventionen er tiltrådt af alle stater, og derfor er den global gældende. Den udgør sammen med Haag-reglerne Den Humanitære Folkeret. Krigsførende nationer skal følge reglerne, som blandt andet beskytter civile, krigsfanger og sårede soldater.

FN’s Folkedrabskonvention fra 1948 definerer folkedrab. Romstatutten beskriver også krigsforbrydelser, folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og aggressionsforbrydelser. Statutten giver mandat til Den Internationale Domstol, ICC.

Der findes endnu en domstol FN’s internationale domstol, ICJ, i Haag. ICJ tager sig kun af sager mellem stater, mens ICC også tager sig af sager fx internt i et land. Jeg kunne skrive meget om FN her, men jeg har begrænset plads, så det undlader jeg.

Definition på krigsforbrydelse

En krigsforbrydelse er kort sagt et brud på krigens regler. Det synes grotesk, at der overhovedet er regler for, hvordan man på korrekt vis fører krig. Det er det absolut også. Realiteten er dog, at verden alle dage har haft krige, siden menneskeheden åbenbart ikke er klogere end det.

Geneve-konventionen opremser i sine artikler krigens love og pålægger nationerne at overholde og sikre overholdelse af de humanitære regler, konventionen foreskriver.

Krigsforbrydelser er fx folkedrab, angreb på civilbefolkning og civil infrastruktur, tortur, voldtægt, sexslaveri og andre seksuelle forbrydelser, plyndring, ulovlig brug af ikke-konventionelle våben (atomvåben og kemiske våben), deportation, tvangsarbejde, unødvendige ødelæggelser og mord eller mishandling af fanger. Geneve-konventionens formål er at beskytte civilbefolkningen, syge og krigsfanger i væbnede konflikter. Konventionen omfatter også humanitært arbejde og dem, der udfører dette.

Definitionen på folkedrab

Etnisk udrensning og folkedrab er nært beslægtede begreber. Forbrydelserne bag er stort set identiske, men man skelner mellem de to ved at kigge på hensigten bag dem. Etnisk udrensning opstod som begreb i forbindelse med krigen i det tidligere Jugoslavien, hvor forbrydelserne havde til hensigt at skabe ”etnisk rene områder”. Hensigten var dermed ikke at udrydde en etnisk gruppe, men ”kun” at eliminere dem, hvis de befandt sig i et såkaldt forkert område. Etnisk udrensning er ikke officielt defineret, så jeg gengiver her blot den almindelige forståelse af begrebet.

Folkedrab er hensigten om helt eller delvist at udslette en etnisk, racemæssig, national eller religiøst bestemt gruppe, ifølge FN’s internationale folkedrabskonvention fra 1948, artikel II.

Rom-statutten definerer i artikel VI alt i alt folkedrab efter samme kriterier. Hensigten bag folkedrab og etnisk udrensning er dermed ikke den samme – om end ingen af forbrydelserne bliver mindre grotesk af den grund.

Rome Statute of the International Criminal Court (PDF format)

Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of Genocide (PDF format)

Krigsforbrydelser I ukraine

Der hersker ikke nogen tvivl om, at Rusland har begået og stadig begår krigsforbrydelser i Ukraine. Civile bombes desværre i stor stil. Rusland går også efter civil infrastruktur, hospitaler, skoler, børnehaver etc. Byer bombes og jævnes med jorden uden, at der er et militært mål i nærheden.

Rusland har også haft krigsfanger fra Azov-bataljonen i sin varetægt i over 2 år uden at rapportere navne mv. tilbage til de ukrainske myndigheder, som konventionen ellers foreskriver. Ukraine har ikke noget antal på krigsfangerne, og de ved derfor ikke, hvor mange soldater der er levende, forsvundet eller døde. Vurderingen er, at Rusland har over 900 krigsfanger fra bataljonen.

Da Rusland påstod, at Ukraine havde skudt et fly ned omkring Belgorod fyldt med ukrainske krigsfanger, endte Rusland med at udlevere en liste med navne på de påståede soldater – flere af dem var dog allerede udleveret. Derfor kan vi også konkludere, at Rusland ikke rapporterer navne mv. på krigsfanger korrekt. Rusland burde i øvrigt også, ifølge konventionen, have informeret om den påståede fangetransport på forhånd, men det er blot endnu et brud i rækken…

Der er tilbagevende protester og demonstrationer for frigivelsen af disse Azov-soldater både i Ukraine, men også i fx Polen. Demonstrationerne retter sig mod FN for at få dem til at gøre mere for at få frigivet krigsfangerne og få stoppet de mange brud på både menneskerettigheder og konventionen. Der er desværre stadig ikke kommet meget handling fra FN – udover en fordømmelse af Ruslands behandling, tortur og henrettelse af krigsfanger. Det er ord uden handling bag.

De danske medier er påfaldende tavse omkring disse krigsfanger, hvilket godt kan undre, når andre frigivne krigsfanger har berettet om vold, tortur og anden meget hårdhændet behandling – og desværre i ekstra styrke af lige præcis disse Azov-soldater. Billederne af de udsultede ukrainske soldater, der er blevet udvekslet, taler desværre også for sig selv.

Rusland har flere gange påstået, at Azov-bataljonen i deres øjne ikke betragtes som en del af Ukraines militær, men derimod som en terroristgruppe. Dermed mener Rusland tilsyneladende også, at de kan behandle dem, som de lyster. Krigens regler, menneskerettigheder, konventioner og ja, alle andre regler og aftaler er som bekendt ikke noget, Rusland anser som synderligt vigtigt.

Vi har desværre nok også alle sammen set videoer af russiske soldater, der henretter ubevæbnede, ukrainske soldater. Det er decideret mord at henrette krigsfanger i felten. Jens Alstrups reportage i POV International d. 10. maj 2024 beskriver også, hvordan lazarettet og ambulancer med transport af sårede soldater er genstand for angreb – eller i stor risiko for at være det. Det er klart i strid med Geneve-konventionens bestemmelser. Her må jeg lige advare om, at Jens’ reportage indeholder billeder, der ikke er for sarte sjæle, selvom de groveste er sorteret fra. Men jeg kan helt klart anbefale at læse den. Krig er brutalt, men det er en saglig, hård og ærlig reportage. Find den her på Frihed For Ukraine.

Alle de ovenstående eksempler er i strid med krigens regler og helt klare eksempler på krigsforbrydelser.

Folkedrab I ukraine

Når det kommer til anklager om folkedrab i Ukraine, begynder det at blive lidt sværere. Nogle gange bliver bombningen af civile mål, skoler, restauranter, hospitaler mv. kaldt for folkedrab, fordi det netop er uhæmmet drab på civile. Disse forbrydelser hører dog under krigsforbrydelser, men ikke folkedrab – uanset hvor meget vi måtte ønske det. Desværre.

Folkedrab skulle i dette tilfælde have til hensigt at udrydde en nationalitet som ukrainsk, og det bliver den slags angreb desværre ikke defineret som. Angrebene bliver udelukkende betegnet som krigsforbrydelser.

Da Rusland blev drevet ud af Irpin og Butja d. 31. marts 2022, blev uhyrlighederne i byerne hurtigt kendt. Der tegnede sig et billede af henrettelse af civilbefolkningen, tortur, vold, voldtægter, halshugninger, mishandling… og verdens medier var fyldt med satellitfotos, billeder af massegrave, civile lig der lå på gaden, hvor de var blevet henrettet. Det var ikke kun voksne civile, der var blevet udsat for dette. Der var 31 børn blandt de knap 400 ofre. Ukraine har beskrevet disse grove forbrydelser som folkedrab. Det er dog ikke afgjort på nogen måde, og det vil det først blive, hvis Rusland bliver stillet til ansvar for en domstol i dette spørgsmål.

Her må vi altså afvente det efterspil, der forhåbentligt kommer, når Rusland er smidt tilbage på egen matrikel. Rusland benægter selvsagt alt og påstår, at det må være ukrainerne selv, der har slået disse mennesker ihjel efter, at de russiske styrker forlod området… selvfølgelig til trods for, at der findes satellitfotos, der viser civile lig i gaderne længe før dette… Russisk logik som vi bedst kender den… Jeg har kun bachelor-niveau i jura, så jeg er på ingen måde ekspert, men hvis der er samlet nok beviser, vil det reelt kunne ende med en dom for folkedrab efter Konventionens art. II, a) og b), muligvis også c). De vidneberetninger, jeg har læst, vidner bestemt om det.

Beretninger om ukrainske børn, der er blevet bortført til Rusland for at blive adopteret til loyale russiske familier, der kan opdrage dem i den russiske ånd, vil derimod kunne falde ind under betegnelsen folkedrab. ”med magt overføre gruppens børn til en anden” er konventionens formulering, og det må det siges at være! Selvom nogle børn er blevet sendt hjem igen, befinder der sig stadig ukrainske børn i Rusland – med kærlig hilsen Putin! (Indsæt selv ukvemsord) Jeg sender mange kærlige tanker til de stakkels, små sjæle!

Som om disse bortførelser ikke var mere end rigeligt, foregår der lige nu og her i Luhansk Oblast forbrydelser, der ordret passer ind i FN’s folkedrabskonvention. Det løb mig koldt ned ad ryggen, da jeg læste, at de russiske myndigheder pr. 6. maj 2024 har deklareret, at nyfødte babyer vil blive tvangsfjernet fra forældrene, hvis ikke mindst én af disse har russisk statsborgerskab. Det er åbenbart ikke nok for russerne at kidnappe børn og bortadoptere dem til loyale russiske statsborgere, så børnene kan blive indoktrineret i den russiske ånd. Nej, hvis du er ukrainsk statsborger og føder på et hospital i et besat område (indtil videre kun Luhansk Oblast, men det bliver nok desværre snart ”almindelig russisk praksis”), så bliver dit barn også tvangsfjernet. Du får kort sagt ikke lov til at forlade hospitalet med din lille baby… Det er så ubærligt at tænke på, at det ikke kan beskrives med ord!

Når krigen (forhåbentligt meget hurtigt!) bliver afsluttet, vil der være et regnskab, der skal gøres op. Der er absolut ikke nogen tvivl om russiske krigsforbrydelser – desværre i et enormt omfang. Men bevisbyrden for folkedrab vil ligge i intentionen. Hvis anklagerne ikke er skarpe nok til at løfte bevisførelsen for, at Ruslands intention er ”helt eller delvist at ødelægge en national gruppe”, vil der ikke kunne dømmes efter bestemmelserne vedrørende folkedrab.

Vi må alle håbe, at sagerne bliver ført af de skarpeste skarpe anklagere, der formår at løfte bevisbyrden og sikre, at Rusland bliver dømt for hver enkelt lille bitte krigsforbrydelse og hver enkelt lille bitte forbrydelse af folkedrab!

Mine tanker går her til Ukraine, de mange ofre for krigsforbrydelser, folkedrab, kidnapning, tvangsfjernelser og alle de ubærlige uhyrligheder, Rusland koldt og kynisk udsætter sit ”broderfolk” for!

Слава Україні! Героям слава!

Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker, handsker og isolerede gummistøvler. 

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.

Køb og doner militært udstyr via vores webbutik. Frihed for Ukraine sørger for leveringen direkte til soldaterne i Ukraine.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Mange tak til de mange, som gør det! 

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

The post Krigsforbrydelser og folkedrab first appeared on Frihedforukraine.

Ny ukrainsk lov om mobilisering, som skal sikre flere soldater til forsvaret mod den russiske aggression. Fokus-artikel analyserer den nye lov.     

Fokus-artikel 27.04.2024. Skrevet af Kristina Askøe Andersen

Loven om mobilisering

Der har været skrevet en hel del forskellige ting omkring den nye lov omkring mobilisering, der er blevet vedtaget i Ukraine. Pro-russiske kræfter vil gerne fremstille det som en grotesk lov, der tvinger selv store børn fra gaden til at blive smidt til fronten. Men hvad er egentlig op og ned i den sag?

Vi starter med, at den tidligere præsident Janukovitj i en lov fra 2013 afskaffede værnepligten i Ukraine fra 2014. Den blev så genindført med øjeblikkelig virkning i maj 2014. Siden han i dag lever i eksil i Rusland og er dømt for højforræderi i Ukraine, kan vi med afsæt i både det og i årstal garanteret lave mange fine konspirationsteorier ud af netop dette… Dette vil jeg overlade til læsernes egen frie fantasi.

Da værnepligten igen blev indført, havde Ukraine ikke en fungerende hær. Den var på blot 130.000 soldater (dog mange flere i reserven) og var ikke bygget op til at være et reelt forsvar. Det blev ændret ved Maidan og Ruslands annektering af Krim. Værnepligten har fungeret siden da, og Ukraine har med tiden fået opbygget sine væbnede styrker.

Ukraine har indtil videre kun mobiliseret mænd fra 27 år til krigen. Det er sket ud fra en ret nobel hensigt. De unge får lov til at slippe så at sige, så de kan stifte familie og sikre de næste generationer af ukrainske borgere. Det sikrer kort sagt fremtidens befolkningstal. Jeg kan godt se, at det reelt er en nobel tanke, at hovedsageligt far drager ud og beskytter familien og Fædrelandet. Men lige præcis den del er blevet ændret ved i den nye mobiliseringslov.

Den nye mobiliseringslov i Ukraine har været længe undervejs. Nogle vil kalde det for smølende. Det er for så vidt også sandt. Loven blev nemlig i første omgang fremsat i det ukrainske Parlament i maj 2023 og derefter sendt videre til Zelenskyj til underskrift. I december 2023 meldte Zelenskyj ud, at han stadig ikke var parat til at underskrive loven. Den blev først underskrevet d. 16. april 2024 i en tilpasset udgave. Så smølende er korrekt. Den væsentligste ændring er, at alderen nu er sat ned fra 27 år til 25 år, hvilket kan bidrage med mange tusinde soldater til Ukraines forsvar – potentielt op mod 400.000 nye soldater bliver der flere steder nævnt.

Det er selvsagt en stor beslutning at sende endnu flere unge mennesker i krig. Men situationen i Ukraine har længe været, at der mangler soldater. Derfor er det også en nødvendig beslutning at tage, og den burde være taget tidligere. Soldater skabes jo ikke blot ved at give dem uniform på. De skal også trænes op til de opgaver, de skal udføre. Det er kun i den nordlige sump, man bruger den fremgangsmåde med at kalde det en soldat, når uniformen er trukket over hovedet. Herudover er det værd at huske, at det ikke kun er soldater til frontlinjen, der er tale om. Der findes mange andre funktioner i militæret end det.

Det er dog ikke nogen stor hemmelighed, at der også mangler soldater til frontlinjen. Ukraine har ligenu soldater, der har været uafbrudt i krig siden 2022 uden rotation eller orlov, hvor de kan komme hjem og puste ud hjemme ved familien. Soldaterne er slidte og trætte. Krig gør aldrig noget godt og slet ikke, hvis soldaterne ikke har en tiltrængt orlov en gang imellem. Selvom de erfarne er trætte og slidte, kan de ikke afløses af nye 1:1, siden der er brug for netop erfaringer på frontlinjen. På den måde fastholder det lange forløb med at vedtage loven de samme soldater, selvom de burde have været taget ud i rotation flere gange i løbet af krigen.

Den ukrainske regering har 6 måneder til at implementere loven, og derfor vil den heller ikke få nogen effekt nu og her. Det gør udfordringerne endnu større for de soldater, der ligenu kæmper ved fronten. Det er netop derfor, at den burde have været vedtaget for længst. Ukraines frihedskamp afhænger af dette. Vi kan dog nok godt forvente, at flere del af loven bliver indført meget hurtigere.

Straffen for at udeblive fra militærtjeneste efter den nye mobiliseringslov er ikke endeligt afklaret endnu. Faktisk har jeg kun kunnet finde en kilde, der siger, at de får frataget sit kørekort og risikerer bødestraf. Det er ikke den mest hårde straf, jeg har hørt om – og slet ikke taget i betragtning, at Ukraine lever i krigstid. Hvordan det helt præcis ender, kan vi kun spå om, men vi må nok afvente og se, hvordan udfaldet bliver. Der ligger selvsagt andre militærlove, men hvorvidt de kommer til at omfatte mobiliseringen, mangler der altså at komme afklaring på.

Korruption bliver ofte nævnt i forbindelse med mobilisering af soldater i Ukraine. Det ville være blåøjet og forfejlet benægtelse at påstå, at det ikke forekommer. Der er korruption i Ukraine, og det er der ikke nogen her, der vil benægte. Men de arbejder på at formindske det, og det er den proces, det er så vigtigt, at vi i den vestlige verden støtter op om i stedet for at bruge det som en dum undskyldning for at afvise Ukraine og nægte dem vores hjælp og støtte! (Som alt for mange pro-russiske stemmer brøler op om!)

Udfordringen omkring korruption i mobiliseringen sker ikke på allerhøjste niveau, men derimod længere nede i rækkerne. Processerne omkring indkaldelse er ikke digitaliseret på samme måde, som hele vores system herhjemme i Danmark. Her er alting jo én stor digitalisering. Derfor foregår mange ting stadig via papirgange i Ukraine. Det giver desværre mulighed for, at de lokale (uden at pege fingre ad en bestemt gruppe) kan blive bestukket til at udstede falske papirer og lade nogle slippe ved at erklære dem uegnet til militærtjeneste, selvom de ikke opfylder kravene for netop dette.

Korruptionen er et levn tilbage fra Sovjettiden, og det tager tid at komme det hele til livs. Det ville ellers være fantastisk, hvis det kunne fjernes med et knips! Her i krigstiden er det en større opgave, end det ville være i fredstid. Derfor tager jeg personligt også selv hatten af for, at der trods krigstid faktisk sker store fremskridt i Ukraine på dette punkt! Her minder jeg lige alle om, at Ukraine er røget 36 pladser op på korruptionslisten i krigstid endda! Ukraine er i gang med at få digitaliseret deres system, så der bliver meget mindre plads til korruption. Arbejdet med dette foregår reelt allerede nu, selvom der er krig i landet. Det viser om noget den ukrainske vilje til at komme korruption til livs og bevæge sig i retning af de vestlige værdier.

Der har været flere historier fremme om unge, ukrainske mænd, der opholder sig i udlandet. Mange pro-russiske trolde har en tendens til at berette om hobevis af mænd i alle aldre, der er undsluppet militærtjeneste og nu fester sig igennem livet i udlandet. Det er der næppe tale om, selvom der selvsagt er nødt til at være nogle voksne mænd, der er stukket af fra krigen. Det ukrainske folk er altså ikke bedre end alle andre nationaliteter på det punkt. Det ville også være sket herhjemme, hvis vi stod i deres sko.

Der er generelt ikke større tendens til at undslippe krigen hos ukrainere end hos så mange andre. Faktisk er der rigtigt mange russiske statsborgere, der er flygtet fra Rusland efter invasionen. De giver til gengæld større udfordringer der, hvor de lander. På Sri Lanka har de fx problemer med omkring 288.000 russiske statsborgere, der er ankommet på et 30-dages turistvisum. Sri Lanka fortæller, at der også er små 20.000 ukrainske statsborgere, men det er på forunderlig vis ikke dem, der nævnes som udfordringen. Det gør de russiske statsborgere, der efterhånden har fået åbnet både natklubber, restauranter, vandsport-steder og biludlejning med ”whites only” adgang. Der er vel at mærke tale om ulovlige og uregistrerede etablissementer. De spreder kærlighed alle steder, de kommer, lader det til – her til den noget mørkere lokalbefolkning.

Da Rusland invaderede Ukraine i februar 2022, blev unge under 18 år selvfølgelig taget med ud af landet, når fx moderen flygtede. Krigen er gået ind i sit 3. år, og derfor vil nogle mindreårige drenge selvsagt være fyldt 18 på nuværende tidspunkt.

De ukrainere, der befinder sig i udlandet, behøver heller ikke være flygtet fra krigen. Der er trods alt også ukrainere, der er rejst til udlandet for at arbejde inden Ruslands invasion. Der kan være mange grunde til, at de befinder sig uden for Ukraine, og det kan være svært at kamme alle over én kam.

Fælles for alle mænd over 18 år er dog, at de i henhold til loven nu skal melde ind til de ukrainske myndigheder for at få udfyldt sine militærpapirer. Det kan de gøre både på mail, ved konsulater og via et online system. Hvis de ikke gør det, vil de ikke længere kunne få adgang til bistand fra konsulaterne. Det kan fx hindre dem i at få fornyet deres pas.

Der har været meget snak om deportering af ukrainske mænd over 18 år i forbindelse med vedtagelsen af den nye lov, men der er meldt ud fra Ukraines side, at de ikke forventer, at andre lande deporterer borgere tilbage til Ukraine. Deportering vil altid være et omstridt emne. Tyskland har meldt ud, at de ikke sender ukrainere ud af landet, mens Polen har tilbudt at hjælpe Ukraine med at få de mænd tilbage, der er omfattet af mobiliseringen, men trak den så alligevel i land igen. Hvad der så er rigtigt og forkert i alt dette, vil vi sikkert få mange og lange diskussioner ud af. Jeg har lovet ikke at gøre det her for langt, så jeg vælger ikke at tage den her… Det er langt fra et let emne, siden det rummer mange følelser, og det handler i sidste ende om liv eller død. Lige præcis sådanne emner skal vi huske at træde varsomt med. Især når vi som danskere sidder trygt i vores smørhul, hvor det ikke er os, der ligenu står midt i en invasion.

Jeg vil i stedet slutte af med, at jeg håber, at Rusland snart bliver sparket tilbage på egen matrikel! Det ville løse det meste ret hurtigt!

Слава Україні! Героям слава!

Frihed for Ukraine

Frihed for Ukraine arbejder med indsamling og indkøb af materiel, der kan hjælpe ukrainske soldater i deres kamp mod den russiske aggression. Senest har vi anskaffet militære regndragter, militære vinterjakker, handsker og isolerede gummistøvler. 

Indsamlingen er godkendt af Civilstyrelsen:

Giv en donation og hjælp os med at hjælpe! Store som små beløb, modtages med stor glæde! Vi arbejder alle gratis her, så bidragene går direkte til formålene: Oplysning, hjælp til soldater og hjælp til civilsamfundet.

Direkte donationer til kan overføres til konto:
Reg.nr.: 2300 kontonr.: 9036474308 eller via MobilePay: 463694
Du kan også donere via vores webbutik.

Køb og doner militært udstyr via vores webbutik. Frihed for Ukraine sørger for leveringen direkte til soldaterne i Ukraine.

Du kan blive fast donor til Frihed for Ukraines arbejde med 50 kr/måneden eller mere. Tilmeld dig som fast donor i vores webbutik

Bliv medlem! Du kan også støtte os ved at melde dig ind i vores forening

Husk du kan hjælpe helt gratis, ved at dele vores Facebook opslag og give et like. Mange tak til de mange, som gør det! 

“Знову – все буде добре!”
“Alt bliver godt igen!”

The post Loven om mobilisering first appeared on Frihedforukraine.

Rusland har begået utallige krigsforbrydelser i Ukraine. Mord, voldtægt, tortur af krigsfanger, internering og turtur af civile, bombning af dæmninger, skoler, hospitaler, beboelsesejendomme, kritisk civil infrastruktur, osv. 

Mere end 10.000 civile er blevet dræbt og mere end 15.000 er blevet såret i Ukraine, siden Rusland invaderede landet i februar 2022. Blandt de dræbte er næsten 500 børn.

Tortur og seksuel vold benyttes i høj grad af de Russiske styrker i Ukraine. 

Mere end 6.000.000 Ukrainere er flygtet fra landet og krigen siden februar 2022. Næsten 90% er kvinder og børn. 41.000 er flygtet til Danmark. 

Kidnapning af børn
Ruslands Præsident Vladimir Putin og Ruslands Kommissær for børns rettigheder Maria Alekseyevna Lvova-Belova er eftersøgt af Den Internationale Straffedomstol for at stå bag kidnapning af mere end 19.000 ukrainske børn. Kidnappinger som er fortsat uanfægtet af straffedomstolens efterlysning. Så sent som den 8. juni blev 150 børn fra Starobilsk-distriktet i Lugansk-regionen ulovligt ført til centrene “Lesnoy” og “Sosenka” i Prikuban-distriktet i Karachay-Cherkess-republikken i Rusland.  

The post Russiske krigsforbrydelser first appeared on Frihedforukraine.